click me
Forslag

Kystnærhedszonen

Kystlandskabet er en af Svendborg Kommunes største ressourcer og er af stor betydning for bosætning og giver helt specielle muligheder for friluftsliv og turisme. 

Vandet og kysten er centrale elementer i Svendborg Kommunes identitet, og både bebyggelser og natur er præget af den tætte forbindelse til havet.

Hvis de kommende generationer også skal kunne have glæde af kystlandskabet, er det nødvendigt, at udviklingen her sker med omtanke, og således at værdierne ikke forringes.

Staten har som bilag til Planloven udpeget en ca. 3 km bred zone langs hele kysten i Danmark. I denne kystnærhedszone stiller Planloven særlige krav til kommunernes planlægning uden for byerne. Formålet er, at kysterne bevares, så de fortsat kan udgøre landskabelige helheder med høj natur- og landskabsværdi, men at der samtidig kan ske en kvalitetsbetonet udvikling, der hvor en udvikling er velbegrundet. 

Planlægningen skal også medvirke til at sikre og forbedre befolkningens adgang til kysterne. 

Kommuneplanen indeholder retningslinjer, der sikrer planlovens krav til udviklingen i kystnærhedszonen.

Mål

Det er Byrådets mål, at:

  • Kommunens ubebyggede (åbne) kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource af national værdi.
  • Sikre en balance mellem beskyttelse af de værdifulde åbne kyststrækninger og en kvalitetsbetonet udvikling af nødvendige aktiviteter i kystnærhedszonen.
  • Der tages særligt hensyn til mulighederne for udvikling på de små øer.
  • Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges. Samtidig beskyttes de områder, der er sårbare over for menneskelig aktivitet, mod belastende færdsel og ophold.
Retningslinjer

Planlægning i kystnærhedszone og landzone

  • I kystnærhedszonen kan der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær placering, og der tages særlige landskabelige hensyn.
  • I kystnærheeszonen kan der - bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg - kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse.
  • Der kan dog tages særligt hensyn til udviklingsmulighederne på de små øer.
  • Planlægningsmuligheder, som i øvrigt fremgår af den gældende kommuneplan, kan realiseres.

Uddybning
Retningslinjen gælder for planlægning i landzone, hvor der ikke skal ske overførsel til byzone.

 

Administration i kystnærhedszonen
Jollepladser, offentlige anløbsbroer og lignende mindre anlæg kan tillades, hvor en afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser tillader det.

Retningslinjer for administrationen for anlæg og byggeri på land er medtaget i afsnit om de enkelte landskabsområder.

Retningslinjer for private bade- og bådebroer er medtaget i afsnit om bade- og bådebroer.

 

Offentlighedens adgang til kysten
Retningslinjer er medtaget i afsnit om rekreative interesser.

 

Kortet herunder vister kystnærhedszonen

Redegørelse

Svendborg Kommunes ca. 180 km lange kyststrækning består af det ubebyggede (åbne) kystlandskab, en række sommerhusområder, ferie- og fritidsanlæg samt bymæssig bebyggelse. 32 km af kyststrækningen er i dag byzone. 

Presset på kysterne er stort og stigende - især fra bosætning, nye ferieboliger og fritidsaktiviteter tæt på kysten. Desuden er opstilling af vindmøller nær kysten attraktiv på grund af den større vindenergi specielt ved de kyster, der vender mod vest og sydvest.

 

Særlige krav til kommunernes planlægning i kystnærhedszonen
I kystnærhedszonen på de ca. 3 km er der særlige krav til kommunernes planlægning med det formål at sikre kystlandskabet og en kvalitetsbetonet udvikling. 

Udgangspunktet for planlægningen er, at landets kystområder skal friholdes for bebyggelse og anlæg, med mindre der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Natur- og landskabshensyn har høj prioritet. 

Der kan ikke udlægges nye sommerhusområder og de eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Desuden kan ferie- og fritidsanlæg kun lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. 

Der kan kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Undtaget er trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg.

Planlægningen skal også medvirke til at sikre og udbygge befolkningens adgang til kysterne. 

Den landbrugsmæssige drift kan fortsætte som hidtil.

 

Strandbeskyttelseslinien
Den del af kystnærhedszonen, som ligger nærmere kystlinien end 300 meter - strandbeskyttelseslinien - er beskyttet mod tilstandsændringer i medfør af naturbeskyttelsesloven. Strandbeskyttelseslinjen er tinglyst på den pågældende ejendom. Se kort over strandbeskyttelseslinjen nederst. Der er her tale om en forbudszone, der skal holdes fri for bebyggelse og anlæg, ny beplantning, placering af campingvogne og lignende. Der er også forbud mod at ændre terrænet og at udstykke arealer og fastlægge nye skel. 

 

Kyststrækninger med særlig geologisk interesse
Staten har udpeget en række nationale interesseområder i forbindelse med kystlandskabets geologi, geomorfologi og dynamik (nationale kystlandskaber). Det er områder, der særlig instruktivt viser den udvikling og de procesforløb, som siden istiden har udspillet sig langs landets kyster, og som stadigvæk foregår. De udvalgte lokaliteter er hver for sig nøgleområder for iagttagelse af processer, former og aflejringer i kystzonen og for forståelsen af kystzonernes opbygning og tilblivelse. Disse kyster fortjener derfor særlig opmærksomhed.

I Svendborg Kommune er udpeget to områder: 

  1. Det Sydfynske Øhav 
    Det Sydfynske Øhav er et enestående varieret kystlandskab med utallige større og mindre øer og holme i et druknet istidslandskab. Området rummer hele spektret af kystmorfologiske elementer (krumodder, drag, vinkelforland, små barrierer samt laguner og strandsøer).Det Sydfynske Øhav er også udpeget som nationalt geologisk interesseområde og GeoSite. GeoSites er steder af international geologisk videnskabelig betydning, der dokumenterer de processer og miljøer, der har skabt jorden og landskabet.
     
  2. Kysten ved Åhuse
    Ved Åhuse mødes Storebælt af udmundingen af en af Fyns karakteristiske tunneldale - Kongshøj Tunneldal. Kongshøj Tunneldal er den sydøstlige gren af Fyns største dræningssystem for smeltevand fra istidens slutning.
    Kysten ved Åhuse er også udpeget som nationalt geologisk interesseområde.

Områderne er nærmere beskrevet i afsnittet om geologi.

 

Kystbeskyttelse
Kystlinjen er dynamisk og ændrer konstant form og udstrækning. 

En større del af Svendborg Kommunes kyststrækning er i dag påvirket af anlæg, der har til formål at beskytte den nuværende kystlinje mod nedbrydning fra havet og/eller beskytte bagved liggende arealer mod oversvømmelse (ved hjælp af diger). Det er specielt i forbindelse med de bymæssige bebyggelser og sommerhusområderne, men også i forbindelse med f.eks. afvanding af nor og fjorde. 

Kystbeskyttelse hindrer/dæmper den naturlige zonering og undertrykker strandengspræget og kan begrænse offentlighedens adgang langs kysten.

Lovgrundlag
Kystbeskyttelsesloven: Etablering af faste anlæg på stranden og i vandet - herunder kystbeskyttelsesanlæg - kræver tilladelse fra Kystdirektoratet. Før Kystdirektoratet afgør en sag anmodes kommunen om en udtalelse.

 

Vindmøller i kystnærhedszonen
Vindmøller kan forstyrre kystlandskaberne. Specielt i Øhavet vil store vindmøller være et markant højt landskabselement, som bryder det overvejende horisontale landskab og forvrænger opfattelsen af størrelsesforholdene på stedet.

Staten anbefaler, at kommunerne sikrer en balance mellem landskabshensyn, hensynet til klimapolitik, energiforsyning og hensynet til naboer.

 

Offentlighedens adgang til kysten
Svendborg Kommune er begunstiget af en lang kystlinje, men mulighederne for at folk kan komme ud til kysten og opholde sig her, må på større strækninger betegnes som ringe - især på østkysten og på kysten mellem Fjællebroen og Lehnskov. En del steder i byerne er det ligeledes vanskeligt at komme til vandet, og det er ikke alle steder muligt at færdes langs stranden.

Der er også behov for muligheder for adgang til kysten fra søsiden. Friluftsmulighederne til søs er særdeles gode i Svendborg Kommune med lukkede og lavvandede farvande i Det Sydfynske Øhav og mere eksponerede kyster ved Storebælt. På vandet er der generelt fri færdselsmulighed med relativt få restriktioner omkring visse fuglebeskyttelsesområder. Dette giver gode betingelser for mange typer søsport. Sejlere og kajakroere har også behov for adgangsmuligheder og faciliteter på land til f.eks. hvil, gåture og overnatning. 

Det Sydfynske Øhav og Storebælt er populære sejlområder for et stigende antal borgere og turister, der fra en trailer sætter mindre motorbåde i vandet fra forskellige slæbesteder. Det har øget presset på kommunens slæbesteder, hvor kapaciteten både er bestemt af tilkørselsforholdene og parkeringsarealets størrelse. Meget tyder på, at der især på Fyns østkyst og omkring Svendborg by er behov for at udvide kapaciteten af slæbesteder. Adgang og opholdsmuligheder ved kysten er næmere beskrevet i afsnit om rekreative interesser.

 

Naturen kan være sårbar over for menneskelig aktivitet
Naturen i Danmark er generelt robust over for færdsel og ophold, men nogle naturområder er sårbare over for menneskelig aktivitet. Det drejer sig især om de steder, hvor kystfuglene yngler og de steder, hvor ænder, gæs og svaner søger føde på træk eller opholder sig, når de skifter fjer og ikke kan flyve ("fælde-områder"). For en fugl repræsenterer fældeperioden den måske mest belastende tid på året. I op mod tre uger er anden, gåsen eller svanen ude af stand til at flyve og ligger ofte ude på vandet tæt ved kysten, hvor den ustandseligt er i allerhøjeste alarmberedskab og derfor særlig sårbar overfor forstyrrelser.

Mange kystfugle yngler, søger føde på træk og fælder deres fjer i Det Sydfynske Øhav. Væksten i søsport i det Sydfynske Øhav kan derfor være en trussel mod fuglelivet, hvis der ikke tages de nødvendige hensyn. 

Svendborg Kommune har i samarbejde med Naturstyrelsen kortlagt områder, hvor fuglene er særlig sårbare overfor forstyrrelser. Kortet kan ses i afsnit om rekreative interesser.

 

 

Se også begrænsninger i forhold til sejlads med vandscooter under afsnittet sejlads.

 

De kystnære dele af byzonen
I de kystnære dele af byzonen, der ligger ud til kysterne, eller som indgår i et samspil med kystlandskabet gælder der særlige regler i Planlovens § 11 f, efter hvilke Byrådet skal vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på

  • at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed,
    at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer,
    at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og
    at offentligheden sikres adgang til kysten.

Det er Svendborg Kommunes vurdering at de kystnære dele af byzonen er de byområder i byzone, som kan ses fra selve kysten og det nærliggende vandområde. Følgende byområder i Svendborg Kommune indeholder kystnære dele af byzonen: Svendborg By fra Rantzausminde i vest til Gl. Hestehave i øst, Vindeby, Troense, Thurø, Ballen, Åbyskov og Lundeborg.

 

Svendborg by
Topografien langs Rantzausminde- og Kogtvedkysten er karakteriseret ved et markant stigende terræn tæt på kysten som betyder, at kun bebyggelsen indenfor de nærmeste ca. 200 m er synlig. Bebyggelsen er overvejende parcelhuse og området er fuldt udbygget. Maksimal byggehøjde er 8,5 m.

På grund af den tætte bebyggelse langs hele kysten fra Rantzausminde til Svendborg er den offentlige adgang til kysten begrænset til enkelte rekreative områder og lystbådehavne. Rammebestemmelser for delområder i Kogtved skal sikre muligheden for et sammenhængende stiforløb langs kysten.

Kysten øst for Svendborgsundbroen er lavere, men med højere terræn bag ved og enkelte ret synlige bebyggelser som f.eks. Svendborg Sygehus. I disse mere centrale byområder ind mod bymidten er der stort set ingen restrummelighed og gældende planer muliggør nær kysten maksimal byggehøjde på 11,5 m. Udvidelser af Sygehuset kan dog opføres i op til 22 m højde.

Svendborg Havn strækker sig fra Den Runde Lystbådehavn i syd til de markante silobygninger ved Østre kaj i nordøst. Bortset fra silobygningerne ved Østre Kaj er hele havneområdet præget af op til 3 etagers bebyggelse, som åbner for en oplevelse af middelalderbyens karakteristiske profil pga. bymidtens placering på en fritliggende bakkeø ud mod sundet. Fra det flade, opfyldte havnelandskab opleves endvidere området på de stejle skråninger fra Dronningemaen meget markant. Planlægningen for bymidten og byomdannelsesområdet på godsbanearealerne og de indre havnearealer sikrer at fremtidig bebyggelse tilpasser sig de eksisterende proportioner bymæssigt og landskabeligt og dermed en fortsat oplevelse af byens profil set fra Sundet og havnen.

Den gældende planlægning sikrer endvidere, at der tages hensyn til bevaringsværdige kulturhistoriske miljøer på Svendborg Havn, bl.a. i en kommende masterplan. Industrikulturmiljøet på Østre Kaj med markante op til 50 m høje siloer kan danne udgangspunkt for en fremtidig høj bebyggelse i dette område. Gennem kommuneplanen sikres Svendborg Havn desuden fortsat som trafik- og erhvervshavn, som en væsentlig del af kommunens infrastruktur med færger til Ærø og en række småøer.

Fra havneområdet mod Gl. Hestehave er kysten præget af et markant stigende terræn, men her overvejende som et offentligt tilgængeligt rekreativt område med skovplantning, Christiansminde Strandpark. Den mest synlige del af bebyggelsen fra søsiden er Hotel Christiansminde, hvor ny bebyggelse kan opføres i op til 11,5 m højde. Gennem hele området er der offentlig sti langs sundet.

Parcel- og rækkehuse yderst mod øst på pynten ved Gl. Hestehave er meget synlige fra Sundet på grund af terrænets jævnt stigende karakter fra kysten. En tidligere værftsbygning planlægges erstattet af ny boligbebyggelse i maks. 11,5 m højde.

 

Vindeby
Ligesom Kogtved er Vindeby på sydsiden af Sundet karakteriseret ved en fuldt udbygget parcelhusbebyggelse på et ret kraftigt stigende terræn som først flader ud ved omkring 20-25 m højde. Dermed er store dele af Vindeby synlige fra kysten og Sundet. De enkelte byggemuligheder, der findes er reguleret ned til maks. 8,5 m højde. Offentlighedens adgang til kysten er begrænset til enkelte rekreative områder og Vindeby Havn.

 

Troense
Troense ligger i et relativt fladt terræn bag en stejl og delvis træbeklædt kyst-skrænt på 7-8 m højde. Fra vandet er det kun bebyggelsen på kystskrænten, der er synlig sammen med de langt bagvedliggende områder omkring Bregninge, som overvejende er landzone. Troense er omfattet af bevarende lokalplan og uden byggemuligheder. Byvækstområder ligger bag ved Troense og ikke synligt fra kysten. Også ved Troense er den offentlige adgang langs vandet begrænset til en strækning vest for Troense havn.

 

Thurø
Ligesom ved Troense er det omkring Thurø By den markante, stejle kystskrænt som er synlig fra kysten og vandet. Bebyggelsen på Thurø er overvejende parcelhuse og med meget begrænsede byggemuligheder som ikke kan overstige 8,5 m, bortset fra 12 m ved eksisterende bådeværfter på sydkysten af Thurø By. Ved Thurø By er der på både nord og sydkysten sikret offentlig adgang langs vandet.

Grasten er et lille byområde - uden yderligere bebyggelsesmuligheder - bag ved en ca. 5 m høj kystskrænt.

 

Ballen
Bebyggelsen i Ballen ligger tæt bag den 7-8 m høje kystskrænt og det jævnt stigende terræn bag ved er landzone. De få uudnyttede byggemuligheder i Ballen er reguleret ned til maks. 8,5 m højde.

 

Åbyskov
Kysten ved Åbyskov adskiller sig fra kyster langs Svendborgsund ved at være åben og uden den ellers karakteristiske kystskrænt. Bag kysten med kystvejen stiger terrænet jævnt ind i landet og den højest beliggende byzonebebyggelse er i ca. 15 m højde, hvilket gør bebyggelsen ved Åbyskov synlig både fra kysten og havet. Der er få yderligere byggemuligheder, som er begrænset til 8,5 m højde.

 

Lundeborg
Den oprindelige del af bebyggelsen ved ladepladsen og fiskerihavnen Lundeborg ligger delvist skjult bag en bakkeø, som skyder op ud mod havneområdet. Den nyere del af byen mod nord ligger i et fladt terræn, hvorfor kun bebyggelsen nærmest kysten er synlig. Det kommende byvækstområde ligger i det flade terræn bag ved eksisterende by og er ikke synligt fra kysten.

 

Strategi og indsats
Det er Byrådets holdning, at natur- og landskabsinteresserne er væsentlige, men at der også skal være plads til beboelse, friluftsliv, turisme, transport, landbrug og andre erhverv i kystnærhedszonen. 

 

Bebyggelse og anlæg
De åbne og uberørte kyststrækninger og de helt kystnære dele af kystnærhedszonen er særligt sårbare. Byrådet ønsker, at disse særligt sårbare kyststrækninger så vidt muligt friholdes for bebyggelse, tekniske anlæg mv. Nødvendigt nyt byggeri og anlæg i kystnærhedszonen skal derfor placeres de steder, hvor kysten påvirkes mindst muligt som f.eks. bag eksisterende bebyggelse. Se også afsnit om byvækst og byomdannelse og afsnit om erhverv og turisme

Med hensyn til vindmøller er det Byrådets holdning, at kystnærhedszonen som udgangspunkt skal friholdes for vindmøller. Se også afsnit om vindmøller.

Nye landbrugsbygninger er ofte meget store og kan påvirke landskabet markant. Byrådet ønsker, at der tages særligt hensyn til landskabet inden for kystforlandet, der er den mest sårbare del af kystnærhedszonen. 

 

Private bade- og bådebroer
Der er tradition for private bade- og bådebroer specielt i Svendborg Sund. Byrådet ønsker en balance mellem ønsket om fritidsanlæg og hensynet til kystlandskabet. Se også afsnit om bade- og bådebroer

 

Særlig hensyn til småøerne
Byrådet ønsker at åbne mulighed for, at småøerne kan drage nytte af en forventet positiv udvikling af turismen og vil søge at tilgodese ønsker om etablering af faciliteter til turisme "i det små". Det kan f.eks. være mulighed for at etablere rimelige havneforhold for fastboende og besøgende lystsejlere samt mulighed for at etablere mindre campingpladser.

 

Kystbeskyttelse
Kysterne i Svendborg Kommune er varierede og værdifulde. Byrådet ønsker at bevare de kystnære områder og strandene, da de udover naturmæssige kvaliteter, rummer betydelige oplevelsesmæssige og rekreative tilbud. Det indebærer, at de naturgivne forhold i kystområderne så vidt muligt skal opretholdes, og at de dynamiske processer som f.eks. erosion og pålejring kan forløbe uhindret. Som følge heraf finder Byrådet, at der ikke bør gives tilladelse til kystbeskyttelse af de kyster, der i dag ikke er berørt af kystbeskyttelse, med mindre der er vægtige samfundsmæssige hensyn, der taler for det. Og at jo mere geologisk, naturmæssig og rekreativt værdifuldt kysten er, des højere bør disse samfundsmæssige hensyn vægte. Såfremt der gives tilladelse til kystbeskyttelse, bør det ske, så det påvirker landskabet mindst muligt.

Da Svendborg Kommune ikke er myndighed for anlæg af kystbeskyttelse, er der ikke medtaget retningslinjer for kystbeskyttelse i kommuneplanen. Det er Kystdirektoratet, der afgør, om der kan gives tilladelse til kystbeskyttelse. Til brug for denne afgørelse høres en række instanser, herunder kommunerne. Ovenstående er et udtryk for den praksis, som Svendborg Kommune vil lægge til grund for sine udtalelser til Kystdirektoratet.

 

Imødegåelse af forventede klimaændringer
I fremtiden vil der - som følge af de forventede klimaændringer (havstigning, vindpåvirkning og nedbør) - skulle ske en fornyet afvejning mellem de landskabelige interesser og beskyttelsen af lavtliggende bebyggelser og jordbrugsarealer langs kysten. Svendborg Kommune forventer, at gennemføre en kortlægning af de sårbare landområder, der kan blive påvirket som følge af klimaændringer. Med baggrund heri vil Svendborg Kommune planlægge for, hvor kysten på sigt skal sikres af hensyn til bebyggelse og erhverv, herunder jordbrug, og hvor kysten og naturområderne skal kunne udvikle sig frit.

 

Offentlighedens adgang
Byrådet vil arbejde for at sikre og udbygge offentlighedens adgang til kysten både i og uden for byerne. 

Svendborg Kommune vil i løbet af 2013 udarbejde en langsigtet plan for sikring og udbygning af offentlighedens adgang til det åbne land og kysten. Adgang til kysten tænkes sammen med stinet, opholdsarealer og muligheder for isætning og evt. opbevaring af kajakker og surfere samt isætning af mindre motorbåde (slæbesteder). Ved etablering/udvidelse af slæbesteder til mindre motorbåde vil lokaliteter nær robuste naturområder blive foretrukket. 

Hensynet til naturinteresserne langs kysterne vil generelt blive givet særlig opmærksomhed. Byrådet ønsker, at udbygning af adgangen til kysten skal ske på et bæredygtigt grundlag i forhold til landskabet og naturen både for at sikre naturværdierne og for at sikre grundlaget for en fortsat udvikling i naturturismen. Udbygning af adgangen til kysten vil derfor ske i sammenhæng med en indsats for at forbedre og udbygge naturområderne. 

 

Gennemgang af uudnyttede arealreservationer
I henhold til Planlovens § 11 f, stk. 2, skal der i forbindelse med kommuneplanrevisionen foretages en gennemgang af de godkendte eller vedtagne, men endnu uudnyttede arealreservationer der ligger inden for kystnærhedszonen. Gennemgangen af kystnærhedszonen kan ses her.

 

Kortet herunder viser strandbeskyttelseslinjen.

Kontakt

Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00