click me
Forslag

Butikker udenfor centerstrukturen

Placering af butikker uden for centerstrukturen skal ske i overensstemmelse med de lokale forhold og understøtte den lokale forsyning.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • placering af butikker uden for centerstrukturen kun sker i begrænset omfang.
  • etablering af butikker uden for centerstrukturen understøtter områdets lokale forsyning.
Retningslinjer
  • Uden for de udpegede centerområder kan der etableres enkeltstående butikker, som alene betjener et lokalområde.
  • Som udgangspunkt skal der være mindst 500 m mellem enkeltstående butikker og henholdsvis afgrænsede bymidter, bydelscentre, lokalcentre, og områder til særlig pladskrævende varer.
  • Bruttoetagearealet for den enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutik uden for centerstrukturen må ikke overstige 500 m².
  • I områder, hvor der kan placeres produktionserhverv, kan der i tilknytning til en virksomhed tillades en mindre butik til salg af virksomhedens produkter. Arealet til butiksformål må maksimalt omfatte 20 % af virksomhedens samlede etageareal og maksimalt 500 m².
Redegørelse

Uden for centerstrukturen kan der i begrænset omfang opføres og indrettes butikker til områdets lokale forsyning. Enkeltbutikker skal som udgangspunkt overholde en minimumsafstand til andre butikker på 500 m.

Ved etablering af butikker uden for centerstrukturen skal hvert tilfælde vurderes i forhold til butikkens naturlige opland, støj og trafik, tilgængelighed og adgangsforhold, samt arkitektur som indpasning i bymiljøet.

Ved produktionserhverv kan der i tilknytning til virksomheden tillades en mindre butik til salg af virksomhedens produkter.

 

Kontakt

Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00