click me

Send dine bemærkninger

 

Du kan sende bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2017-2029 ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.

Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til:

plan@svendborg.dk 

eller

Svendborg Kommune
Plan
Ramsherred 5
5700 Svendborg

 






Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Indtast bogstaverne vist ovenfor




Forslag
Send dine bemærkninger

Ændringer i planen

Kommuneplan 2017-2029 er i store træk en videreførelse af Kommuneplan 2013-2025 og de nævnte temaer fra Planstrategi ’16 er opdaterede og har fået tilføjet nye mål og retningslinjer.

Derudover er der foretaget ajourføring af resterende afsnit på baggrund af ændret lovgivning eller overordnet planlægning.

Kommuneplanen er endvidere opdateret med et nyt layout, hvilket har givet anledning til omstrukturering af de enkelte temaer, således de passer ind i det nye layout og struktur. Der er samtidig sket en skærpelse og præcisering i de enkelte afsnit, så overlap er fjernet.

Følgende temaer er revideret i større omfang:

 

Energi- og vindmølleplanlægning

Temaet om energi- og vindmølleplanlægning er i planstrategien besluttet til fuld revision. Da der er tale om et meget omfattende tema, hvor det er vigtigt med en bred borger-, interesse- og politikerinvolvering, er det besluttet ikke at tage temaet med i denne revision. Der igangsættes i stedet en selvstændig proces, som igangsættes med en energipolitisk konference i september 2017.

  

Byudvikling/lokalområder

Temaerne byudvikling og lokalområder er delt i to temaer, hvor der skelnes mellem den overordnede struktur for hele kommunens bymønster og de projekter, der understøtter byudviklingen i byen. Der er mål og retningslinjer for hvert af de to temaer.

Temaet byudvikling er ændret således, at indledningen overordnet beskriver hvordan byudvikling skal ske i kommunen. Herunder hvordan henholdsvis byvækst og byomdannelse skal prioriteres i den fremtidige udbygning.

Der er ikke behov for nye boligudlæg, da der er eksisterende uudnyttede udlæg. Dog udlægges tre mindre boligområder, hvor der lokalt er behov for udbygning.

 

Turisme og vækst

Afsnittet er i væsentlig grad ændret for at sikre overensstemmelse med udviklingen inden for turismeområdet, tendenser i turisterhvervet, Svendborg Kommunes Planstrategi, Turismestrategi og satsninger lokalt og i regionale samarbejder.

For at understøtte overnatningsmuligheder, er der udlagt arealer til udvidelse af eksisterende campingpladser. Derudover er der udlagt blandet bolig- og erhvervsområde I Svendborg Vest, for at give mulighed for nye overnatningsmuligheder.

 

Detailhandel

Som grundlag for revideringen af tema om detailhandlen i Svendborg Kommune, er der udarbejdet en detailhandelsanalyse, som giver et overblik over den eksisterende detailhandel og skaber på baggrund af en række målrettede nye analyser et grundlag for at vurdere udviklingsmulighederne.

På baggrund af analysen er der fremkommet en række anbefalinger til hvordan Svendborg Kommune kan udvikle detailhandlen. Anbefalingerne er indarbejdet i mål og retningslinjer.

På kortet herunder er vist de ændringer, som er foretaget i detailhandelsstrukturen.
De grønne cirkler er nye udlæg, mens de blå cirkler er områder som reduceres (stiplet blå cirkel) eller som er fjernet.

Kontakt

Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00