click me

Send dine bemærkninger

 

Du kan sende bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2017-2029 ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.

Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til:

plan@svendborg.dk 

eller

Svendborg Kommune
Plan
Ramsherred 5
5700 Svendborg

 






Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Indtast bogstaverne vist ovenfor




Forslag
Send dine bemærkninger

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige og fredede bygninger bidrager til kvalitet og oplevelsesrigdom i vores byer og landskaber.  I Svendborg Kommune er der mange velbevarede enkeltbygninger af arkitektonisk og kulturhistorisk værdi.  Det er kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger, mens staten via Kulturstyrelsen har ansvaret for de fredede bygninger.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • Registrere og sikre de arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier i de bevaringsværdige bygninger, så de ikke forringes men gerne forbedres.
  • Udbrede oplysning om bevaringsværdige bygninger.  
Retningslinjer

Retningslinjer for bevaringsværdige bygninger:

  • Bygninger med bevaringsværdi 1-4 må ikke nedrives uden Byrådets godkendelse.

Bygninger med bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i SAVE-registreringen er udpeget som bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen. Beliggenheden af bevaringsværdige bygninger er vist på kortet.

Redegørelse
Fredede bygninger

Staten har ansvaret for de fredede bygninger. Det er kulturministeren, som træffer beslutning om fredning. Kulturstyrelsen har ansvaret for registrering og administration af de fredede bygninger og tager stilling til alle former for ændringer, herunder alle istandsættelser og restaureringer.

Der er i Svendborg Kommune omkring 100 fredede bygninger, som Kulturstyrelsen er myndighed for. Heraf er en meget stor del beliggende i Troense og bymidten. Derudover findes der enkelte fredede bygninger i kommunens mindre byer og i landområderne. De fredede bygninger repræsenterer mange forskellige bygningstyper. Eksempelvis kan nævnes herregårdene Hesselagergård, Valdemar Slot, Hvidkilde, Broholm, samt Klintegården på Drejø , Anne Hvides Gård i Svendborg bymidte, Pakhuset i Lundeborg, Krovej i V. Skerninge og et stort antal borgerhuse i Svendborg. Grønnegade i Troense er den gade i Danmark, der har flest fredede og bevaringsværdige huse.

De fredede bygninger er registreret i Kulturstyrelsens database: Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB).

 

Bevaringsværdige bygninger

Svendborg Kommune har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Kommunen står for registreringen af bygningernes bevaringsværdi og for udpegningen af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen og i lokalplaner.

Til vurdering af bygningers bevaringsværdier anvender Svendborg Kommune en metode, som kaldes SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment), se nedenfor. Der er gennemført en SAVE registrering i 1998 i den tidligere Svendborg Kommune. Registreringen omfattede 7.500 bygninger opført før 1940. Skure og mindre betydende bygninger blev ikke registreret.

I 2011 er der påbegyndt et arbejde med udbygning af den eksisterende SAVE-registrant med henblik på at få registret bevaringsværdier for bygninger, der opført op til år 1970 i hele kommunen. I første omgang omfattede denne nyeste registrering i 2011 i alt 450 bygninger indenfor fire bevaringsværdige kulturmiljøer (Drejø, Lundeborg-Sehesteds by, Ollerup Højskolerne og Stenstrup-teglværkerne) samt et repræsentativt udvalg af bygninger i det bevaringsværdige kulturmiljø Ny Hesselager. Bevaringsværdige bygninger er også registreret i Kulturstyrelsens database Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB).  

Bygninger, der er registreret med en bevaringsværdi på 1 – 4 efter SAVE’s 10-trins skala, er medtaget i kommuneplanen som bevaringsværdige og med de retsvirkninger, som følger heraf. Det betyder, at bygningen ikke må nedrives, før der er taget positiv stilling hertil. Kortet viser de bevaringsværdige bygninger.

Nederst ses et kort med de bevaringsværdige bygninger.

SAVE-metoden

SAVE står for "Survey og Architectural Values in the Environment", der er en anerkendt metode til kortlægning af arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i miljøet. Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning:

  • Arkitektonisk værdi
  • Kulturhistorisk værdi
  • Miljømæssig værdi
  • Originalitet
  • Tilstand

Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen:

Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Særligt værdifulde bygninger kan dog godt have bevaringsværdi 1 uden at være fredede.

Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.

Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren.

Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed.

 

Når der senere sker ændringer med bygningen, kan karaktererne ændre sig, og der bliver muligvis behov for at korrigere bevaringsværdien. En bygning kan ved en god tilbageføring eller renovering opnå en højere karakter end ved den oprindelige vurdering. Bevaringsværdien omhandler alene bygningens ydre, til forskel fra en fredning, der også omfatter bygningens indre.

Bevaringsværdien siger naturligvis intet om, hvorvidt et hus er godt at bo i. Bevaringsværdien hænger sammen med bygningens arkitektur og historie. Herunder om bygningen er et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik, om bygningstypen eller bygningsformen er sjælden, om bygningen har dannet forbillede for andre bygninger, om den er intakt, eller om udskiftninger og ombygninger er tilpasset bygningens udtryk, og endeligt om bygningen er uundværlig i gadebilledet, i landskabet eller for helheden.

Bygningens alder er ikke i sig selv afgørende for om den har bevaringsværdi, men jo ældre bygningen er, desto sjældnere er den i reglen også, hvilket betyder, at den er bevaringsværdig. Bygningens tilstand eller autenticitet kan i den sammenhæng også indvirke på bevaringsværdien. At en bygning er en fin repræsentant for en række gængse og helt almindelige træk i dansk bygningskultur er også en enestående kvalitet.

Kontakt

Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00