click me
Forslag

Byer og lokalområder - Vores steder

Byer, lokalbyer, landsbyer og åbent land udgør tilsammen Svendborg Kommunes bystruktur. En sondring mellem disse muliggør en byudviklingen med fokus på det specifikke stedes særegne karakterer og muligheder. Særligt det fokus skal være med til at fremme bosætning og erhvervsudvikling i hele kommunen.

Arbejdet med byudvikling er funderet på en grundlæggende tanke om, at en hel og sammenhængende kommune skal udvikles gennem stærke forbindelser mellem land og by. I planlægningen skal der derfor arbejdes med udviklingsmuligheder på tværs af byerne, hvor blandt andet Svendborgs bystruktur bidrager til at sikre en balanceret byudvikling.

Det er byrådets ønske, at Svendborg by skal forstærke sin rolle som hovedby for hele Sydfyn. Omdrejningspunktet for Svendborg bys udvikling er; fornyelse, fortætning og bevaring af byens kvaliteter. Tilbud indenfor specielt handel, kultur og uddannelse, der findes i Svendborg, skal fortsat udvikles og være med til at styrke lokalbyerne og landsbyerne.

I lokalsamfundene ønskes en udvikling med fokus på stedernes karakter, kvaliteter og potentialer.

”Vores steder” er der hvor vi lever og føler os hjemme. ”Vores steder” består af 13 lokalområder, som dækker hele Svendborg Kommune. De 13 lokalområder er afgrænset på baggrund af Svendborgs bystruktur. I venstremenuens underpunkter er en beskrivelse af de 13 lokalområder.

Mål

Det er Byrådets mål, at:

  • der skal ske en balanceret byudvikling i hele kommunen, som fremmer bosætning og erhvervsudvikling.
  • udvikling hovedbyen, lokalbyerne eller landsbyerne indirekte fremmer udviklingen i andre lokalområder.
  • den enkelte by eller bydel udvikles og styrkes på baggrund af dens særlige karakterer, kvaliteter og potentialer.
  • bystrukturen skal understøtte byernes udviklingsmuligheder og bidrage til at fastholde det offentlige og private serviceudbud i nærheden af borgerne.
  • Svendborg by styrkes som kommunens hovedby og drivkraft på Sydfyn med fokus på at skabe et mangfoldigt byliv, erhvervsdynamik og attraktivt
  • uddannelsesmiljø for herigennem at sikre udvikling af kommunen som helhed.
  • der i hovedbyen og i eller i tilknytning til lokalbyerne sikres:
    • attraktive og forskelligartede boligtilbud,
    • grundlag for et varieret erhvervstilbud i forhold til virksomheder og arbejdspladser,
    • fritidsfaciliteter,
    • kollektive trafikforbindelser,
    • dagligvare- og udvalgsvareforsyning, og
    • bynære rekreative områder.
  • videreudvikle de mange velfungerende lokalsamfund,
  • undgå spredt bebyggelse i det åbne land,
  • give begrænsede muligheder for bebyggelse i afgrænsede landsbyer i landzone,
  • fastholde og beskytte kvaliteterne i landsbyerne, så disse kvaliteter medvirker til at
  • fastholde landdistrikterne som en attraktiv bosætningsmulighed i kommunen,
  • understøtte de lokale initiativer,
  • inddrage borgere, erhverv og foreningslivet i den lokale udvikling.
Retningslinjer

Bystruktur

  • Kommunens byer opdeles i en bystruktur bestående af hovedby, lokalbyer og landsbyer.
  • Bystrukturen er retningsgivende for udviklingen i kommunen.
  • Svendborg inklusiv Tved, Thurø, Vindeby, Troende og Rantzausminde er hovedby.
  • Vester Skerninge, Ollerup, Kirkeby, Stenstrup, Gudbjerg, Gudme, Hesselager, Oure,
  • Skårup, Landet og Lundby er lokalbyer.
  • Svendborg og lokalbyerne skal som udgangspunkt ligge i byzone, og der kan
  • planlægges for ny byudvikling. Landsbyer er øvrige bebyggelser i Svendborg Kommune.
  • Landsbyerne skal som hovedregel ligge i landzone, og der kan ikke foregå byudvikling.
  • Lokalområdeplaner og landsbyklynger skal inddrage borgere, erhverv og foreningslivet i den lokale udvikling, og understøtte de lokale initiativer.
  • Byudvikling skal ske på baggrund af en helhedsplanlægning (lokalområdeplaner).

 

Hovedby

  • Hovedbyen Svendborg skal rumme overordnede funktioner, som erhverv, detailhandel, uddannelsesinstitutioner, private og offentlige services, som betjener et større geografisk område. 

 

Lokalbyer

  • Lokalbyerne kan rumme offentlig og privat service, som betjener lokalområdet.
  • Lokalbyernes beliggenhed i kommunens geografi skal være bredt dækkende, således at der overalt i kommunen er rimelig adgang til offentlig og privat service samt arbejdspladser uden for hovedbyen Svendborg.
  • Der skal sikres god forbindelse mellem hovenbyen og lokalbyerne i form af veje, stier og kollektiv trafik. Dette skal eksempelvis sikres i trafikplanlægningen.

 

Landsbyer

  • I afgrænsede landsbyer kan der tillades begrænset nybyggeri opført som huludfyldning. Huludfyldning i en landsby betyder, at ny bebyggelse skal placeres i tæt tilknytning til eksisterende bebyggelse og på en sådan måde, at der bygges videre ud fra bebyggelsesmønstre og gadeforløb, der er karakteristiske for byen. 
Redegørelse

Byudvikling sker på baggrund af en lang række overvejelser og afvejninger af forskellige offentlige og private interesser, da der som regel er mange forskelligartede hensyn som skal tages.

Hvordan prioriteres den ene by frem for den anden? Hvor skal udviklingen ske i den enkelte by? Hvordan skal balancen være mellem udvikling i byerne og i landdistrikterne? Hvordan skal investeringer og indsatser prioriteres? Der findes ikke entydige svar på spørgsmålene, men overvejelserne nedenfor redegør for de overvejelser, der ligger bag de strategiske valg, der er truffet om byudvikling i Svendborg Kommune.

 

Bystrukturen i Svendborg Kommune

Bystrukturen i Svendborg Kommune er karakteriseret ved en række "bybånd" langs vejene mellem de gamle købstæder på Fyn.


Bystruktur med bybånd og trafikveje

Med til at binde byer og landsbyerne sammen er den trafikale infrastruktur og det Sydfynske Øhav. Vandet fungerer desuden som bindeled mellem de små øer og fastlandet. De grønne landskaber og skove, som er den grønne struktur, ligger mellem "bybåndene".

Hovedby

Svendborg by er "hovedby" i det sydfynske. Her er størstedelen af Sydfyns arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret udvalgsvarehandel og de overordnede servicefunktioner som f.eks. sygehus og domstol placeret. Byen rummer funktioner og tilbud, som opfylder en almindelig hverdag for indbyggere bosiddende inden- og udenfor Svendborg Kommune.

Svendborg inklusiv Tved, Thurø By, Vindeby, Troense og Rantzausminde er hovedby.

Lokalbyer

De enkelte byer i bybåndene har mellem 500 og 1200 indbyggere og er karakteriseret ved sædvanligvis at rumme grundskole, dagligvareforsyning og lokale erhvervs og håndværksvirksomheder. I kommuneplanen kaldes disse byer lokalbyer.

Vester Skerninge, Ollerup, Kirkeby, Stenstrup, Gudbjerg, Gudme, Hesselager, Oure, Skårup, Landet og Lundby er lokalbyer.

Landsbyer

Landsbyerne er hovedsageligt bosætningsbyer med op til et par hundrede indbyggere og oftest uden servicetilbud og dagligvarehandel men med lokale samlingssteder. Hver by og landsby har sin historie og oprindelse.

Landsbyerne er Ballen, Bregninge og Åbyskov, Hundstrup, Ulbølle og Lundeborg, Vormark, Brændeskov, Skårupøre, Skovsbo, Egense, Øster Skerninge, Kirkeby Sand, Egebjerg, Hundtofte, Lunde, Høje, Bobjerg, Bjernemark, Strammelse, Bjerreby, Drejø By, Ellerup, Lakkendrup, Brudager, Gammel Nyby, Gesinge, Søby, Vårø og Vemmenæs.

 


Hovedbyer, lokalbyer og landsbyer


Åbent land

Byggeprojekter og anvendelse i landzone, som ikke er nødvendige for erhvervsmæssig landbrugsdrift, kan som hovedregel kun realiseres, hvis der opnås landzonetilladelse. Uden for landsbyafgrænsningerne gives der kun under særlige omstændigheder landzonetilladelser til byggeprojekter, herunder opførelse af enfamiliehuse. Bebyggelse kan således som hovedregel kun opføres, hvis det er til jordbrugs¬ eller skovbrugsformål. Praksis er meget restriktiv.

Kommunen tilskynder til, at stuehuse og avlsbygninger ved nedlagte landbrug finder nye anvendelser som gode boliger og/eller anvendelse til nye erhvervsformål, som kan udnytte den tiloversblevne bygningsmasse. 

 

Lokalområder

Svendborg Kommune er på én gang en bykommune og en landkommune. Cirka halvdelen af kommunens indbyggere bor i Svendborg by, og cirka halvdelen bor i kommunens lokalbyer og landdistrikter. Set med lokalsamfundsbriller er der således tale om mange forskellige områder fra den tætteste bydel i Svendborg til det mest tyndtbefolkede område. For at være en attraktiv kommune for både borgere og erhvervsliv er det vigtigt, at kommunen kan tilbyde det, som efterspørges, hvad enten det er kultur, natur, handel, service, byggegrunde mv.

Den enkelte by eller det enkelte område kan og skal ikke tilbyde det hele, og derfor skal kommunens byer udvikles i tæt samspil med hinanden, så byerne er med til at understøtte hinanden. En væsentlig udfordring i forbindelse med byudvikling er, at det på den ene side er afgørende for den enkelte by at beholde et unikt særpræg og egenforståelse, og at byens potentialer kan realiseres. På den anden side er det nødvendigt, at byerne har en accept af en stor intern afhængighed og tillid til en hensigtsmæssig fordeling af de enkelte byers roller og funktioner.

Historisk har byplanlægningen i høj grad været præget af "bykamp", hvor hver enkelt by og landsby har udviklet sig parallelt, og hvor vækst og udlæg af nye byområder kun var til gavn for en enkelt by. Samfundsudviklingen har imidlertid overhalet denne form for politik.

Byudviklingen i Svendborg Kommune skal tage afsæt i bystrukturen og det er derfor nødvendigt at tænke byudvikling på tværs af byer og lokalområder. Med udgangspunkt i bystrukturen er kommunen opdelt i 13 lokalområder, hvor man for hvert lokalområde ønsker at skabe en sammenhængende planlægning.


Lokalområder med hovedby, lokalbyer og landsbyer

Her kan du læse mere om lokalområderne Svendborg bymidte, Svendborg Vest, Svendborg Nord, Svendborg Øst, Thurø, Vindeby-Troense, Tankefuld-Rantzausminde, Ollerup-V. Skerninge, Stenstrup-Kirkeby, Gudbjerg-Gudme-Hesselager, Skårup-Oure, Tåsinge og Småøerne.

 

 

Planlægning for lokalområderne

I lokalområderne skal der sikres en helhedsplanlægning. Byrådet mener, at alle lokalbyer/landsbyer ikke skal kunne det samme og deres forskelligheder skal udnyttes. Det er en politisk målsætning, at der skal være byudvikling i hele kommunen, men at det skal ske i balance. For at tage nye boligområder som et eksempel, så skal der være boligudbygningsmuligheder i hvert lokalområde, men ikke nødvendigvis i hver by/landsby på ethvert tidspunkt.

Planlægningsmetode - Lokalområdeplaner og Landsbyklynger

En lokalområdeplan er en udviklingsplan for et helt eller dele af et lokalområde. Heri indgår en kortlægning af områdets identificerede styrker, udviklingsmuligheder og det, der gør området særligt i form af både natur, kultur, forbindelser, bygninger eller andre anlæg. Planen skal desuden indeholde en lokal byudviklingsstrategi som skal favne byrådets målsætninger.

Landsbyklynger er en metode for landsbyudvikling, som skal understøtte samarbejder på tværs af lokalbyer og/eller landsbyer. Arbejdet med landsbyklynger kan indgå som en del af en lokalområdeplan, men metoden kan også stå alene.

Formålet med arbejdet med landsbyklynger er at vise nye veje for, hvordan et samarbejde på tvært af byer kan skabe grundlag for det gode liv uden for hovedbyen. I en landsbyklynge finder flere lokalbyer og/eller landsbyer sammen i et fællesskab, og byerne og deres borgere samles om, deler og fordeler alt fra identitet og institutioner til foreninger og rekreative tilbud.

Arbejdet med landsbyklynger har således også til formål at styrke en stedsidentitet, det sociale fællesskab, fælles fysiske faciliteter og aktivitetsmuligheder.

I Svendborg Kommune arbejdes der med Gudme, Gudbjerg og Hesselager, som pilotprojekt. Erfaringerne herfra, skal være med til at udvikle en metode for arbejdet med landsbyklynger i kommunens øvrige lokalområder.

Arbejdet med lokalområdeplaner og landsbyklynger kræver en omfattende inddragelse af borgerne.

Kontakt

Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00