click me
Forslag

Geologi og grundvand

Det danske landskab er formet af istidernes gletsjere og smeltevand, og de særlige karakteristiske geologiske formationer, har stor betydning for oplevelsen og forståelsen af de geologiske processer, der har dannet landskabet.

Landskabet udvikles stadig af geologiske processer. Dem kan vi lettest se ved vores kyster, hvor bølgerne og havstrømmene langsomt, men konstant, forandrer kystlinjen. De nutidige processer er imidlertid ubetydelig sammenlignet med, hvad istidernes gletsjere og smeltevand formåede. Gletsjerne skabte f.eks. morænebakkerne og smeltevandet formede ådalene.

I en tid hvor der tales meget om global opvarmning, synes en ny istid ikke sandsynlig, men en opvarmning af jordkloden er også problematisk. Det kan du læse om under kommuneplanens afsnittet om klima.

Kommuneplanen skal gennem udpegninger og tilknyttede retningslinjer være med til at beskytte de geologiske værdier i kommunen og samtidig understøtte, at der kan graves råstoffer.

Regionerne er myndighed på råstofområdet, og interesse- og graveområder udpeges i regionens Råstofplan. Råstofplanen er bindende for kommuneplanen. I Svendborg Kommune indvindes der sten, grus og sand, samt istidsler til teglværket. Desuden indvindes der ved Bjerreby en speciel forekomst af ler, der kaldes bentonit.

Det er kommunerne, der er myndighed på vandforsyningsområdet og grundvandsbeskyttelsen. Vandforsyningen administreres efter kommunens vandforsyningsplan, og den specifikke grundvandsbeskyttelse varetages af kommunens indsatsplaner. Indsatsplanerne udarbejdes på baggrund af statens kortlægninger af kommunens grundvandsforekomster. Kommuneplanen bidrager med de overordnede retningslinjer for udnyttelse - og beskyttelse af grundvandet.

Langt størstedelen af den regn, der falder følger jordoverfladens vandveje til øhavet og stor del fordamper. Det er således kun en mindre del af regnvandet, der siver ned gennem jordlagene, og bliver til grundvand.

I Svendborg Kommune indvindes hovedparten af grundvandet fra sandlag, der blev dannet i istiderne. De vandførende lag kalder vi ofte for grundvandsmagasiner, og   de store og udbredte sandlag er ofte dannet foran en gletsjerfront, der har været stationær i en længere periode. Sandlagene er efterfølgende blevet begravet af materiale fra senere gletsjerfremstød.

Ud over sandlag blev der aflejret tykke lag, som overvejende består af ler. Disse lag kaldes ofte for moræneler, og de blev afsat under gletsjerne, eller når en gletsjer smeltede. Lerlagene er meget vigtige, da de kan beskytte mod nedsivning af uønskede stoffer fra jordoverflade, og jo dybere et magasin ligger, jo bedre er det ofte beskyttet.   

De private vandindvindinger henter overvejende grundvand fra mindre og overfladenære grundvandsmagasiner, mens vandværkernes boringer oftest indvinder fra dybere liggende, store grundvandsmagasiner. Derfor ses problemer med bakterier, nitrat og pesticider hyppigt i de private vandindvindinger.

I Danmark er der bred politisk enighed om, at drikkevandsforsyningen så vidt muligt skal baseres på rent grundvand. Og selv om de dybereliggende grundvands-magasiner generelt er godt beskyttet, så er der områder, hvor grundvands-magasinerne er tættere på jordoverfladen. Sådanne områder kan have stor betydning for dannelsen af grundvand. De sande områder i skoven ved Kirkeby Sand og området nord for Heldagervej, formodes at være områder med stor grundvandsdannelse.   

Det er vigtigt, at vi holder godt øje med, at grundvandet forbliver godt, og sætter ind med beskyttende foranstaltninger, hvis grundvandskvaliteten bliver truet.

Du kan læse mere om grundvand her i kommuneplanen, i kommunens vandforsyningsplan samt i indsatplanerne for grundvandsbeskyttelse.

Kontakt

Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00