click me

Send dine bemærkninger

 

Du kan sende bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2017-2029 ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.

Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til:

plan@svendborg.dk 

eller

Svendborg Kommune
Plan
Ramsherred 5
5700 Svendborg

 






Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Indtast bogstaverne vist ovenfor




Forslag
Send dine bemærkninger

Landskabsområder

Svendborg Kommunes smukke landskaber, storslåede udsigter og nærhed til kysten er af stor betydning for befolkningens friluftsliv og rekreation, og gør det attraktivt at bosætte sig eller holde ferie i kommunen.

Svendborg Byråd ønsker, at bevare og styrke kommunens værdifulde landskaber, de større landskabelige sammenhænge og sikre og udbygge befolkningens adgang hertil.

Det åbne land udgør en variation af landskaber. Hver med deres identitet og oplevelsesværdi, og er et resultatet af et samspil mellem landskabernes dannelse (geologien), naturindhold og de kulturbetingede mønstre i arealanvendelsen.

Landskaberne er under pres fra byudvikling, ferie-/fritidsanlæg, infrastrukturanlæg og udviklingen i landbruget, og derfor er det afgørende at der tages hensyn til landskaberne i vores planlægning.

Planlægningen er baseret på en landskabskarakteranalyse.

Analysen deler kommunens åbne land ind i 23 landskabskarakterområder med hvert sit særkende og giver mulighed for en mere målrettet beskyttelse af de enkelte områders karaktergivende landskabselementer og giver bedre grundlag for at indpasse udvikling. Endvidere er kystforlandet afgrænset og dele af landskabskarakterområderne er registreret som uforstyrrede landskaber.

I afsnittes underpunkter er de 23 landskabskarakterområder beskrevet.

De større sammenhængende landskaber beskrives i afsnittet om kommunens overordnede landskabsstruktur.

Mål

Det er Byrådets mål, at:

  • bevare og styrke Svendborg Kommunens værdifulde landskaber, herunder karaktergivende landskabstræk og -elementer, kystforland og særlige visuelle oplevelsesmuligheder,
  • de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource,
  • udvikle kommunens større sammenhængende landskaber i den grøn-blå struktur,
  • forandringer i det åbne land sker i respekt for den karakter og kvalitet, der knytter sig til landskaberne og om muligt medvirker til at styrke eller genoprette dem,
  • offentligheden har gode adgangsmuligheder til de områder, der rummer særlige landskabelige kvaliteter,
  • der er muligheder for at opleve natur og landskab fri for støj og andre forstyrrende elementer og
  • nattens mørke og stjernehimmel kan opleves uden for byerne.
Retningslinjer

Landskaber som skal beskyttes

  • Der kan alene ske etablering, udvidelse eller ændringer af byggeri og tekniske anlæg, som påvirker landskabet i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt landskabets karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder ikke tilsidesættes. Der kan i mindre omfang tages særligt hensyn til udviklingsmulighederne på de små øer.
  • Hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn nødvendiggør, at der tillades etablering, udvidelser eller ændringer af byggeri eller tekniske anlæg eller der sker ændret arealanvendelse, som forringer landskabets karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder, skal der i tilladelsen stilles krav om erstatningsområder eller særlige tiltag, der sikrer, at de landskabelige værdier samlet set fastholdes eller forbedres.
  • Der kan alene ske ændret arealanvendelse, som ikke nedtoner områdets landskabelige værdier. Der kan i mindre omfang tages særligt hensyn til udviklingsmulighederne på de små øer.
  • Ikke erhvervsmæssigt landbrugsbyggeri, som er omfattet af husdyrgodkendelsesloven, og erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri kan etableres i tilknytning til eksisterende bebyggelse under hensyn til landskabets skala, visuelle sammenhæng, terræn, eksisterende bevoksning og karaktergivende strukturer.
  • Udflytning af landbrugets driftsbygninger herunder gyllebeholder kan ske i helt særlige tilfælde og kun efter en konkret vurdering, hvis der foreligger væsentlige miljøhensyn f.eks. afstandskrav og/eller nabogener ( - for gyllebeholdere også af hensyn til markdriften), og hvis det er undersøgt – men ikke fundet – andre egnede placeringsmuligheder. Byggeriet må ikke tilsidesætte landskabets karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
  • Læskure til græssende dyr kan i særlige tilfælde f.eks. i forbindelse med naturpleje etableres efter en konkret vurdering, og kun såfremt byggeriet ikke tilsidesætter landskabets karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
  • Landskaber, der er uforstyrret af tekniske anlæg og støj, skal tillægges særlig værdi.
  • Planlægningsmuligheder, som i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan kan realiseres under hensyn til landskabsinteresser.
  • Ved etablering, udvidelser eller ændringer af byggeri og tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse skal der ske en tilpasning i forhold til landskabets skala, visuelle sammenhæng, terræn, eksisterende bevoksning og karaktergivende strukturer.

Landskaber hvor der skal ske tilpasning

  • Ved etablering, udvidelser eller ændringer af byggeri og tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse skal der ske en tilpasning i forhold til landskabets skala, visuelle sammenhæng, terræn, eksisterende bevoksning og karaktergivende strukturer.
  • Ved større tekniske anlæg, større byggeri eller i andre særlige tilfælde skal det dokumenteres, at bygge- og anlægsprojektets visuelle indvirkning tilpasses områdets særlige karaktergivende landskabselementer.
  • Ikke erhvervsmæssigt landbrugsbyggeri, som er omfattet af husdyrgodkendelsesloven, og erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri kan ske i tilknytning til eksisterende bebyggelse under hensyn til landskabets skala, visuelle sammenhæng, terræn, eksisterende bevoksning og karaktergivende strukturer.
  • Udflytning af landbrugets driftsbygninger herunder gyllebeholder kan ske efter en konkret vurdering, hvis der foreligger væsentlige miljøhensyn f.eks. afstandskrav og/eller nabogener ( - for gyllebeholdere også af hensyn til markdriften), og hvis det er undersøgt – men ikke fundet – andre egnede placeringsmuligheder. Byggeriet skal tilpasses landskabets skala, visuelle sammenhæng, terræn, eksisterende bevoksning og karaktergivende strukturer.
  • Læskure til græssende dyr kan i særlige tilfælde f.eks. i forbindelse med naturpleje etableres efter en konkret vurdering, og kun såfremt byggeriet kan tilpasses landskabets karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
  • Ved etablering af byggeri og anlæg, skal der tages hensyn til og sikres harmoni med de omkringliggende landskabers særlige karakteristika, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, tilstand og sårbarhed.
  • Landskaber, der er uforstyrret af tekniske anlæg og støj, skal tillægges særlig værdi.
  • Planlægningsmuligheder, som i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan kan realiseres.

Landskaber som kan ændres

  • Ved etablering af byggeri og anlæg, skal der tages hensyn til og sikres harmoni med de omkringliggende landskabers særlige karakteristika, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, tilstand og sårbarhed.
  • Planlægningsmuligheder, som i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan kan realiseres.

Kystforlandet

  • Ved ændret arealeanvendelse, etablering, udvidelse eller ændring af byggeri og tekniske anlæg skal de visuelle sammenhænge i mellem land og vand, mellem modstående kyster og på langs af kystlinien varetages.

Nedrivning af overflødiggjorte bygninger

  • I landzonetilladelser samt godkendelser og tilladelser efter husdyrgodkendelsesloven til nyt byggeri – herunder også læskure til græssende dyr - kan der stilles vilkår om nedrivning af overflødiggjorte bygninger i det omfang, der er en naturlig sammenhæng med det ansøgte og under hensyntagen til det almindelige proportionalitetsprincip, og der ikke er tale om bevaringsværdige bygninger.

Lysforurening

  • Stærk vedvarende lysudsendelse i form af dominerende lysreklamer, lysende vartegn, projektører og lignende må ikke hindre oplevelsen af nattemørke og mulighed for at se stjernehimlen. Lysudsendelse fra åbne staldanlæg skal begrænses.
  • Vindmøller, master og lignende må forsynes med lys i form af afmærkning, der er nødvendig af hensyn til fly- og sejladssikkerheden. Diskret belysning af kirker og andre kulturelementer kan ske som led i synliggørelsen af kulturarven. Oplysning af idrætsanlæg i forbindelse med idrætsaktiviteter kan finde sted i nødvendigt omfang.

 

Herunder ses kort med kystforland og landskaberne som skal beskyttes, tilpasses og som kan ændres.

Redegørelse

Landskabsanalyse efter Landskabskaraktermetoden

Svendborg Kommunen har i 2010-11 fået udført en analyse af landskabet efter Miljøministeriets landskabskaraktermetode.

Landskabskaraktermetoden viser hvad der er vigtigt i landskabet og at forenkle den komplekse virkelighed. Det centrale i metoden er at identificere og styrke det enkelte landskabs særlige karakter og kvaliteter.

Metoden omfatter en kortlægning af landskabet, detaljerede beskrivelser og vurderinger. Landskabet deles op i landskabskarakterområder, og der fastlægges strategiske mål for de enkelte områder.

Analysen deler det åbne land ind i 23 karakterområder. Et karakterområde er et landskabsområde, der fremstår med en egen landskabskarakter skabt i et samspil mellem af naturgrundlaget, arealanvendelsen gennem tiden og de rumlige visuelle forhold og derigennem adskiller sig fra de omkringliggende landskaber.

I landskabskarakteranalysen er kystforlandet også afgrænset. Kystforlandet er den del af landskabet, hvor terrænet er orienteret mod kysten og der derfor er direkte visuel sammenhæng mellem land og den tilstødende vandflade. Desuden er det vurderet, i hvor høj grad at områderne er uforstyrrede med hensyn til anlæg og støj.

For hvert landskabskarakterområde er udarbejdet detaljerede beskrivelser af landskabskarakteren og vurderinger af landskabskarakterens styrke, tilstand og sårbarhed overfor ændringer samt områdernes særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Vurderingerne kan være forskellige inden for det enkelte karakterområde. Hvor det er tilfældet underopdeles landskabskarakterområderne i delområder.

På baggrund af vurderingerne opstilles mål for hvordan de enkelte landskabskarakterområder/delområder skal beskyttes og udvikles.

Landskabskarakterområderne fremgår af kortet nederst.
Beskrivelser og vurderinger kan hentes ved at klikke på det pågældende karakterområde på kortet.



Uddybende redegørelse for ændringer i beskyttelsesudpegninger

Alt i alt er det samlede beskyttede landområde forøget i forhold til Kommuneplan 2009.

Landskabskarakteranalysen er kun gennemført for det åbne land. Alle afgrænsede byer både i landzone og byzone er ”skåret” ud og således ikke vurderet i forhold til landskabskaraktermetoden. Det betyder, at i forhold til den tidligere udpegning af særlige landskabelige beskyttelsesområder i Kommuneplan 2009, er Lundeborg f.eks. ikke længere omfattet af en særskilt landskabsbeskyttelse. Ligeledes er områder, der tidligere indgik i landskabsudpegning på grund af geologiske interesser, nu taget ud af landskabsudpegningen og overført til et selvstændigt tema i hovedstrukturen om geologiske interesser og med egne retningslinjer for beskyttelse, f.eks. området med kvartssand ved Lundeborg.

Udpegningen af landskabskarakterområderne er baseret på en detaljeret kortgennemgang og besigtigelser. Heroverfor var de tidligere landskabsudpegninger i Kommuneplan 2009 overtaget fra Fyns Amt, der baserede dem på en mere overordnet udpegning foretaget på 1:100.000 kortgrundlag. Mindre afvigelser i forhold til Kommuneplan 2009 kan således tillægges en mere nøjagtig afgrænsning i den nye kortlægning. For den nederste del af karakterområdet 1.M2 ved V. Skerninge Moræneflade Syd og 20.M1 i Thurø Bund gælder endvidere, at selvom de ikke - som i Kommuneplan 2009 - er udpeget med højt beskyttelsesniveau, er de som kystnære områder dækket ind gennem de nye retningslinjer for kystforlandet og derudover som helhed sikret mod ændringer af Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje.

 

Større sammenhængende landskaber

Landskabskarakteranalysen har også givet et billede af kommunens landskabelige struktur - den grøn-blå struktur, som er beskrevet i særskilt afsnit. Bakkelandskabet, ådalene og kysten indgår i strukturen og udgør kommunens større sammenhængende landskaber.

 

Uforstyrrede landskaber

Fokus i landsplanlægningen ligger på større sammenhængende landskaber over 100 km2, der ikke er berørt af byudvikling, større tekniske anlæg, ferie-/fritidsanlæg mv. Ud fra landskabskarakteranalysen må konstateres, at der ikke findes sådanne områder i Svendborg Kommune.

Landskabskarakteranalysen afgrænser derimod en række delområder, der er mere eller mindre uforstyrrede af tekniske anlæg og støj, ved: Syltemade Ådal, Vejstrup Ådal, Lundemosen, Tange Ådal og ved Stokkebækken, areal ved Tisselholt, Thurø Rev samt areal ved Valdemars Slot.

 

Uforstyrrede landskaber giver ro i sjælen

Støj i hverdagen er et stigende problem for mange mennesker, ikke bare i byen, men også i det åbne land. Stadigt flere og større tekniske anlæg og aktiviteter præger landskabet og påvirker med støj. Der er kun få steder tilbage, hvor stilhed stadig kan opleves.

Der findes også ”visuel støj”. Den opstår, når f.eks. et roligt og harmonisk landskab forstyrres af et eller flere tekniske anlæg eller byggerier, som ikke er indpasset i landskabet med hensyn til f.eks. materialer, farver eller størrelse i forhold til omgivelserne. Andre tekniske anlæg som f.eks. vindmøller eller store veje påvirker omgivelserne både visuelt og støjmæssigt.

Støj kan påvirke helbredet, og ro kan modvirke de negative effekter af støj. Der er derfor behov for områder, hvor mennesker kan opleve naturens egne lyde og det naturlige mørke, og hvor blikket kan vandre frit og ugeneret af visuelle barrierer eller forstyrrende elementer. De uforstyrrede landskaber bliver derved en vigtig rekreativ ressource af værdi for både kommunens egne borgere og for andre. Det er ikke en forudsætning, at de uforstyrrede områder rummer særlige visuelle oplevelser i øvrigt.

 

Stilleområder

Der udpeges ikke stilleområder i kommuneplanen. Stilleområder udpeges i relation til bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (BEK nr. 1309 af 21/12/2011). Svendborg Kommune har ikke udarbejdet en støjkortlægning med tilhørende handlingsplaner, idet kommunen ikke har anlæg, som kræve dette.

 

Potentiel påvirkning af landskabet

Landbrugets bygninger
Strukturudviklingen i landbruget medfører, at bedrifterne bliver færre og større. De nye produktionsbygninger er betydeligt større end lokalområdernes øvrige bebyggelse og har i stigende grad karakter af industri. Samtidig bliver en række utidssvarende landbrugsbygninger overflødige. Begge aspekter kan få betydelige negative konsekvenser for landskabet. Hertil kommer, at der kan værer ønsker om at etablere nye driftsbygninger og anlæg til husdyrproduktion uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. En sådan udflytning kan afbøde nabogener, men kan have stor indvirkning på f.eks. landskabet.

I forbindelse med kommunernes behandling af sager efter husdyrgodkendelsesloven skal kommunerne bl.a. sikre, at husdyrbrugene ikke påvirker de værdifulde landskaber negativt.

Udflytning af driftsbygninger
Som følge af husdyrgodkendelsesloven er kravet til lugt fra husdyrbrug blevet strammet. Derfor vil en del bedrifter, som ligger uheldigt i forhold til samlet bebyggelse, landsbyer, byzone eller planlagt byzone, opleve, at det ikke kan lade sig gøre at udvide bedriften - på trods af anvendelse af bedste og nyeste teknologi - med mindre der arbejdes med løsninger, hvor driftsanlægget flyttes væk fra de eksisterende bygninger.

Udgangspunktet for husdyrgodkendelsesloven er, at opførelse af bygnninger på et husdyrbrug skal ske i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, så ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed, og så der undgås en unødvendig spredning af bygninger i det åbne land.

Husdyrgodkendelsesloven giver dog mulighed for udflytning - hvis det ikke er muligt at overholde afstandskravene til naboer eller på grund af lugtgener f.eks. som følge af stedlige vindforhold, og hvis det ikke sker på bekostning af en lang række beskyttelsesinteresser, herunder natur, miljø, landskab og kulturhistorie.

Ved vurderingen af udflytningens påvirkning af omgivelserne skal kommunen tage udgangspunkt i et ønske om at bevare åbne landskaber og kommuneplanens særlige beskyttelsesområder.

Udflytning af større husdyrbrug skal ske på baggrund af særlig planlægning og høring i lokalsamfundet.

Med hensyn til gyllebeholdere, skal der meddeles tilladelse til en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer afgørende taler imod placeringen. En tilladelse skal være betinget af, at gyllebeholderen afskærmes med beplantning, og at gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften.

Overflødige landbrugsbygninger
Staten anslår, at mindst 60 mio. m2 driftsbygninger over hele landet er blevet overflødige som produktionsbygninger. Af disse er omkring halvdelen tjent med at blive revet ned, mens de øvrige kan tages i brug til andre formål end landbrug.

Kommunerne skal jf. formålet med Planloven og Husdyrgodkendelsesloven gennem sin administration skabe og bevare værdifulde bebyggelser, kultur- og bymiljøer og landskaber.

Lyspåvirkning
Kunstig, udendørs belysning om natten, herunder lysreklamer anvendes i stigende grad på en måde, som kan være til gene for trafikanter og omkringboende, og som kan ødelægge oplevelsen af natur- og landskabsværdier (nattemørke og stjernehimmel). Også belysning fra åbne staldanlæg og drivhuse kan have en stor og dominerende fjernvirkning.

Belysning i det åbne land er reguleret i Byggeloven (§ 6 D, stk. 2), Naturbeskyttelsesloven (§ 21) og Husdyrgodkendelsesloven (§ 23, stk. 1, pkt. 3).

 

Generel landskabsbeskyttelse

Der er i national sammenhæng udpeget en række beskyttelseszoner, som gælder for hele landet:

  • Kystnærhedszonen, der er en ca. tre km bred zone langs med hele landets kyst. I denne zone gælder særlige regler for planlægning. Kystnærhedszonen er fastlagt i Planloven. Se nærmere herom i afsnit om kystnærhedszonen.
  • Strandbeskyttelseslinjen, der afgrænser en 300 meter bred zone langs størstedelen af kysten. Ifølge naturbeskyttelseslovens § 15 må der ikke ændres i tilstanden af arealer i denne zone. Naturstyrelsen kan dispensere.
  • Naturbeskyttelseslovens sø- og åbeskyttelseslinjer samt byggelinjer i forbindelse med skove, fortidsminder og kirker, der friholder arealer inden for en vis afstand for en række ændringer. Kommunen kan dispensere.


Fredede arealer

De fleste fredninger sikrer landskaber og/eller kulturhistoriske elementer. Kommuneplanen indeholder ikke retningslinjer for fredede arealer, da de i sig selv er beskyttede gennem tinglyste servitutter på de berørte ejendomme.

 

Strategi og indsats

Det er Byrådets opfattelse, at Svendborg Kommunes rige kulturlandskab og unikke placering ved Det Sydfynske Øhav er en værdifuld ressource, der gør det attraktivt at bosætte sig eller holde ferie i kommunen. Landskaberne er også af stor betydning for befolkningens sundhed, friluftsliv og rekreation.

Byrådet ønsker, at større synlighed og tilgængelighed til natur og landskab skal fremme friluftsliv og give oplevelseskvaliteter for både borgere og turister i alle Svendborg Kommunes lokalområder. I den forbindelse spiller bynære landskaber og landskabskiler i og mellem byerne en særlig vigtig rolle.

Ved planlægning for fremtidig bebyggelse, skovrejsning, tekniske anlæg, veje m.v. tager kommunen særlige hensyn til landskabernes karakter og bæreevne.

Og de særligt karakteristiske og oplevelsesrige landskaber søges friholdt for byggeri, beplantning, større tekniske anlæg, herunder vindmøller og master samt råstofgravning. Generelt ønsker Byrådet ikke spredt bebyggelse i det åbne land.

Byrådet finder, at de åbne kystnære landskaber er en særlig ressource for Svendborg Kommune, og som fortsat skal være til glæde for de mange. De åbne kystnære områder skal derfor så vidt muligt friholdes for ny bebyggelse, tekniske anlæg mv. Byrådet ønsker samtidigt at fremme tilgængeligheden til de kystnære landskaber. Se særskilt afsnit om rekreative interesser.

Den nye landskabskarakteranalyse skal udnyttes til en mere målrettet beskyttelse af de særligt værdifulde landskaber og en bedre indpasning af nye anlæg og bygninger i landskaberne i øvrigt.

Landskabskarakteranalysen har også givet et billede af kommunens overordnede landskabsstruktur - den grøn-blå stuktur - med bakkelandskabet, ådalene og kysterne som de bærende større sammenhængende landskaber. Den grøn-blå landskabsstruktur giver grundlag for en overordnede strategi for udviklingen i det åbne land. Den grøn-blå strukturen er beskrevet i særskilt afsnit. Der knyttes ikke retningslinjer til den overordnede struktur. Retningslinjerne i de enkelte temaer som landskab, naturnetværk og særligt værdifulde landbrugsområder understøtter den ønskede udvikling.

 

Strategiske mål for landskabet

På baggrund af vurderingerne i landskabskarakteranalysen deles landskabet op i tre kategorier, og der fastlægges strategiske mål for landskabet i hver kategori:

Landskaber der skal beskyttes
De særlig værdifulde landskaber, som skal beskyttes omfatter karakterområder/delområder, hvor landskabet er særligt karakteristisk eller karakteristiske landskaber som rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Det kan f.eks. være tydelige geologiske formationer, større sammenhængende skov- og naturområder, særlige kulturhistoriske mønstre og strukturer eller markante udsigter.

I de landskabelige beskyttelsesområder skal landskabernes karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder beskyttes. Dette gøres ved at friholde områderne for ændringer i arealanvendelsen, etablering af nye tekniske anlæg og nyt byggeri, som vil påvirke landskabet negativt med mindre helt særlige samfundsmæssige hensyn gør sig gældende. Ved udvidelse eller ændring af eksisterende byggeri eller anlæg tages samme hensyn. Hvor tilstanden er dårlig tilstræbes det at forbedre denne.

Nogle anlæg kan være så store, at de er synlige på lang afstand. Ved planlægning og administration er det derfor vigtigt at tage højde for, at anlæggene trods en placering uden for beskyttelsesområderne kan påvirke landskabsoplevelsen inden for disse områder.

Landskab hvor der skal ske tilpasninger
Landskaber, hvor der kan ske tilpasninger, omfatter karakterområder/delområder, hvor landskabet er karakteristisk men uden særlig visuelle oplevelsesmuligheder.

Ændringerne skal ske i respekt for landskabernes egenart og tilstand og om muligt medvirke til at styrke og genoprette landskaberne. Landskabernes karakter vedligeholdes ved at indpasse ændret arealanvendelse, nye tekniske anlæg og nyt byggeri i landskabskarakteren. Nye tekniske anlæg og nyt byggeri skal således indpasses i forhold til landskabets skala, visuelle sammenhænge, terræn, eksisterende bevoksning og karaktergivende strukturer. Ved udvidelse eller ændringer af eksisterende byggeri eller anlæg tages samme hensyn.

Landskab der kan ændres
Landskaber, som kan ændres omfatter karakterområder/delområder hvor landskabskarakteren er svag eller under hastig forandring f.eks. på grund af råstofgravning.

Her kan landskabet ændres under hensyntagen til de omkringliggende landskabers karakterer, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand.

Administration af retningslinjerne
Ved varetagelse af de landskabelige hensyn efter retningslinjerne skal der tages udgangspunkt i beskrivelserne af de konkrete landskabskarakterer, vurderinger af sårbarhed, uforstyrrethed mv. samt forslag til handlinger, der fremgår af de analyser og beskrivelser, der er udarbejdet for de enkelte landskabskarakterområder.

Byrådet ønsker at understøtte udviklingen på småøerne og åbne mulighed for, at småøerne f.eks. kan drage nytte af en forventet positiv udvikling i oplevelsesøkonomien. Byrådet vil søge at tilgodese ønsker om udvikling i en skala, der harmonerer med øerne.

 

Andre særlige hensyn

Kystforlandet
Kystforlandet udgør et særligt landskab. Inden for kystforlandet skal de visuelle sammenhænge i mellem land og vand, mellem modstående kyster og på langs af kystlinjen beskyttes.

Kystlandskaberne skal så vidt muligt friholdes for ændret arealanvendelse, nye anlæg eller nyt byggeri, som vil påvirke kystlandskabernes karakter, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og de visuelle sammenhænge i mellem land og vand, mellem modstående kyster og på langs af kystlinjen.

Bade- og bådebroer er et væsentligt visuelt element i det kystnære landskab. Der medtages udpegning og retningslinjer i særskilt afsnit om bade- og bådebroer.

Uforstyrrede landskaber
Det er Byrådets opfattelse, at uforstyrrede landskaber er en væstentlig kvalitet og kan give gode oplevelser. Byrådet ønsker derfor,at bevare det uforstyrrede præg, hvor det er muligt, også selvom områderne er af en mindre udstrækning.

Lyspåvirkning
Byrådet ønsker at begrænse særlig kraftig og uhensigtsmæssig, kunstig belysning i det åbne land, så der vil være let adgang til landskaber, hvor nattemørket og stjernehimlen kan opleves.

 

Landbrugets bygninger

Hensyn til landskabet ved opførelse af nye landbrugsbygninger
I kommuneplanen er der udpeget et område til lokalisering af store husdyrbrug, der er brug over 500 dyreenheder. Byrådet anbefaler, at udviklingen af de store husdyrbrug primært vil ske i dette område. Planlægningen for store husdyrbrug er dog ikke til hinder for at husdyrbrug kan udvikles uden for dette område.

Byrådet ønsker, at nye landbrugsbygninger og eventuel udflytning af landbrug i det åbne land skal placeres og udformes med særlig omhu, da de ofte kan ses over store afstande. Nyt byggeri kan f.eks. tilpasses landskabet gennem dets udformning, materialevalg, orientering i forhold til landskabet og evt. slørende beplantning.

For at undgå en negativ påvirkning af landskabet fra en yderligere spredning af bebyggelse i det åbne land, ønsker Byrådet, at nye landbrugsbygninger som udgangspunkt skal opføres i tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger.

I sårbare landskabsområder og ved større byggerier vil Svendborg Kommune i forbindelse med en ansøgning om udvidelse/ændring i forhold til husdyrgodkendelsesloven stille krav om en visualisering af det ønskede byggeri.

Udflytning kan ske
Udflytning af landbrugets driftsbygninger kan ske efter en konkret vurdering, hvis der foreligger en særlig begrundelse i forhold til afstandskrav og/eller nabogener, og hvis det er undersøgt - men ikke fundet - andre egnede placeringsmuligheder, og hvis en udflytning er forenelig med beskyttelsesinteresserne.

Overflødiggjorte landbrugsbygninger
I forbindelse med tilladelse til opførelse af nye landbrugsbygninger vil Svendborg Kommune samtidig tage initiativ til, at der sammen med ansøger udarbejdes en helhedsplan for bedriftens bygninger. Det skal i den forbindelse sikres, at tomme bygninger ikke forfalder og overgår til slum, men i stedet nedrives eller tages i brug til anden anvendelse. I overvejelserne vil bygningernes bevaringsværdi bl.a. indgå. Se afsnit om bevaringsværdige bygninger, afsnit om feriecentre og overnatning samt afsnit om erhverv.

 

Skilte i det åbne land

Byrådet ønsker at beskytte kommunens unikke landskab mod skæmmende skilte i det åbne land. Samtidigt ønsker byrådet, at erhvervslivet og de mindre næringsdrivende på landet, skal have mulighed for at synliggøre deres virksomheder.

 

Adgang til landskaberne for offentligheden

Svendborg Kommune vil i den kommende planperiode arbejde for at få åbnet og evt. anlagt nye stier gennem aftaler med private grundejere. Se afsnit om rekreative interesser.

 

Koordinering med nabokommunerne

Faaborg-Midtfyn Kommune har ligeledes gennemført en landskabsanalyse efter Landskabskaraktermetoden. Nogle af landskabskarakterområderne er fælles for de to kommuner, hvilket sikrer sammenhæng i landskabsplanlægningen.

Nyborg Kommune fastholde, i Kommuneplan 2013, de tidligere udpegede større sammenhængende landskaber mod den nordvestlige del af Svendborg Kommune samt en udpegning af deltaet ved Kongshøj Ås udløb som særlig landskabelig/geologisk beskyttelsesområde. Deltaet ved Kongshøj Å strækker sig ind i Svendborg Kommune. Den nye strategiske målsætning for landskaberne i Svendborg Kommune er i tråd med landskabsplanlægningen i Nyborg Kommune.

 

Landskabskarakterområderne fremgår af kortet herunder.

Kontakt

Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00