click me

Send dine bemærkninger

 

Du kan sende bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2017-2029 ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.

Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til:

plan@svendborg.dk 

eller

Svendborg Kommune
Plan
Ramsherred 5
5700 Svendborg

 






Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Indtast bogstaverne vist ovenfor




Forslag
Send dine bemærkninger

Småøerne

  

Lokalområdet Småøerne dækker de tre beboede øer i Svendborg kommune: Drejø, Skarø og Hjortø, hvor der i alt i dag er 121 fastboende (pr. 1/1 2009). Småøerne har tidligere været selvforsynende med en lang række erhverv og servicefunktioner, hvoraf en del nu ikke længere findes og derfor må tilvejebringes via fastlandet. De gode dyrkningsforhold på småøerne gør dem velegnede til jordbrug, ligesom øernes rige natur, landskabskvaliteter og den særlige stemning af ø-livskvalitet gør dem tiltrækkende som rekreative oaser for faste beboere, faste fritidshusbeboere og for besøgende. 

Der bor 106 personer i lokalområdet Drejø, Skarø og Hjortø.

Der er nedsat et særligt Ø-udvalg med repræsentanter fra småøerne og fra Svendborg Kommune til at varetage interesserne for småøernes beboere. Småøerne i Svendborg kommune deler en lang række udfordringer med øvrige danske småøer, som der er samarbejde med via Småøernes Sammenslutning, der er det fælles talerør for de danske småøer på nationalt plan. 

Generelt kan der blandt udfordringerne for småøerne nævnes de stadigt vigende befolkningstal, at det ofte kan være svært for småøernes erhverv at konkurrere på almindelige markedsvilkår, vanskelighed ved at fastholde og tiltrække nye beboere på grund af ringe muligheder for jobs og ofte lange pendlingstider til fastlandet, en ofte nedslidt infrastruktur, og at der må findes særlige løsninger i varetagelsen af den offentlige og den private service. Småøerne kan til gengæld bygge på de ofte stærke traditioner for samarbejde og fællesskaber, naturen og den særlige ø-stemning og et voksende marked for særlige egns-identiteter og special-produkter knyttet hertil. 

Drejø

Drejø er en 4,12 kvaratkilometer stor ø, egentlig dannet af to tvillingøer, hvor den østlige del Drejet og den vestlige del Skoven forbindes af en smal landtange. Terrænet er så lavt, at øen i udstrakt grad er digebeskyttet. Mens der på den vestlige del er højder på op til 16,5 meter er der øens østlige del ganske lav med op til højst 8 meter. Stednavnet Skoven henviser til, at Drejø tidligere har været skovdækket. Skriftlige kilder vidner således også om, at der har været kongelig jagt på øen helt tilbage i 1200-tallet. Drejø hørte indtil 1535 til Ærøskøbing Sogn, hvorefter der blev oprettet selvstændigt sogn og opført kirke, som man delte med Skarø og Hjortø samt Birkeholm, der nu hører under Ærø.

Kysterne på Drejø er afvekslende: mod nord stærkt fliget og med enge helt ud til havet og mod syd mere stenet. Mod vest er der stejle klinter. Jorderne på Drejø er let lermuldede og der er ingen skov. Cirka halvdelen af arealet er opdyrket og resten er enge, overdrev, strandsøer og moser samt Nørresø og Søndersø på øens østlige del. Der er flere levende hegn, ofte i form af stynede popler.

Drejø By er opført som en forteklyngeby i middelalderen. Gårdene har været små, da man formentlig delvist har levet af fiskeri. Det særprægede vejforløb er bevaret men reguleret en del mod nord. Landsbyen blev stjernudskiftet i 1832 og enkelte udskiftningshegn omkring bykernen er bevaret. Drejø By blev lagt i aske ved en storbrand i 1942, hvor 11 gårde og 7 huse blev ødelagt, og midt i byen står en sten med alle de gamle gårdes bomærker. Der er bygget enkelte nye huse i selve byen og i den sydøstlige ende af byen med landsbyens gadekær i mellem. Kirken ligger lidt syd for byen.

Fra øen er der daglig færgeforbindelse til Svendborg via trekant-sejlads til Skarø. Drejø har dagligvarehandel med begrænset åbningstid og vareudbud. Skolegang foregår i Svendborg By. Forsamlingshuset, beboerforeningens mange aktiviteter og det månedlige beboerblad Drejø Posten fungerer i høj grad som øens samlingspunkter og mødesteder. På én af de ældste gårde på Drejø er der indrettet egnsmuseet Gl. Elmegaard med udstilling, arrangementer, butik og cafe.



Skarø

Skarø er 1,07 kvadratkilometer stor. Skarø hørte tidligere til Øster Skerninge Sogn, men blev ved dannelse af Drejø Sogn i 1500-tallet lagt under dette. Skarø ligger ved udsejlingen fra Svendborg Sund og er en forholdsvis lav ø. Det højeste punkt - med det pompøse navn Vesterbjerg - er kun 9 meter over havet, og herfra er der smukke udsigter over øen og Ø-havet. Mod øst er der en halvø, der ligesom øens centrale del er frugtbar lerjord, og øen er præget af dyrkede marker. Indenfor den mod nord udragende spids, der ender i Skarø Odde og Fællesodde sydligst på øen er der enge, strandsøer og strandoverdrev. Overalt på øen er kysten smal og stenet. Nogle steder er der anlagt diger. 

Den lille ø-landsby Skarø By er centralt placeret på øen, og her ligger også de fleste gårde. På sydøen og Østerhoved er der enkelte tidligere husmandsbrug. Skarø By er opført som en uregelmæssig vejforteby, hvor de for øerne typisk små gårde lå i to afdelinger, og som hver orienterede sig mod en forte - en åben plads mellem gårdene. Gårdene ligger tæt og enkelte er bygget sammen. Forterne er næsten væk på grund af vejreguleringer, men selve vejforløbet er bevaret. Landsbyen blev stjerneudskiftet i 1821 og en del af udskiftningshegnene, der går op til byen, er bevaret. Der er bygget enkelte nye huse i byen. 

Fra Skarø er der daglig færgeforbindelse på trekantsruten Svendborg-Drejø-Skarø. Skarø har gennem de seneste år - til forskel fra de fleste andre småøer i Danmark - haft en befolkningstilvækst. På øen er der beboerforening og forsamlingshus. Årligt afholdes en lille musikfestival på øen og ø-lejr. I sommerhalvåret er her spisesteder og café og der er teltplads og lystbådehavn på øen. 



Hjortø

Hjortø er 0,9 kvadratkilometer stor, og ganske lav, mindre end 2 meter over havet. Til beskyttelse mod oversvømmelse er øen omgivet af en ring af kraftige diger. Størstedelen af øen er frugtbar, fed lerjord, men kun mindre arealer dyrkes. Den mod vest udragende odde, Halen, og de små holme Vibeholm og Danmark er opbygget af strandaflejringer. 

Den lille ø-landsby er randplaceret på øen og har form af en tæt sammenbygget gårdklynge. Landsbyen blev blokudskiftet i 1832, hvorefter 2 af byens 4 gårde blev flyttet 100 meter udenfor landsbyen mod sydvest. Som typisk for småøerne, hvor fiskeri har udgjort en væsentlig del af næringen, var gårdene ret små. Tidligere boede der også folk på Hjelmen, en holm nordøst for Hjortø, og hvortil man kunne vade fra Hjortø. På flakket øst for Hjortø ligger de to lave strandengsdækkede grunde Odden og Mejlholm, der gennem tiden har været udnyttet til kreaturafgræsning. 

Hjortø med kun 13 fastboende har sin helt egen charme og med et lille, unikt havnemiljø. Der er daglig forbindelse til Svendborg med postbåd, og sejltiden er på 60 minutter. En af øens landmænd driver også fiskeri og nogle har hjemmearbejdsplads fra deres bopæl. Der er beboerforening på øen og forsamlingshus.



Kontakt

Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00