click me

Send dine bemærkninger

 

Du kan sende bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2017-2029 ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.

Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til:

plan@svendborg.dk 

eller

Svendborg Kommune
Plan
Ramsherred 5
5700 Svendborg

 






Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Indtast bogstaverne vist ovenfor




Forslag
Send dine bemærkninger

Bosætning og boliger

Globaliseringen betyder, at der udvikles nye livsstile og boligformer. Det stiller nye krav til den kommunale planlægning om at udvikle attraktive bomiljøer. Tendenser og udvikling peger i mange retninger, men der er ingen tvivl om, at fremtidens boligsektor vil fremstå lige så diversificeret som i dag for at kunne dække de mange forskellige behov i samfundet og hos den enkelte, betinget af stadie i livsforløb, økonomisk situation og personlige ønsker og drømme.

Svendborg har Cittaslow status med fokus på at optimere rammerne om "det gode liv". Kvalitet i tilværelsen forudsætter, at der via moderne, teknologiske løsninger tages afsæt i de lokale særpræg, traditioner og historie. Endvidere spiller en række faktorer ind i bestræbelserne for at skabe mangfoldige og attraktive bomiljøer. Et godt bomiljø betyder friluftsliv, god infrastruktur, attraktive rekreative uderum, der virker befordrende for sociale relationer og udfoldelse samt nærhed til privat og offentlig service.

Svendborg skal fortsat være et attraktivt sted at bo med gode boliger og tilbud om et sprudlende fritids- og kulturliv for alle borgere. Med kommuneplanen og lokalplaner kan Svendborg Kommune medvirke til at skabe gode rammer for hverdagslivet. En visionær planlægning er et godt instrument til at udtrykke intentioner og til at sikre kvalitet i både planer, byrum, arkitektur og materialer. Der ligger en stor opgave i at finde den rette balance mellem det nye, kommunen gerne vil have, og det eksisterende, vi ikke vil undvære.

Mål

Det er Byrådets mål, at:

  • fastholde og udbygge Svendborg som en attraktiv bosætningskommune,
  • skabe vækst i befolkningstallet og tilstræbe en alsidig befolkningssammensætning,
  • igangsætte en sammenhængende indsats for øget bosætning, herunder at tilvejebringe muligheder for en spændende og varieret boligudbygning,
  • der sikres varieret bosætningsmuligheder i lokalområderne, som er et passende, varieret og fleksibelt udbud af boliger til borgere i alle aldre og i alle livssituationer,
  • sikre nye boligområder adgang til større sammenhængende landskaber,
  • udarbejde en samlet boligstrategi for Svendborg Kommune, som skal understøtte kommunens mål om bosætning og sikre gode boliger til alle,
  • være i tæt dialog med de almene boligorganisationer i Svendborg Kommune om de udfordringer, som sektoren står overfor lokalt.
Retningslinjer
  • Byudvikling og byomdannelse skal i de enkelte lokalområder ske ud fra et bæredygtig perspektiv og i relation til befolkningsudviklingen og boligprogrammet,
  • Nye boligbebyggelser skal modvirke ghettoisering ved at udformes i mindre boliggrupper og med en bred vifte af boligtyper,
Redegørelse
Befolkningsudviklingen

Svendborg by og de omkringliggende lokalområder har gjort kommunen til en attraktiv bosætningskommune. Med tilslutningen til det danske motorvejsnet og togforbindelse til oplandet og Odense er tilgængeligheden meget stærk. Svendborg er et alsidigt kultur- og handelscenter på Sydfyn og de kystnære bymiljøer kan drage nytte af de smukke landskaber med udsigter og adgang til Øhavet.

Mulighederne for bosætning i Svendborg by og kommunens lokalområder er forskellige og denne forskel skal udnyttes. Svendborg by skal videreudvikle sine bo- og bykvaliteter og i lokalområderne skal der tages udgangspunkt i de nære bysamfunds kvaliteter og lokale service og muligheden for at bo tæt på naturen.

Der har i perioden 2009-2016 været en mindre nedgang i befolkningsudviklingen i Svendborg Kommune, således er befolkningstallet faldet fra 59.183 til 58.515. I slutningen af denne periode er udviklingen dog vendt og der har været positiv udvikling.

Der har generelt været en stigning i andelen af borgere i lokalbyerne i en årrække – dog med en lidt vigende tendens i forbindelse med krisen. Lokalbyerne, der ligger nærmest som på en snor langs de større indfaldsveje eller jernbanen, lever godt af nærheden til Svendborg by, samtidig med at serviceniveauet, aktiviteterne i foreningslivet og forholdsvis billige boliger gør det attraktivt for mange familier at slå sig ned her. Særligt har Skårup haft en stigning, som ”tilskrives tilflytning af unge børnefamilier, og at bysamfundet ligger tæt ud til vandet og tæt på Svendborg by”. Og f.eks. en lille landsby som Landet viser en svag stigning, de fleste mindre landsbyer i øvrigt holder status quo, mens landområderne i øvrigt er lidt i tilbagegang, dog ikke i samme grad som de landsdækkende tendenser.

Svendborg by har, modsat de generelle landstendenser, oplevet et lille fald de sidste 10-15 år, og især områderne uden om bymidten har oplevet en større tilbagegang, også mens befolkningstallet totalt steg i kommunen.  Der kan være flere forklaringer her på: At der ikke har været mange udstykninger til rådighed, at der ikke har været flere gamle erhvervsområder til rådighed for omdannelse/nybyggeri, at der er sket en udtynding i ”sølv- og guldbryllupskvartererne” (de mange områder, der blev udbygget i 60’-, 70’- og 80’erne), at singelkulturen er blevet mere udbredt, at der er mange mindre boliger, og at mange små ældre lejligheder i bymidten har mistet deres attraktion som familieboliger.

Af Svendborg Kommunes befolkningsprognose for 2017-2029 fremgår det, at der forventes en stigning på 2.151 personer, så befolkningstallet i 2030 ligger på 60.666.

Befolkningsprognose for 2017 – 2029

Befolkningsudvikling fordelt på lokalområderne i kommunen


*opgørelse over hjemløse, sømænd, flygtninge mv.

 

Flyttemønstre

Aldersfordelt til- og fraflytning (gennemsnit for 3 år)

Som det ses af ovenstående figur sker der en netto tilflytning af småbørn, hvilket vil sige børnefamilier. Der tilflytter også mange unge mellem 16-19 år, hvorimod der er en netto fraflytning mellem 20-28 år og igen en netto tilflytning mellem 30-48 år. Endelig er der en neutral udvikling i gruppen af 55+ årige.

 

Til og fraflytning 2016 – udvalgte kommuner

Der ses en stor flytteaktivitet til nabokommuner og de store uddannelsesbyer. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der er så relativt mange tilflyttere fra København, hvorimod det er mere naturligt, at der sker en vis tilflytning fra nabokommunerne. Dette kan sige noget om Svendborgs attraktivitet som bosætningsvalg hos personer fra de større danske byer, og det kan være med til at begrunde en forventning om øget bosætning i kommunen.

 

Befolkningssammensætningen

Som andre kommuner står Svendborg Kommune overfor en demografisk udfordring med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Som det fremgår af nedenstående skema vil især antallet af 75+ årige stige i perioden, og der ses et mindre fald i gruppen af 40-59 årige.  Andelene af resterende alders- grupper holdes ret konstante i perioden.

Byrådet ønsker, at Svendborg Kommune, ved en mangesidet indsats skal øge bosætningen i byen og i lokalområderne ved til stadighed at kunne tilbyde attraktive boligområder og bymiljøer, der opfylder borgernes behov for gode bokvaliteter og nærhed til offentlig og privat service.

I kommuneplanen sikres der mulighed for tilvækst af nye boliger både i Svendborg by og i lokalområderne, ligesom de eksisterende boligområder gøres stadig mere attraktive ved en planlægningsindsats. Der tages nye initiativer for at forbedre bymiljøerne og skabe kvalitativ vækst i kultur- og fritidstilbuddene.

Det tilstræbes, at mange af kommunens nye tilflyttere er unge familier, der kan bidrage til vækst i de erhvervsaktive aldersgrupper og bidrage til vækst og udvikling i det lokale erhvervsliv og det lokale kulturliv. En anden stor målgruppe er de aktive seniorer, der ønsker at skifte til en attraktiv bolig i det sydfynske område.

 

Boligbehov og arealudlæg

I kommuneplanen fastlægges målene for bolig- og befolkningsudviklingen og den mere detaljerede beskrivelse af, hvor den fremtidige boligudvikling skal finde sted. Dette sker ved at vurdere det samlede behov for nye boliger i planperioden og ved at anvise de arealer, der skal udlægges til boligformål i planperioden.

I Kommuneplan 2017 - 2029 udlægges der ikke større arealer til byformål, da man fastholder Svendborg By og Tankefuld som kommunens primære byudviklingsområder. Der udlægges et nyt mindre boligområde i Svendborg Øst, samt mindre arealudlæg til boliger i Vester Skerninge og Thurø.

 

Boligbestanden i Svendborg Kommune

Den historiske udvikling i boligbyggeri er en dynamisk størrelse og har ændret sig gennem årene. I kommuneplanen 2017 - 2029 fastlægges det fremtidige boligbyggeri og fordelingen af boligtyper. 

Nedenfor vises den historiske boligudvikling ift. boligtype og opførelsesår.

Boligbyggeri i Svendborg Kommune

           

Ifølge Svendborg Kommunes nøgletal er der pr. 1. januar 2017 i alt 29.498 boliger i Svendborg Kommune.

 

Boligudviklingen

I Svendborg Kommune er der i gennemsnit opført 96 boliger om året i perioden 2007-2016 med et større fald efter 2009, hvor effekten af finanskrisen satte ind og dæmpede nybyggeriet.

I denne periode er knap 30 % opført som tæt/lavt byggeri, knap 60 % som parcelhuse og ca. 15 % opført som etagebyggeri.

 

Nybyggeriet fordelt i kommunen

I nedenstående tabel ses de nyopførte boliger fordelt på bydele og lokalområder. Ca. 48 % af nybyggeriet er foregået i kommunens lokalområder og ca. 52 % i Svendborg by. Dette er noget afvigende i forhold til befolkningsfordelingen, hvor knap 2/3 af befolkningen bor i Svendborg by og lidt mere end 1/3 bor i lokalområderne.

Udviklingen er i overensstemmelse med ønsket om at styrke udviklingen i Svendborg by og i lokalbyerne.

Boligbyggeprogram 2017 - 2029

Som grundlag for udarbejdelse af befolkningsprognosen ligger der et program for det forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på boligtyper og på de enkelte år.

Som det ses i tabellen vil det forventede boligbyggeri i 2017 være i den lave ende på grund af svage konjunkturer. Fra 2018 forventes et nyt stabilt og større årligt boligbyggeri svingende omkring 175 boliger om året frem til 2029. Især i årene 2020-2021 forventes der et højt boligbyggeri på over 200 årligt, primært grundet byggeri på Havnen og Nordre Skole.

Det samlede boligbehov for nybyggeri vurderes at blive knap 175 boliger om året i kommunen, i alt ca. 2100 boliger i planperioden fra 2017-2029.

Fastlæggelsen af boligbehovet bygger på et gennemsnit af de sidste års boligbyggeri inden den økonomiske krise, dog justeret noget ned med baggrund i en forventning om en mere afbalanceret udvikling. Det forventede boligbehov er dog fastholdt på et forholdsvist højt niveau med baggrund i bl.a. den gunstige situation med motorvejen til Odense og de stadigt positive vurderinger af Svendborgs tiltrækningskraft på bosætningsområdet.

 

Planlagt boligbyggeri fordelt på lokalområder og boligtyper

I Kommuneplan 2017-2029 er Svendborg Kommunen opdelt i 13 lokalområder for boligudvikling; Svendborg by i syv bydele, fem lokalområder udenom samt småøerne.

Fordelingen bygger dels på de sidste års udvikling inden krisen, men også på en planlægningsintention om at styrke boligudviklingen generelt ved byomdannelse og fortætning (specielt i Svendborg by), en prioritering af Tankefuld og på en ligelig behandling af de øvrige lokalområder.

Fordelingen af det gennemsnitlige årlige boligbyggeri i kommunens lokalområder. Historisk i perioden 2003-2016 og for kommuneplanperioden 2017-2029.

 

Fordeling af det gennemsnitlige årlige boligbyggeri i kommunen

Det er Byrådets ønske at gøre de nuværende og fremtidige by- og boligområder mere bymæssige. Det betyder, at der såvel i omdannelse af den eksisterende by som ved egentlig byvækst skal arbejdes for tættere og mere koncentrerede boligområder.

Det vurderes at nye boliger for 20-25 % vedkommende vil blive opført som byomdannelse og fortætning i de eksisterende byområder. Dette vil understøtte befolkningsgrundlaget i tilknytning til den eksisterende lokale private – og offentlige service, og understøtte målet om en bæredygtig byudvikling. Derved spares der også på landbrugsjord til nye boliger i byernes udkanter.

Fordelingen viser en forventet høj koncentration af nye boliger i både Svendborg By og i Tankefuld, hvilket afspejler byrådets overordnede mål om byudvikling. Samtidig vil der blive opført nye boliger i lokalbyerne, for at understøtte bosætningen i lokalområderne.

 

Rummelighed til boligformål i kommunens lokalområder

Principperne for boligudviklingen skal samtidig være så tilpas fleksible, at der sikres et varieret udbud af arealer til boligformål med en god geografisk fordeling inden for kommunen. En tilpas fleksibilitet i planlægningen skal også medvirke til at gøre byudviklingen robust over for ændringer i efterspørgslen på boliger og byggegrunde. Der er udlagt rigeligt areal til boligformål i den kommende planperiode, og det harmonerer med den geografiske fordeling. Som nedenstående graf viser, matcher den forventede fordelingen af boliger, den eksisterende rummelighed. Den store rummelighed i Svendborg Bymidte, afspejler den kommende udvikling på havnen. Der er samtidig mulighed for boligudbygning i kommunens øvrige lokalområder.

Rummelighed antal boliger til boligformål i kommunens lokalområder. Fordelt på nuværende udlæg og nyudlæg i Kommuneplan 2009-2021. Udlæg tæller både kommuneplan – og lokalplanlagte områder.

I den kommende planperiode ønsker man at starte en proces, hvor de eksisterende udlæg undersøges og kvalificeres, for at afsøge om det er de rigtige udlæg vi har. Mange af udlæggene er af ældre dato, og er muligvis ikke aktuelle længere. En oprydning kan føre til en tilbageførsel af udlagte rammeområder til landzone og til aflysning af lokalplaner, der kan give plads til nye og bedre udlæg.

 

Mangfoldighed

Der er behov for at sikre et relevant og varieret boligudbud i alle bydele og lokalområder. Det skal løbende tilpasses en tidssvarende og mangfoldig boligmasse, og skabes balance mellem udbud og efterspørgsel. Det er afgørende at indtænke ændrede behov og bæredygtighed i økonomisk, social og fysisk forstand.

Udfordringen er at udvikle en palet af forskellige boligtyper og bomiljøer, der rummer hver deres kvaliteter, som vil kunne dække behovet og mulighederne hos forskellige beboergrupper på forskellige tidspunkter i deres liv.

 

Plads til alle

Yngre, seniorer, ældre, børnefamilier, enlige og unge under uddannelse – alle i forskellige livssituationer og med forskellig økonomisk formåen. Mennesker har igennem forskellige perioder af livet forskellige ønsker, krav og muligheder til boligen og bomiljøet. Derfor vælger Byrådet at satse på mangfoldighed, udtrykt som en social mangfoldighed og et alsidigt boligudbud, der i rimelig grad tilgodeser de forskellige befolkningsgruppers ønsker, behov og muligheder til en bolig og beliggenhed.

Boliger til alle behov omhandler også specialboliger som udslusningsboliger, boliger til borgere med fysiske og psykiske handicap, skæve boliger til hjemløse, startboliger til unge og botilbud efter serviceloven. Der er en stor udfordring med at skaffe tilstrækkelige af disse boliger og mindre boliger i øvrigt med en lav husleje, idet kontanthjælpsreformen og integrationsreformen har sat økonomien under stærkt pres.

Generelt er der en ny tendens, der peger på behovet for at skaffe små, billige boliger. Kontanthjælpsreform og integrationsreform har sat økonomien under stærkt pres. Der er behov for erstatning af mange af de lejligheder, kommunen har råderet over i dag, og for flere typer billige specialboliger, f.eks. til borgere med særlige sociale problemstillinger. Det vil være vigtigt, at boligerne placeres forskellige steder i Svendborg by i mindre boliggrupper, som ikke bliver ”ghettoagtige”, men er varierede i sammensætningen af boligstørrelser og målgrupper. 

Der forventes opført 500 nye almene boliger i perioden 2017 – 2029, hvoraf flere er planlagt som små billige boliger.  

 

Tendenser på boligmarkedet

De senere års udvikling på boligmarkedet afspejler ændrede og øgede krav til boligerne og deres beliggenhed.  Også omgivelserne har stor betydning for valget af bosted. Et godt kvarter betyder friluftsliv, institutioner, sikker skolevej, fællesskaber med naboer, god infrastruktur - helst i et roligt, grønt, risikofrit kvarter. Derudover er tryghed, tilgængelighed, kvalitet, oplevelser og tilhørsforhold af selvstændig betydning.

Der er en trend i retning af, at de unge søger væk fra standardløsninger som f.eks. kollegier. Det er ikke længere nok at komme væk fra dårlige kælderværelser. De ønsker flere kvadratmeter, fleksibilitet og frihed. De unge efterspørger mere private boformer, ofte i form af delelejligheder sammen med venner og kærester. Som uddannelses by har kommunen en interesse i, at der skaffes spændende boliger til de studerende.

De lidt ældre unge, der skal etablere sig, ønsker ofte at bo i parcelhus, og der er langt flere unge på vej ind i parcelhuset end ældre på vej væk.

Ældregruppen er stærkt voksende, hvoraf en høj andel bor i parcelhus og har økonomi til at stille krav til deres retrætebolig. Den skal rumme funktionalitet - men ikke på bekostning af æstetikken og muligheden for at indrette individuelt. De finder generelt ikke gode alternativer, der indfrier kravene, og bliver sandsynligvis derfor i stort antal boende i de kommende år.

Den voksende ældregruppe peger dog samtidig på behovet for flere boliger i eller i nærheden af Svendborg by. Mange af disse boliger vil være lejligheder, hvor vedligeholdelse er overdraget til andre. Det kan være som ejerlejligheder, privat udlejning eller almene boliger. Der vil være behov for alle typer og alle prislag grundet stor spredning i indkomst. Der er således stadig mange ældre, der forlader arbejdsmarkedet uden den store pensionsopsparing.

Fordeling af typer af husstande for henholdsvis hele Danmark og Svendborg Kommune i 2017.

 

Udfoldelse

I takt med mere fritid, et øget behov for fællesskaber og fokus på kropskulturen spiller kvaliteten af de fysiske rammer en stadig større rolle, og gennem en årrække har der været fokus på de rekreative arealers betydning for, hvor vi vælger at bo og færdes, og på arealernes værdi og understøttende rolle for aktiviteter vi mennesker imellem. Behovene er forskellige for børn, voksne og ældre. Planlægningen baseres på en konkret vurdering af forholdene og behovene i de enkelte områder, og samtidig skal der indtænkes en række faktorer, så som en stadig højere andel af singler med behov for uformelle mødesteder, etniske grupper, der måske benytter boligområderne på andre måder og en højere andel af friske seniorer og ældre.

Omfanget og karakteren af udeaktiviteter påvirkes i høj grad af den fysiske planlægning, der kan bidrage til levende bomiljøer. Blandt andet kan en kvalificeret disponering af de offentlige og semiprivate rum medvirke til at "blødgøre" skarpt optrukne grænser mellem privat og offentligt liv.

Byrådet har valgt at sætte fokus på sundhed. I Svendborg Kommune skal natur såvel som by indbyde til fysisk udfoldelse. Sundhedstemaet understøttes af en lang række konkrete initiativer i sundhedspolitikken og bevægelsespolitikken. Særlig i boligområderne er det vigtigt med nærhed og tilgængelighed til faciliteter, der indbyder til bevægelse. Kommuneplanen er med til at sikre de rette rammer for den fysiske og strukturelle planlægning, der bl.a. kan være med til at skabe mere sundhed og muliggøre fysisk aktivitet og bevægelse i hverdagen.

 

Et rummeligt boligudbud

Det er i den fysiske planlægning at boligtyperne og ofte også ejerformerne, fastlægges. Svendborg Kommune er i dag kendetegnet ved en bred variation i den eksisterende boligmasse - både hvad angår boligtyper, boligstørrelser og ejerformer. Det er imidlertid vigtigt også i det fremtidige boligbyggeri at fastholde et varieret udbud af boligtyper og boligstørrelser. I en fremtidig boligpolitik vil der også være opmærksomhed på, at der bliver færre familier og flere enlige.

Antal boliger, fordelt på ejerboligtyper, i Svendborg Kommune

Byrådet ønsker at sikre diversitet i strukturen af større nye boligområder, i boligtyperne og arkitekturen. Planlægningen skal understøtte muligheden for at skabe levende og velfungerende boligområder, og der lægges vægt på, at udviklingen på én gang fremmer nutidig arkitektur og samtidig tager afsæt i det karakteristiske og værdifulde ved 'stedet' og dets omgivelser. Hvordan der kan skabes nære og menneskeligt dimensionerede gode rammer for hverdagslivet vurderes at være stedsafhængigt og skal håndteres med udgangspunkt i stedets kvaliteter og ressourcer. 

Byrådet ønsker, at der ikke gennemføres byggeprojekter, der kan føre til ghettoisering. Opførelse af større ensartede boligbebyggelser er ikke i tråd med intentionen om mangfoldighed og en indsats for at undgå en for ensidig beboersammensætning. Det betyder blandt andet, at der også skal arbejdes for en bred vifte af boligtyper i alle lokalområder, herunder såvel ejer-, leje- og andelsboliger, så der sikres social bæredygtighed. Yderligere vil kommunen i samarbejde med de almene boligorganisationer tage hånd om de boligsociale opgaver. Således ønsker parterne – sammen med Landsbyggefonden - at fortsætte og udbygge samarbejdet om en boligsocial helhedsplan for de mest belastede boligområder.

Der er behov for gode og varierede botilbud til de unge. Både til de lokale unge, men også til de mange unge, der kommer til Svendborg for at læse og uddanne sig. Gode botilbud – i kombination med spændende kulturtilbud og byliv – er vigtige for, at de unge vælger at uddanne sig i Svendborg.

Udbuddet af ordinære familieboliger lider generelt under manglen på mindre lejligheder <65 m2. Samtidig er der efterspørgsel efter moderne, fuldt udstyrede lejligheder i middelstørrelsen. Erfaringen viser, at sådanne byggerier oven i købet tiltrækker en stor del tilflyttere.

Et varieret boligudbud gør det nødvendigt med en tostrenget strategi. Samtidig med at der etableres centralt beliggende byboliger skal der udvikles nye boligområder - hovedsagelig i direkte tilknytning til de eksisterende byområder og landsbyer. Mindre butikker, institutioner og erhvervsvirksomheder skal kunne integreres i boligområderne, når det kan ske uden gene for beboerne. Med mindre der er tale om særlige institutionslignende boliger, indgår ældrevenlige boliger og boliger for handicappede i den fysiske planlægning på lige fod med andre boliger.

Specielt skal boligudbuddet også rumme boliger til bevægelseshæmmede samt tidssvarende og fremtidssikrede boligtilbud til ældre borgere, der muliggør, at man kan blive boende i eget lokalområde, hvor der i øvrigt er et bredt udbud af dagligvarer, servicetilbud og fællesfaciliteter, som giver mulighed for at leve et helt liv. Som en følger heraf er de fleste nyudlæg til boliger i lokalområderne udlagt til tæt/lave boligbebyggelser.

 

Udsatte boligområder

Udfordringerne for de udsatte boligområder stiger generelt og bliver stadig mere komplekse. Mange initiativer af såvel fysisk, social og økonomisk art har været igangsat, og mange har formået at sikre bedre udfoldelse og liv for beboerne i disse boligområder. Mange boligområder har gennemgået omfattende ombygning, modernisering og fremtidssikring, og mange steder har beboerrådgiverordninger og boligsociale aktiviteter gennem flere år givet boligområderne nye udtryk og nyt socialt liv. På trods af de helhedsorienterede indsatser er der dog stadig store udfordringer. Den økonomiske krise, besparelser bl.a. via kontanthjælps- og integrationsreform, et stort antal nye tilflyttere af anden etnisk herkomst end dansk m.m. har skabt en stadig tilgang af nye udsatte beboere i de almene boligområder.

I Svendborg Kommune er der i dag flere udsatte boligområder. I den kommende planperiode vil der igangsættes både en social – og fysisk helhedsplan for disse boligområder.


Lokal indsats
Med implementeringen af styringsreformen for den almene sektor er målet gennem lokale aftaler og løsningsmodeller, at Svendborg Kommune og boligorganisationerne sammen og hver især arbejder målrettet, strategisk og langsigtet for at skabe en positiv udvikling. Samtidig er det også formålet med styringsreformen, at kommune og boligorganisationer handler forebyggende i forhold til at bevare og udvikle situationen i de velfungerende boligområder. Derfor er det helt afgørende, at boligorganisationerne økonomisk er velkonsoliderende og administrativt velfungerende for at kunne sætte aktivt ind i forhold til fortsat at sikre, at boligorganisationens afdelinger er bæredygtige i bred forstand, dvs. økonomisk, socialt og fysisk.

Fysisk er den almene boligafdeling Skovparken blevet total renoveret i perioden 2012-14. Det betyder bl.a. at afdelingen efter mange år med tomme lejligheder nu har fuld udlejning. Skovparken er dog stadig optaget på statens liste for særligt udsatte boligområder/ghettoområder. Dette indikerer betydelige udfordringer i relation til lav tilknytningsgrad til arbejdsmarkedet, stor andel af indvandrere, høj andel af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, lav uddannelsesgrad, samt lav bruttoindkomst. Svendborg Kommune og Svendborg Andels-Boligforening har gennem mange år arbejdet sammen gennem en lokalt forankret indsats om at styrke boligafdelingernes bæredygtighed i bred forstand, herunder gennem boligsociale tiltag. Efter mange år, hvor Skovparken har slået ud på alle fem udsatheds-indikatorer, har der på det seneste vist sig en forandring i retning af, at afdelingen kun markerer sig på tre af indikatorerne.


Boligsocial helhedsplan
De almene boligafdelinger Jægermarken og Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej er også karakteriseret som udsatte boligområder, dog ikke som ghettoer grundet deres størrelse (<1000 beboere). I perioden 2017-20 vil der blive gennemført en omfattende fysisk helhedsplan for afdelingerne, og i perioden 2014-17 har Jægermarken sammen med Skovparken været omfattet af arbejdet med en boligsocial helhedsplan. En styrket organisation, mere målrettet indsats, yderligere involvering af beboerne og et udbygget samarbejde mellem kommune og boligselskaberne har givet en mærkbar effekt. Hele effekten kan dog ikke nødvendigvis mærkes i selve områderne. Mange, især af anden etnisk herkomst end dansk, er kommet videre i livet, fået arbejde og fundet andre steder at bo, herunder i egen bolig, bl.a. ved hjælp af den boligsociale indsats. Derved overlades pladsen i områderne så at sige til nye, udsatte beboere.
Det har gennem de senere år vist sig, at der i flere områder er konstateret en stigning i de parametre, der kendetegner et udsatområde. Disse områder har grundet deres små størrelser så at sige formået at ”gå under radaren”. Der er derfor nu et ønske om i samarbejde med boligorganisationerne SAB og BSB at udvirke en ny boligsocial helhedsplan 2018-21 og medtage i alt 8 udsatte boligområder.

Det er målet, at de samlede lokale indsatser skal styrke boligområdernes attraktion, både for nuværende og kommende beboere. Svendborg Kommune vil i tæt dialog, og i samarbejde med boligorganisationerne, arbejde for at sikre en fælles indsats og retning for boligsociale tiltag i de udsatte boligområder.

Kontakt

Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00