click me

Send dine bemærkninger

 

Du kan sende bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2017-2029 ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.

Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til:

plan@svendborg.dk 

eller

Svendborg Kommune
Plan
Ramsherred 5
5700 Svendborg

 






Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Indtast bogstaverne vist ovenfor




Forslag
Send dine bemærkninger

Spildevand

Svendborg Kommune sætter rammerne for spildevandshåndtering i kommunen, blandt andet med baggrund i Statens Vandplaner og Vandområdeplaner, men også som et styringsredskab for at kunne håndtere fremtidige klimaforandringer.

Kommuneplanen indeholder retningslinjer for overfladevands forurenende aktiviteter og for placering og udbygning af større spildevandsanlæg.

Byrådets mål for spildevandshåndtering udmøntes i den til enhver tid gældende spildevandsplan.

Mål

Det er Byrådets mål, at:

  • sikre at alle i Svendborg anskuer regn- og overfladevand som en fælles værdi og en fælles udfordring i forhold til håndtering på terræn.
  • regn, der falder over Svendborg Kommune fremover som hovedregel anvendes lokalt, synligt og rekreativt.
  • sikre at borgere og virksomheder oplever forsyningssikkerhed, god service og god vejledning.
  • sikre tydelige Miljø- og Servicemål, så borgere og virksomheder ved, hvad de kan forvente af spildevandssystemet ved midlertidige oversvømmelser i forbindelse med kraftig regn.
  • håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil, effektiv og miljømæssig forsvarlig måde – herunder at sikre, at håndteringen af spildevand og regnvand er robust overfor klimaændringer.
  • reducere udledningen af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet og herved medvirke til at målsætninger for de enkelte vandområder bliver opfyldt.
  • beskytte grundvandet mod forurening af stoffer og mikroorganismer i spildevand.
Retningslinjer

Placering eller udbygning af renseanlæg

  • Ved den konkrete placering eller udbygning af større spildevandsanlæg gælder følgende hensyn, der i de enkelte tilfælde skal afvejes mod tekniske og økonomiske forhold:
    • Renseanlæg skal placeres i passende afstand fra vandindvindingsanlæg.
    • Afstanden til fælles vandforsyningsanlæg bør være mindst 150-300 m, afhængig af renseanlæggets udformning og tilsvarende 75-150 m fra enkeltvandsforsyningsanlæg.
    • Renseanlæg skal placeres i passende afstand fra beboelse og opholdsarealer.

For større renseanlæg bør der tilstræbes en afstand på minimum 200 m til nærmeste beboelse.

 

Spildevandsrensning i forbindelse med bebyggelse og anlæg i ubebyggede områder

  • Ved lokalplanlægning skal der om nødvendigt afsættes areal til regnvandsbassin, som enten kan fungere som forsinkelsesbassin eller nedsivningsbassin.
  • Etablering eller udvidelse af boliger, institutioner, ferie-/fritidsanlæg og virksomheder m.v. i det åbne land, herunder udnyttelse af eksisterende bygningsmasse, kan først ske, når spildevandsafledningen kan foregå miljømæssigt forsvarligt og under overholdelse af miljømålene for den nærliggende recipient og bestemmelserne i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
  • Spildevandsforholdene skal som hovedregel løses ved afskæring af spildevandet til et kommunalt centralrenseanlæg, ved etablering af samletank med bortkørsel til et kommunalt centralrenseanlæg, ved et forbedret renseanlæg, som opfylder den af staten vedtagne målsætning for den nærliggende recipient og bestemmelserne i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
  • For bebyggelse og anlæg på de små øer skal der som minimum ske en biologisk rensning af spildevandet, som opfylder den af staten vedtagne målsætning for den nærliggende recipient, og bestemmelserne i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

 

Nedsivning af overfladevand indenfor vandværkernes indvindingsoplande

  • Indenfor et vandværks indvindingsopland (IVO), som også er udlagt som nitratfølsomme indvindingsområde (NFI) og/eller boringsnær beskyttelsesområder (BNBO), kan der som udgangspunkt ikke tillades nedsivning af urenset vand fra veje, P-pladser eller kørearealer. Vand fra arealer, hvor der er oplag af olie og kemikalier, må ikke nedsives. Tagvand vurderes at kunne nedsives efter gældende regler.
  • Indenfor et vandværks indvindingsopland, som ikke er udlagt som nitratfølsomt og/eller boringsnære beskyttelsesområde, kan der som udgangspunkt ikke tillades nedsivning af vej fra p-pladser større end 20 pladser uden en forudgående rensning af vandet. P-pladser med permeabel belægning vurderes ikke at udgøre en væsentlig risiko idet evt. spild vil blive opdaget og afgravet. Vand fra arealer, hvor der er oplag af olie og kemikalier, må ikke nedsives. Tagvand vurderes at kunne nedsives efter gældende regler.

 

Kortet viser de private vandværkers indvindindingsoplande (blå afgrænsninger), Svendborg Vands vandværkers indvindindingsoplande (grønne afgrænsninger), de nitratfølsomme indvindingsoplande (gule skraveringer) samt de boringsnære beskyttelsesområder (røde skraveringer). I områderne indenfor vandværkernes indvindingsoplande er der restriktioner på nedsivning af vand.

 

Redegørelse
Baggrund

Fokus for spildevandshåndtering i Danmark ændrer sig i disse år. Tidligere lå fokus på at få spildevand og overfladevand transporteret fra borgere og virksomheder til renseanlæggene.

Klimaændringer har medfødt et behov for at tilpasse spildevandssystemet enten ved at øge kapaciteten i kloakkerne eller ved separering af regnvandet fra spildevandssystemet og lokal håndtering af regnvand. Derudover er der øgede krav til rensning af spildevand og afledning af regnvand, inden der afledes til søer, vandløb eller havet. 

Vand og Affald har sammen med Svendborg Kommune udarbejdet en Masterplan, for den fremtidige håndtering af regnvandet ud fra en vision for det Blå-Grønne Svendborg. I de kommende år skal der udarbejdes handleplaner blandt andet med tiltag for at opfylde målene om at reducere regnvandet i kloaknettet både i by og på land.

Spildevandet fra alle større bebyggelser i kommunen ledes via kloaknettet til et af de seks renseanlæg i kommunen: Egebjerg Syd, Hørup, Bjerreby, Egsmade, Gudme og Strandgården.                                                                            

Spildevandet fra mindre bebyggelser i det åbne land, hvor der er krav jf. Statens Vandplan 1, renses lokalt på de enkelte ejendomme i private renseanlæg.

Bundfældningstankene i de private anlæg tømmes for slam én gang årligt gennem regulativfastsat tømnings­ordning, se Vand og Affalds hjemmeside.

 

Strategi og indsats

I de kommende år fastlægges strategien for at opfylde målene om at reducere regnvandet i kloaknettet, gøre regnvandet synlig og lade det indgå i rekreative miljøer.

De øgede regnmængder skal så vidt muligt håndteres lokalt, og alternativt i separatsystemer med decentral udledning/nedsivning. Dette bør ske ved en flersidet indsats, dels ved at begrænse regnvandsbelastningen af kloakkerne fra befæstede arealer, og dels ved helhedstænkning ved udformning af byudviklingsområder, hvor regnvandet kan inddrages i byens rum, så det kan bidrage som et rekreativt element.

Svendborg Kommunes Spildevandsplan 2013-2024 fastlægger de nuværende rammer for udviklingen af spildevandssystemet.

Spildevandsplanen udpeger en række ejendomme til enten kloakering eller egne forbedrede renseløsninger.

Med Statens Vandplan 1 og Vandområdeplanerne er rensekravet til visse ejendomme bortfaldet samtidigt med at der er nye ejendomme, der har fået krav om spildevandsrensning. Dette skyldes en opdateret kortlægning af vandløbenes tilstand. Ved den kommende revision af spildevandsplanen vil kravet til ejendommene blive ajourført.

Statens Vandplan 1 og Vandområdeplanerne stiller også krav om at visse overløb til hav, vandløb og søer fra de fælleskloakerede områder ved kraftige regnskyl skal minimeres, f.eks. ved etablering af bassiner og lignende.

Svendborg Kommunes rensningsanlæg producerer slam med et højt indhold af bl.a. næringsstoffer. Hvis slammet overholder en række krav, der er fastsat i slambekendtgørelsen, kan det i 2013-2024 fortsat blive 

anvendt til jordbrugsformål. Slammet kan være gunstigt for landbrugsjorder, men slammet kan, ud over nyttige stoffer, også indeholde spor af miljøfremmede stoffer, f.eks. tungmetaller, plasticblødgørere, hormon-lignende stoffer og medicinrester. 

Da størrelsen af den risiko, som udbringning af slam udgør over for grundvandet, ikke kendes, råder Svendborg Kommune dog til, at der ikke udbringes slam inden for de almene vandværkers indvindingsoplande.

Se mere om slam som affald under afsnittet om Affaldsbehandling.

 

Generelt om regnvandshåndtering i regnvandsbassiner

I lokalplanlægningen fastlægges lokale klimatiltag i området, herunder hvilken befæstelsesgrad for det pågældende område, og som angiver, hvor stor en del af regnvandet, der kan ledes til Vand og Affalds kloaknet. Der henvises til kommunens spildevandplan. Hvis der ikke er udpeget arealer til fælles regnvandsbassiner for bydelen eller rammeområdet, skal der forud for lokalplanlægningen udarbejdes en samlet plan for placering af regnvandsbassiner. Regnvandsbassiner vil ofte kunne placeres mest hensigtsmæssigt i lavbundsområder tæt på vandløbene, som de eventuelt har udløb til.

Regnvandsbassiner kan både etableres som ét større bassin for området, eller kan være flere mindre bassiner. Dele af regnvandsløsningen kan også være regnbede med overløb til bassiner, vandløb eller til nedsivning. Regnvandsbassiner skal så vidt muligt udformes som naturlige småsøer, så de falder naturligt ind i terrænet og tilfører området naturmæssige eller rekreative kvaliteter. Ligeledes skal andre regnvandsløsninger primært være synligt og få et rekreativt element.

Regnvandsbassiner kan både blive etableret af Vand og Affald eller af en privat bygherre.

 

Herunder ses kort over hovedkloakledninger og renseanlæg.

Kontakt

Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00