click me

Send dine bemærkninger

 

Du kan sende bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2017-2029 ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.

Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til:

plan@svendborg.dk 

eller

Svendborg Kommune
Plan
Ramsherred 5
5700 Svendborg

 






Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Indtast bogstaverne vist ovenfor




Forslag
Send dine bemærkninger

Byområder

Hvor landsbyerne oprindeligt var baseret på landbrug, kan byerne på mange måder ses som hjemsted for handel, service og produktion. Ud over de mange landsbyer og købstaden Svendborg opstod der i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet en ny bytype, stationsbyen, der voksede op ved jernbanestationer. Der blev også dannet andre ny byer, de såkaldte rurale byer, typisk ved store landeveje. Fra begyndelsen af 1800-tallet blev også skolevæsenet udviklet. I Skårup etableredes Skårup Seminarium og i årtierne på begge sider af år 1900 opstod et høj- og friskolemiljø både ved Ollerup og på Vejstrup-egnen.

Med industrialiseringen satte især nye boligtyper og forstæder præg på byerne. I første halvdel af 1900-tallet spillede bolig- og byggeforeninger en stor rolle i udviklingen af bymiljøet med arkitektoniske helhedsplaner, som det bl.a. ses på Grev Schacks Vej. Først efter 2. verdenskrig tænkte man i enfamiliehuse til almindelige svendborgensere, og byen fik sine første parcelhuskvarterer.

De rekreative, grønne områder fik stor betydning for byernes udvikling. Caroline Amalielund vidner i dag om borgernes rekreative fornøjelser gennem næsten 200 år med stianlæg og teater. Det folkelige fritidsliv har også sat andre spor - mest markant i form af Høje Bøge Stadion.

Afsnittet om Kulturmiljø i byområder indeholder beskrivelse af de udpegede, bevaringsværdige kulturmiljøer, der knytter sig til kulturhistorien i byområder, der ligger udenfor Svendborg bymidte:

 

For hvert kulturmiljø er der en detaljeret redegørelse for baggrunden for udpegningen, de bærende bevaringsværdier for kulturmiljøet og sårbarheden. Det udgør de særlige hensyn, der skal tages planlægning og administration indenfor kulturmiljøet.

Det er hensigten, at kulturmiljøudpegningerne også skal være et dialogredskab til at udbrede oplysning om og engagement for kulturmiljøværdierne. Den bedste beskyttelse ligger i den opmærksomhed og interesse, som ejerne, beboerne i området, interesseorganisationer og det offentlige viser området. 

 

Caroline Amalielund og Ørkild

Caroline Amalielund har gennem 200 år været én af flere lystskove i Svendborg. I lunden ligger Rottefælden, der huser Danmarks ældste revyteater. Caroline Amalielund - og ikke mindst Rottefælden - er en vigtig del af den forlystelseskultur, der har været og stadig eksisterer i Svendborg. Ørkild Voldsted, der arealmæssigt er Danmarks største, ligger op til Caroline Amalielund og udgør sammen med mølledammen, Trappebækken og Kobberbækken et landskabeligt og kulturhistorisk supplement til skoven.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Caroline Amalielund og Ørkild bevares og synliggøres som eksempel på bynær lystskov og udflugtsmål.
  • kulturmiljøets særlige stemning og potentialer videreudvikles som et aktiv for borgere og turister.
Retningslinjer

Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:

  • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet,
  • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet

Redegørelse

Kulturmiljøet strækker sig fra Ørkild Mølledam i syd til villakvarteret omkring Avarnakøvej i nord. Lunden følger Trappebækken i en dalsænkning, der skærer sig gennem Svendborgs morænebakker. Mod nord og vest ligger Trappebæk omgivet af bøgeskov og mod syd ligger mølledammen. Ørkild Voldsted, hvor borgen Ørkild lå indtil den blev ødelagt under Grevens Fejde 1536, ligger øst for skoven og grænser op til Nyborgvej. Der ligger kun enkelte bygninger i området; den ene er Rottefældebygningen, som foruden revyen huser BaggårdTeateret, den anden er Øvre Ørkilds Mølle. Kulturmiljøet er omgivet af boligområder og kolonihaver.

De bærende bevaringsværdier er:

Caroline Amalielunds dybe slugt og det kuperede terræn på Ørkilds voldsted som unikke landskabstræk i morænebakkerne omkring Svendborg
Rottefældebygningen
musiktribune
Kulturmiljøet er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper, skovbyggelinjer og fortidsmindebeskyttelse. En del af voldterrænet er desuden fredet efter naturbeskyttelsesloven. Voldstedets forborg er fredet fortidsminde. Overordnet betyder det, at kulturmiljøets unikke landskab ikke må ændres i form af ny bebyggelse eller terrænændringer.

Den største trussel mod Ørkild Voldsted er overgroning og erosion af skråningerne som følge af de dyr, som skal holde beplantningen nede. Rottefældebygningen med tilhørende musiktribune er ikke bygningsfredet og er derfor sårbar overfor utilpasset modernisering eller manglende vedligeholdelse.

Bygningerne indenfor kulturmiljøet har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). På initiativ fra Svendborg Museum og bevilling af fondsmidler udefra er musiktribunen blevet restaureret i 2012.


Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Læs mere om kulturmiljøet pdf Caroline_Amalielund_og_Ørkild her.

Strategi og indsats

Kulturmiljøet Caroline Amalielund og Ørkild skal bevares og synliggøres som et attraktivt, stemningsfuldt og karakteristisk kulturmiljø, der bidrager til den fælles fortælling om den rekreative brug af skovene tæt på Svendborg bymidte.

Områdets styrke er, at det stadig er i brug som et af byens vigtigste åndehuller til friluftliv og -nydelse og ikke mindst i forbindelse med kulturelle arrangementer i og omkring Rottefælden.

Byrådet vil arbejde for at understøtte og udvikle kulturmiljøet, som et aktiv for brugerne, borgerne og turister, eksempelvis gennem vedligeholdelsesplaner for anlæg og landskabselementer. 

 

Falkenbjerg-området

Kulturmiljøet Falkenbjerg-området omfatter bebyggelserne ved Falkenbjerg, Hyrdebjerg, Struebjerg, Nylandsvej, Toftemarken, Klintemarken og Frilandsvej i den nordligste bydel af Svendborg. Kulturmiljøet rummer boligforeningsbyggerier fra 1930´erne til 1950´erne af forskellig type samt en kolonihaveforening.

Området fortæller om fremvæksten af den almennyttige boligsektor og om bestræbelserne på at skaffe gode, sunde og attraktive boliger til den voksende bybefolkning i midten af 1900-tallet. I området kan man få en helhedsoplevelse af en periode med vækst, der samtidig var båret af en stor social omsorg og vilje til at skabe gode forhold for befolkningens brede lag.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Falkenbjerg-området bevares og synliggøres som eksempel på bygningskultur og bykvalitet i boligforeningsbyggeriet i midten af 1900-tallet,
  • understøtte området som et attraktivt boligområde,
  • udvikling indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet .
Retningslinjer

Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:

  • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet,
  • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet

Redegørelse

Når man kører ad Mølmarksvej, kan man ikke undgå at bemærke en serie af sideveje med hver sin rækkehusbebyggelse: Falkenbjerg (1951), Hyrdebjerg (1949), Struebjerg (1957) og Nylandsvej (1938). På den modsatte side af Mølmarksvej ligger en bebyggelse med etageboliger på Klintemarken og Toftemarken (1961-69). På trods af at området således rummer flere forskellige typer bebyggelser, fremstår det alligevel med en klar, samlet karakter, som udtryk for fællesskabets boligområde. Bebyggelserne på "-bjergvejene" er alle række- eller kædehuse. Mellem vejen er der adgang til husenes baghaver via stier.

Bebyggelsen på ”-bjergvejene” er alle opført i røde tegl, hvilket understreger en helhed trods forskel i arkitekturen. Men netop bebyggelsernes forskellighed bidrager til en egen kvalitet i området: Nogle bebyggelser har et stærkt gavlmotiv som på Hyrdebjerg, mens andre er facadevendte som på Falkebjerg. Bebyggelsen på Nylandsvej, der er den tidligste i området, adskiller sig ved at være i gule tegl og ved at fortsætte på nordsiden af Mølmarksvej. En lille detalje er, at de fire huse tættest på Mølmarksvej er trukket lidt tilbage i forhold til Nylandsvej, så bebyggelsen på denne måde åbner sig op.

I modsætning til rækkehusbebyggelserne, der følger gaderummet, er Klintemarken/Toftemarken en parkbebyggelse, hvor de store, helvalmede længehuse i 3 etager ligger i et zigzag-mønster i et åbent landskab. Bebyggelsen får herved trods den ensartede arkitektur et varieret udtryk, samtidig med at den med sin højde danner en visuel kontrast til bebyggelserne på bjergvejene.

Bag etageboligerne ligger et kolonihaveområde, der er etableret så tidligt som 1943. Enkelte af bygningerne i kolonihaveområdet har en oprindelig karakter - det gælder for eksempel det fine lille fælleshus ved indgangen til haverne.

De bærende bevaringsværdier er:

  • områdets bebyggelses- og vejstruktur, herunder stierne mellem ”-bjergvejene”
  • bebyggelsen på Falkenbjerg
  • helheden af forskelligartede rækkehusbebyggelser på ”-bjergvejene”
  • kolonihavefunktionen

Bebyggelsens sårbarhed er minimal, da den almene ejerform i højere grad sikrer en ensartet vedligeholdelse. Dog kan ændringer, der ikke er arkitektonisk veltilpassede, ødelægge proportioner og karakter i de ret lavmælte rækkehusbebyggelser, ligesom etageboligerne ved udvendig renovering kan ændre karakter. Det overordnede indtryk af et område med bebyggelse i røde tegl bør bevares.

Området er omfattet af byplanvedtægt. Kun bygningerne på Nylandsvej har fået vurderet deres bevaringsværdi i 1998 og efter SAVE-metoden - Survey of Architectural Values in the Environment - idet de øvrige bygninger er opført efter 1940.


Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Læs mere om kulturmiljøet pdf Falkenbjergområdet her.


Strategi og indsats

Med tiden vil der kunne opstå ønsker og behov for ombygning, modernisering og energirenoveringer af ældre bygninger og bykvarterer. Her er det af stor betydning, at omdannelsen tager udgangspunkt i områdets struktur, skala, dimensioner, kulturmiljøet og bevaringsværdige bygninger.

Kulturmiljøet Falkenbjergområdet skal sikres og synliggøres som eksempel på helhedspræget med fine variationer i boligselskabsbyggerierne fra velfærdssamfundets opbygning i midten af 1900-tallet.

Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejerne, beboerne og borgerne. Kulturmiljøet skal kunne fortælle om datidens bygningskultur og samtidig fungere som ramme for et nutidigt, moderne liv.

Byrådet ønsker at samarbejde med ejere, beboere og interessenter om at udbrede viden om bygningskulturen i området, og hvordan man bedst respekterer husets stil i forbindelse med renoveringer og ændringer. Når der fra boligselskabernes side er ønsker om om- og/eller tilbygninger i områdets bebyggelser, ønsker Byrådet en dialog om, hvordan det bedst kan ske i respekt for kulturmiljøets værdier og kvaliteter. 

 

Grev Schacks Vej

Kulturmiljøet Grev Schacks Vej er et boligområde, der er bygget i perioden omkring 1. verdenskrig. Kædehusbebyggelsen på den nordvestlige del af Grev Schacks Vej er opført af Arbejdernes Andels-Boligforening. Bebyggelsen på Grev Schacks Vej vidner om enkelhed og klar helhedstænkning, og byggeriet er præget af solide håndværksmæssige byggetraditioner.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Grev Schacks Vej bevares og synliggøres som eksempel på bygningskultur og bykvalitet i boligområder i de første årtier af 1900-tallet,
  • understøtte området som et attraktivt boligområde,
  • udvikling indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet.
Retningslinjer

Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:

  • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet,
  • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet

Redegørelse

Grev Schacks Vej ligger i et boligområde vest for Caroline Amalielund. Mod syd ligger Svendborgs politistation og et institutionsområde med julemærkehjemmet Holbøllsminde, opført i 1913, som den ældste bygning. Grev Schacks Vej rummer to forskellige boligbebyggelser, der begge er opført i perioden 1918-1920.

Husene i kædehusbebyggelsen på den nordøstlige side af vejen er stramt symmetriske og ligger taktfast på lige linje langs vejen. Bebyggelsens enkle udtryk og de skarpt skårne volumener giver et harmonisk forløb. De åbne forhaver understreger bebyggelsens rytme og regelmæssighed. Den hvide bebyggelse skiller sig ud fra områdets enfamiliehuse og har med sin ensartethed byggeforeningens eller arbejderkvarterets disciplinerede præg.

Langs det buede forløb på Grev Schacks Vejs sydøstlige del ligger 14 villaer regelmæssigt placeret. Villaerne ligger langt fremme på grundene og danner et velafgrænset gaderum, der afsluttes af en rundkørsel og en dobbeltvilla, der fungerer som point de vue. Villaerne er ensartede med detaljer, der varierer og dermed tilføjer gadebilledet en fin, nuanceret oplevelseskvalitet. En enkelt villa skiller sig ud ved at være pudset, og to villaer har ikke de karakteristiske sidestillede frontkviste.

De bærende bevaringsværdier er:

  • kædehusbebyggelsen med 16 hvidpudsede dobbelthuse forbundet af lave mellembygninger med et ensartet og disciplineret præg
  • bebyggelsen med ensartede villaer på den sydøstlige del af Grev Schacks Vej
  • det helstøbte gadeforløb
  • dobbeltvillaen som point de vue for enden af den let buede vej
  • små, enkle variationer i bygningsdetaljerne

Den hvide kædehusbebyggelse har stor arkitektonisk kvalitet, men er præget af en række individuelle bygningsændringer, som ikke blot er iøjnefaldende og forskellige fra bygning til bygning, men også forskellige fra bolig til bolig i den samme bygning. Dette giver bebyggelsen et uhomogent og broget indtryk, som strider mod bebyggelsens enkle stringens. Det vil kræve en målrettet indsats med vejledning at sikre såvel bebyggelsesmønsteret i sin helhed som de velproportionerede huses fint nuancerede detaljer.

Villaerne i vejens sydøstlige bebyggelse er mere robuste end kædehusene. Her er rødstensvillaerne primært sårbare overfor større forandringer som oppudsning af facaderne eller ændringer af tagformen. Vinduerne bør fremstå opsprossede med lyse rammer. Skure og carporte bør undgås i forhaverne.

Alle bygninger opført op til år 1940 indenfor kulturmiljøet har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).


Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Læs mere om kulturmiljøet pdf Grev_Schacks_Vej her.

Strategi og indsats

Med tiden vil der kunne opstå ønsker og behov for ombygning, modernisering og energirenoveringer af ældre bygninger og bykvarterer. Her er det af stor betydning, at omdannelse tager udgangspunkt i områdets struktur, skala, dimensioner, kulturmiljøet og bevaringsværdige bygninger.

Kulturmiljøet Grev Schacks Vej skal sikres og synliggøres som eksempel på boligbyggeri fra industrialiseringens tidsalder.

Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejerne, beboerne og borgerne. Kulturmiljøet skal kunne fortælle om datidens bygningskultur og samtidig fungere som ramme for et nutidigt, moderne liv.

Med udarbejdelse af en lokalplan med bevaringsbestemmelser vil bebyggelsens enkelhed og homogenitet bedre kunne sikres. Dette kan blandt andet gøres ved at fastsætte bestemmelser for facader og tagflader, herunder valg af dørblade, opsprosning og formatering af vinduer samt farvesætning og materialevalg.

Da de åbne forhaver foran bygningerne er en vigtig del af helhedsbilledet, bør der også fastsættes regler for, hvorledes forhaverne må indrettes. Skure og hegn bør undgås. Garager i mellembygningerne bør ligeledes undgås, idet garageportene fremstår markant anderledes end de buede døråbninger, der ellers findes. Skal der af hensyn til parkeringssituationen i området gives tilladelse til garager, bør der være faste regler for farvesætningen af garageportene.

Byrådet ønsker at samarbejde med ejere, beboere og interessenter om at udbrede viden om bygningskulturen i området, og hvordan man bedst respekterer husets stil i forbindelse med renoveringer og ændringer. 

 

Ny Hesselager

Kulturmiljøet Ny Hesselager er en ny by opstået ved den nye Svendborg-Nyborgvej efter cirka 1870 syd for den oprindelige Hesselager landsby. Byen fortæller om periodens bymæssige ekspansion og udvikling med fremvækst af nye bysamfund på landet baseret på lokale industrier og infrastruktur, jernbaner og store landeveje. I Ny Hesselager kan man knibe øjnene sammen og føle sig hensat til mellemkrigstidens Korsbæk fra tv-serien Matador.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Ny Hesselager bevares og synliggøres som eksempel på bygningskultur og bykvalitet i en ny by opstået i forbindelse med jernbanestationer og industrialisering på Fyn,
  • understøtte videreudvikling af området som et attraktivt byområde,
  • udviklingen indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet.
Retningslinjer

Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:

  • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet,
  • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet

Redegørelse

Ny Hesselager, er opbygget omkring et vejkryds på landevejen mellem Nyborg og Svendborg. Gennem byen hedder landevejen Langgade, og den krydsende vej hedder Østergade/Gudmevej. Byens centrum er ved selve krydset. Opmærksomheden tiltrækkes af Hesselager Hotels store, lyse bygning. Men også de to hjørner til Østergade markeres af høje bygninger med markante hjørnekviste, som danner en portal til Østergade, der har fungeret som byens handelsmæssige hovedgade.

I Østergade findes en række nuværende og tidligere butikker, og gaden er særligt i den sydlige bydel tæt bebygget. Længere mod nord tager gaden mere karakter af villaområde, og bebyggelsen bliver nyere. På hjørnet af Østergade og Egevej ligger, hvad der formentlig er den tidligere Hesselager biograf.

Bebyggelsen i Langgade er ligeledes tæt, men generelt lavere (1½ etage). Undtagelsen er plejehjemmet i den nordlige del. Gaden her har heller ikke i samme grad som Østergade karakter af handelsgade, selvom det er her, man finder byens apotek.

Øst for Langgade findes stationen og byens "industriområde", hvor mejeriet blot er en af flere markante industrimæssige bygninger. Mod sydøst langs Gudmevej ligger en karakteristisk række småboliger, formodentlig arbejderboliger fra 1930’erne. Øst for Langgade ligger et typisk stationsbyvillakvarter, hvor hovedparten af husene er fra omkring år 1900, men med enkelte nyere huse. Også mod nord mellem Østergade og Langgade findes et villakvarter; det er opstået lidt senere, fra 1930´erne og frem.

Samlet set fremstår Ny Hesselager som en fortællerig, enkelt opbygget bydannelse med klare, karakterfulde bydele. Østergades karakter af handelsgade kan stadig erkendes, selv om flere butikker er ombygget til boliger.

De bærende bevaringsværdier er:

  • enkeltbygninger som enten har den oprindelige funktion eller i sin udformning klart fortæller om den: Apoteket, hotellet, stationen, mejeriet, biografen, butikker samt enkelte industrivirksomheder
  • det centrale byrum omkring krydset Østergade/Langgade med de markante hjørnebygninger.
  • Østergades karakter af handelsgade
  • de tydeligt forskelligartede karakterer i boligområderne langs Gudmevej, Østergade, Fruens Allé og Buevej
  • sporene af Nyborgbanen, særligt den markante dæmning over Stokkebæk Ådal.

Kulturmiljøet er især sårbart overfor funktionsændringer og ombygninger, der skjuler den tidligere bygnings- og gadekarakter. Det gælder ikke mindst i boligområderne, hvor større ændringer som oppudsning af facader eller uheldige tagudskiftninger kan ændre den sammenhængende karakter af hele boligområdet.

Et repræsentativt udvalg af bygningerne opført op til år 1970 indenfor kulturmiljøet har i 2011 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).


Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kulturmiljøet pdf Ny_Hesselager her.

Strategi og indsats

Med tiden vil der kunne opstå ønsker og behov for ombygning, modernisering og energirenoveringer af ældre bygninger og bykvarterer. Her er det af stor betydning, at omdannelse tager udgangspunkt i områdets struktur, skala, dimensioner, kulturmiljøet og bevaringsværdige bygninger.

Kulturmiljøet Ny Hesselager skal sikres og synliggøres som karakteristisk eksempel på bygningskultur og bykvalitet i en driftig ny by på landet fra industrialiseringens tidsalder.

Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for borgerne og besøgende. Kulturmiljøet skal kunne fortælle om datidens bygningskultur og samtidig fungere som ramme for et nutidigt, moderne liv i en lokalområdeby.

Byrådet ønsker at samarbejde med ejere, beboere og interessenter om at udbrede viden om bygningskulturen i området, og hvordan man bedst respekterer husets stil i forbindelse med renoveringer og ændringer. Ikke mindst områdets karakteristiske, typerene eksempler på stationsbyens boligbyggeri og en række facadehuse og villaer i historicistiske og nationalromantiske stilarter glimrer ved en fint detaljeret og ornamenteret arkitektur og bør vies en særlig opmærksomhed, da dette - ellers ofte upåagtede - mellem- og efterkrigstidsbyggeri risikerer at gå tabt i almindelig bygningsvedligehold og- renovering.

Fremadrettet vil en registrering af bevaringsværdier (SAVE) for alle bygninger opført op til år 1970 være vigtigt. Det vil samtidig kunne fungere som optakt til helhedsorienteret områdefornyelse med fokus på bygningsforbedringer, byforskønnelse, trafiksikkerhed, det sociale fællesskab og erhvervsudvikling.

 

Niels Hansens Vej

Kulturmiljøet Niels Hansens Vej er et boligområde fra 1950´erne. Kulturmiljøet omfatter foruden dele af Niels Hansens Vej også Sonnesvej, Sybergsvej, Kai Nielsens Vej og Johan Lundbyes Vej. Boligområdet fremstår som et velbevaret og tidstypisk eksempel på drømmen om egen havebolig i et pænt kvarter i midten af 1900-tallet. 

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Niels Hansens Vej bevares og synliggøres som eksempel på bygningskultur og bykvalitet i et haveboligkvarter i midten af 1900-tallet,
  • understøtte området som et attraktivt boligområde,
  • udvikling indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet.
Retningslinjer

Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:

  • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet,
  • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet

Redegørelse

Kulturmiljøet Niels Hansens Vej er bebygget med enfamiliehuse i form af murermesterhuse fra 1950´erne. Centralt i området er en mindre gruppe opført som ensartede huse, der er grupperet omkring et fælles grønt område, mens den øvrige bebyggelse er individuelt opførte huse. Langt størstedelen af bebyggelsen er blevet til pga. statslån, der førhen gav mulighed for at bygge billige énfamiliehuse. Den begrænsede økonomi betød, at statslånshusene er beskedne i størrelse og fine, enkle i den arkitektoniske udformning.

Særligt husene langs Johan Lundbyes Vej danner med deres præcise rytme en markant bygningsrække. Generelt fremstår området bygningsmæssigt helstøbt, fordi stort set al bebyggelse har samme grundform - en kompakt grundplan og høj tagrejsning, opført i røde eller sjældnere gule tegl.

Området fremstår med en klar og entydig plan bygget op omkring det centrale grønne rum, der udvides mod syd med en grøn plads mellem Kai Nielsens Vej og Sybergsvej. Fra Johan Lundbyesvej og Sonnesvej giver små sideveje adgang til de bagvedliggende grunde.

De bærende bevaringsværdier er:

de samlende, fælles grønne områder i pladsen ved Kai Nielsens Vej samt parken mellem Sonnesvej og Johan Lundbysvej
områdets arkitektoniske fremtræden med enkle småhuse, opført i røde tegl med røde teglhængte saddeltage, både den ensartede bebyggelse langs Johan Lundbyes Vej og også de mere individuelt formede huse
Kulturmiljøet er sårbart på grund af det private ejerskab til de enkelte huse, som kan betyde forskelligartet istandsættelse.

Der er udarbejdet lokalplan 557 for et areal indenfor kulturmiljøområdet. Bygningerne indenfor kulturmiljøet har ikke fået vurderet deres bevaringsværdi (fx efter SAVE-metoden-Survey of Architectural Values in the Environment).


Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kulturmiljøet pdf Niels_Hansens_Vej her.

Strategi og indsats

Med tiden vil der kunne opstå ønsker og behov for ombygning, modernisering og energirenoveringer af ældre bygninger og bykvarterer. Her er det af stor betydning, at omdannelsen tager udgangspunkt i områdets struktur, skala, dimensioner, kulturmiljøet og bevaringsværdige bygninger.

Kulturmiljøet Niels Hansens Vej skal sikres og synliggøres som eksempel på en fin enkel bebyggelse med enfamiliehuse og fælles grønne arealer fra velfærdssamfundets opbygning i midten af 1900-tallet.

Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejerne, beboerne og borgerne. Kulturmiljøet skal kunne fortælle om datidens bygningskultur og samtidig fungere som ramme for et nutidigt, moderne liv.

Med en registrering af bygningernes bevaringsværdier og udarbejdelse af en lokalplan med bevaringsbestemmelser vil det være muligt at sikre bebyggelsens ensartede karakter.

Byrådet ønsker at samarbejde med ejere, beboere og interessenter om at udbrede viden om bygningskulturen i området, og hvordan man bedst respekterer husets stil i forbindelse med renoveringer og ændringer. 

 

Ollerup højskolerne

Kulturmiljøet Ollerup højskolerne omfatter et område i Ollerup, hvor der siden 1890’erne er etableret en række højskoler og en fagskole, og som kontinuerligt har udviklet sig lige siden. Området fortæller om udviklingen af de frie skoler og udviklingen af den folkelige, grundtvigianske, forenings- og undervisningstradition. Det moderne samfunds særlige kropskultur ligger i forlængelse af Gymnastikhøjskolens tradition.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Ollerup højskolerne bevares og synliggøres som en unik, levende sammenhæng af frie skoler og af høj arkitektonisk og landskabelig værdi,
  • understøtte en videreudvikling af området,
  • udvikling indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet.
Retningslinjer

Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:

  • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet,
  • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet

Redegørelse

Området rummer bygninger på flere lokaliteter, hvor der har været drevet højskole gennem årene. Tre bygningskomplekser er fortsat høj- eller efterskole, mens den sidste i dag indgår i et plejehjem. Bygningerne er grupperet omkring Svendborgvej i den østlige del af Ollerup.

Længst mod øst, nord for Svendborgvej. ligger den nuværende Ollerup Musikefterskole. Bygningerne har tidligere rummet Ollerup Håndværkerskole og blev opført i 1932. Anlægget består af en trefløjet, symmetrisk opbygget hovedbygning, der ligger i en stor parklignende have, omgivet af enkelte nyere tilbygninger.

Vest for dette anlæg ligger en gård, Sandkrogen, der blev bygget som avlsgård til Gymnastikhøjskolen i 1922. Herefter ligger en bygning, der i dag er en del af et plejehjem, men som oprindelig blev opført som højskolehjem i 1920.

Syd for Svendborgvej indgår den tidligste af højskolebygningerne, der blev opført i 1894, i dag i Den Fri Lærerskole. Lærerskolens bygningskompleks er et sammensat og næsten labyrintisk netværk af bygninger, som blandt andet omfatter nogle ældre villaer, der tidligere har været lærer- og forstanderboliger, og længst mod syd er der desuden en række kollegiebygninger. Bygningsmassen er således stil- og tidsmæssigt meget sammensat.

Anderledes stringent er man gået til værks hos naboen, Ollerup Gymnastikhøjskole, hvis bygningsmæssige kerne er fra 1920. Hovedanslaget i Gymnastikhøjskolen er strengt symmetrisk, og denne monumentale tilgang har været styrende for udviklingen af bebyggelsen langt op i tiden - først med stadionanlægget nord for vejen, og siden friluftsbad, svømmehal og idrætshal syd for vejen - og det hele understreget af rytterstatuer og skulpturalléer. Den strenge symmetri synes at understrege den tanke om kontrol over legemet, som lå i skolens oprindelige værdigrundlag. Siden er flere tilbygninger kommet til, som ikke overholder den strenge symmetri, men det allerede etablerede anlæg har et sådant omfang og styrke, at det fortsat står som et stærkt monument i området.

Samlet set rummer hele kulturmiljøets område store bygningsmæssige og kulturhistoriske kvaliteter, og det er tydeligt, at der særligt i de indledende faser er lagt store kræfter i den arkitektoniske og landskabelige kvalitet i området.

De bærende bevaringsværdier er:

Gymnastikhøjskolen med hovedbygning, stadion, svømmehal, friluftsbad, gymnastiksal og idrætsplads
Håndværkerskolens hovedbygning og haveanlæg
Folkehøjskolens hovedbygning, Højskolehjemmet samt diverse lærer- og forstanderboliger.
Flere af bygningerne er i deres oprindelige kerne af høj arkitektonisk kvalitet og stilmæssigt en enkel og velproportioneret klassicisme og modernisme. Området anvendes fortsat til sin oprindelige funktion. Alle bygninger opført op til år 1970 har i 2011 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).


Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kulturmiljøet pdf Ollerup_højskolerne her

Strategi og indsats

Med tiden vil der kunne opstå ønsker og behov for ombygning, modernisering og energirenoveringer af de ældre bygninger og anlæg indenfor kulturmiljøet. Her er det af stor betydning, at omdannelsen tager udgangspunkt i områdets struktur, skala, dimensioner, kulturmiljøet og bevaringsværdige bygninger.

Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejerne, brugerne og besøgende. Kulturmiljøet skal både kunne fortælle om det unikke miljø med udsøgte eksempler på Ejnar Mindedal Rasmussens arkitektur og samtidig kunne fungere som ramme for et nutidigt, moderne højskoleliv.

Ollerup Gymnastikhøjskole er med støtte fra blandt andet Readania i gang med at tilbageføre og renovere det udendørs svømmeanlæg. Sammen med renovering af det indendørs svømmeanlæg og - på sigt - hovedbygningen betyder det, at den historiske idrætsakse bliver fuldført.

Inden for kulturmiljøets område vil Svendborg Kommune i forbindelse med ansøgninger om byggeri, til- og ombygninger, nedrivninger, anlægsarbejder og andre ændringer, der kan påvirke oplevelsen eller kvaliteten af kulturmiljøet, stille krav om dokumentation for, at der tages hensyn til de bærende bevaringsværdier, og hvordan kulturmiljøets potentialer udnyttes. 

 

Skårup Seminarium

Kulturmiljøet Skårup Seminarium omfatter det tidligere Skårup Seminarium, de nærliggende dele af landsbykernen og Skårup Skole. Området fortæller om, hvordan man fra statslig side havde stor fokus på at etablere et skolesystem, der kunne uddanne befolkningen i kølvandet på de store landboreformer.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Skårup Seminarium bevares og synliggøres som fremtrædende eksempel på et oprindeligt præstegårdsseminarium,
  • understøtte områdets videreudvikling som et aktiv for bylivet i Skårup,
  • udvikling indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet.
Retningslinjer

Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:

  • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet,
  • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet

Redegørelse

Skårup Seminarium ligger på den oprindelige landsbyforte midt i den gamle landsbykerne i Skårup, ret overfor kirken med tilhørende hospital. Seminariets tilbygning og parkeringsplads mod vest er anlagt på tomten af den gamle præstegård.

Hvor bebyggelsen i byen i øvrigt er lav, virker seminariet med den stærkt farvede gule hovedbygning magtfuldt dominerende. Hovedbygningen er bagtil udbygget med to symmetriske sidefløje, mens en nyere tilbygning på højre side af hovedbygningen skævvrider det oprindeligt aksefaste anlæg. Denne skævhed understreges af adgangsvejen, der også er ændret fra den oprindelige centrale placering til et mere skråt forløb. Ændringen gør, at den ellers statelige hovedbygning er kommet til at fungere som sidebygning, med hovedindgangen placeret i den modernistiske tilbygning.

Bag hovedbygningen findes en park med store enkeltstående træer, et par små søer og spredte skulpturer. Søerne er rester af et af de oprindeligt tre gadekær. I parken findes en lille fin bygning fra slutningen af 1800-tallet.

Nord for Kirken ligger Skårup Skole, der blev opført som øvelsesskole i 1966, som erstatning for en tidligere og meget mindre øvelsesskole i Østergade. Skolen er et typerent eksempel på 1960'ernes skolebyggeri. Ud mod Østergade ses en modernistisk version af de klassiske "retirader" i skolegården.

Mellem seminariet og skolen ligger kirken, hospitalet (fredet), et par landsbyhuse og en meget velbevaret gård (Rødegård, fredet) sammen med en række stationsbyhuse i Østergade. Beliggenheden op til kirken vidner om seminariets oprindelse som præstegårdsseminarium, og om institutionens store indflydelse på byens udvikling.

De bærende bevaringsværdier er

  • seminariets bygninger, særligt hovedbygningen
  • parken bag hovedbygningen

Hovedbygningen er fredet i 1945. Kulturmiljøet er dog sårbart på grund af stedets uvisse fremtid, efter at seminariefunktionen ophørte i 2011. Bygninger opført frem til 1940 har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). Seminariet lukkede i sommeren 2011, og en kommende ny funktion kan medføre behov for ændringer.


Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kulturmiljøet pdf Skårup_Seminarium her.

Strategi og indsats

Med tiden vil der kunne opstå ønsker og behov for ombygning, modernisering og energirenoveringer af de ældre bygninger og anlæg indenfor kulturmiljøet. Her er det af stor betydning, at omdannelsen tager udgangspunkt i områdets struktur, skala, dimensioner, kulturmiljøet og fredede og bevaringsværdige bygninger.

Kulturmiljøet Skårup Seminarium har siden oprettelsen spillet en vigtig rolle for livet i Skårup og byens selvforståelse som seminarieby. Seminariets bygningskompleks med arkitektur af høj kvalitet og med den omgivende park spiller en vigtig rolle i at synliggøre og bringe denne fortælling videre ind i fremtiden. Seminariet lukkede i 2011, og der skal findes en ny funktion til stedet. En tilbageføring og tydeliggørelse af det oprindelige aksefaste anlæg vil i forbindelse med en eventuel ombygning kunne øge stedets oplevelsesværdier.

Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet som et aktiv for ejerne, brugerne og borgerne. Inden for selve seminariets delområde vil Svendborg Kommune i forbindelse med ansøgninger om byggeri, til- og ombygninger, nedrivninger, anlægsarbejder og andre ændringer, der kan påvirke oplevelsen eller kvaliteten af kulturmiljøet, stille krav om dokumentation for, at der tages hensyn til de bærende bevaringsværdier, og hvordan kulturmiljøets potentialer udnyttes. 

 

Stenstrup teglværkerne

Kulturmiljøet Stenstrup teglværkerne er et industriområde med omfattende råstofindvinding, som blev etableret i midten af 1800-tallet og til dels stadig er i drift. Området fortæller om udnyttelsen af naturgrundlaget i form af de rige forekomster af fint ler i Stenstrup Issø. Teglværksdriften har i en periode givet vækst og økonomi til lokalsamfundet og haft en afgørende indflydelse på bebyggelser og infrastruktur i Stenstrup-Kirkeby. Oplevelsen af området er som en skattejagt, hvor sporene efter teglværkerne ses overalt, når man kigger godt efter.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Stenstrup teglværkerne bevares og synliggøres som et unikt, stemningsfuldt område med karakteristiske bebyggelser og kulturlandskabselementer fra teglværksindustrien,
  • understøtte en videreudvikling af områdets oplevelsesværdier som et aktiv i Stenstrup,
  • udvikling indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet.
Retningslinjer

Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:

  • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet,
  • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet

Redegørelse

Området omfatter en række kulturelementer relateret til teglværksdriften langs med Assensvej. Udover enkelte rester af selve teglværkerne - der har været 7 indenfor kulturmiljøets område - findes en række tidligere teglværksdirektørboliger, administrationsbygninger, arbejderboliger, vidtstrakte lergrave samt spor efter tipvogns- og jernbaneanlæg til de enkelte teglværker. Endelig er det karakteristisk, at der findes kasserede mursten i jorden overalt i området.

Ingen af de oprindelige teglværker er tilbage i dag. Dog kan der ved jernbanestationen Stenstrup Syd ses ruinen af et af de oprindelige teglværker. Petersminde Teglværk er fortsat i drift men med nye bygninger. Desuden indgår der sandsynligvis dele af det oprindelige Egebjerg Teglværks bygninger i det, der på nuværende tidspunkt fungerer som bygninger for Ollerup Maskinstation.

De mest iøjnefaldende spor er de markante direktør- og teglværksejervillaer, som findes i området. De adskiller sig markant fra den øvrige bebyggelse ved størrelsen og en rig, næsten pyntesyg detaljering. Det har utvivlsomt været lønsomt at drive teglværk i Stenstrup. Udover disse villaer er der også en række tidligere administrationsbygninger indenfor området.

Når man bevæger sig lidt væk fra vejene ses lergravene som udstrakte kunstige sølandskaber på begge sider af jernbanen. Det er meget markante spor, som rummer store oplevelsesværdier. De mindre grave er i nogen grad tilvoksede med krat, mens de store lergrave står med åbne vandflader. Mellem lergravene er der flere steder dæmninger, og som til dels er opbygget af kasserede teglsten fra produktionen.

Fra teglværksruinen ved Stenstrup Syd kan spores tracéet af et sidespor til en jernbane, som har forbundet værkerne vest for banen med hovedsporet.

Som det sidste og måske mest undselige kulturspor må nævnes hele bebyggelsen langs Assensvej. Bebyggelsen falder i to dele med hver sin karakter. Ved Stenstrup Syd er en lille gruppe småhuse bygget tæt sammen i trekanten mellem Assensvej, Banen og Hedevej. Bebyggelsen har formentlig været arbejderboliger og har med sin tætte og enkle karakter bevaret et umiskendeligt arbejderpræg. Den anden del ligger på begge sider af Assensvej fra Rødmevej ind mod selve Stenstrup by. Også denne del har karakter af arbejderboliger, men de er generelt lidt større og mere velbyggede. Bebyggelsen i kulturmiljøet adskiller sig fra stationsby-bebyggelsen i Stenstrup ved at være uden butikker og stationsbyens andre mere repræsentative bygningstyper.

De bærende bevaringsværdier er:

  • lergravene
  • direktørboligerne overfor helhedsindtrykket af arbejderbebyggelserne med deres enkle, prunkløse karakter
  • ruinerne af teglovne ved Stenstrup Syd
  • spor af sidespor til jernbanen, transformertårnet og teglværksskorstenen

Resterne af ovnruinerne ved Stenstrup Syd kræver en umiddelbar bevaringsindsats, hvis de skal reddes. Øvrig bebyggelse er især sårbar overfor utilpasset istandsættelse og tilbygning. Dette gælder særligt direktørvillaerne. Lergravene og deres nærmeste omgivelser har i dag status af beskyttet natur - eng, sø og mose. De landskabelige værdier i lergravsområderne trues af tilgroning. Hele kulturmiljøområdet indgår i det værdifulde geologiske interesseområde Stenstrup Issø. Området er endvidere råstofinteresseområde for ler.

Der er udarbejdet lokalplaner eller formuleret byplanvedtægter for forskellige dele af området dog uden bevaringsbestemmelser. Bygninger opført op til 1970 har i 2011 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).


Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Læs mere om kulturmiljøet pdf Stenstrup_teglværkerne her.

Strategi og indsats

Med tiden vil der kunne opstå ønsker og behov for ombygning, modernisering og energirenoveringer af de ældre bygninger og anlæg indenfor kulturmiljøet. Her er det af stor betydning, at omdannelsen tager udgangspunkt i områdets struktur, skala, dimensioner, kulturmiljøet og bevaringsværdige bygninger.

Kulturmiljøet Stenstrup teglværkerne skal bevares og synliggøres som eksempel på udnyttelse af det værdifulde råstof, leret, i et vigtigt, tidligere industriområde på Sydfyn.

Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejerne, borgerne og turister. Området har haft stor betydning for byvækst i Stenstrup og Kirkeby, og de tilbageblevne ruinspor og lergravene spiller en vigtig rolle i at synliggøre områdets fortællinger og traditioner fra teglværksindustrien.

Blandt konkrete initiativer til at udnytte og bygge videre på kulturmiljøets potentialer kan være etablering af en landskabspark med landskabspleje, offentlige oplevelses-/fortællestier og suppleret med formidling om teglværkshistorien. Kulturmiljøelementer og ”monumentaliserede” ruiner kan indgå som oplevelseselementer i parken.

Byrådet ønsker at samarbejde med ejere, beboere og interessenter om at udbrede viden om bygningskulturen i området, og hvordan man bedst respekterer husets stil i forbindelse med renoveringer og ændringer.

Kontakt

Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00