click me

Etageboligområde ved Søkildevej

Status Forslag
Plannavn Etageboligområde ved Søkildevej
Dato for offentliggørelse af forslag 12. oktober 2018
Høring start 12. oktober 2018
Høring slut 9. november 2018
PDF pdf etageboligomraade_ved_soekildevej.pdf (657 KB)

Baggrund og formål

Området kommuneplantillægget omfatter er beliggende centralt i Svendborg by mellem Høje Bøge Stadion og Assistent Kirkegård. Tillægget har til formål at udlægge en ny kommuneplanramme hvori den maksimale bygningshøjde øges.

Kommuneplantillægget er udarbejdet for at danne plangrundlag for lokalplan 634, for et boligområde for etagebyggeri ved Søkildevej.

Der er for området en eksisterende kommuneplanramme 01.01.B.543, som allerede i dag giver mulighed for boliger i form af etagebyggeri. Men da der ønskes en øget bygningshøjde i en del af kommuneplanrammens område, udarbejdes nærværende kommuneplantillæg.

 Gældende kommuneplanramme 01.01.B.543

 

Det aktuelle projekt

Byrådet gav ved byrådsmødet d. 29. august 2017 principiel støttetilsagn til domea.dk/BSB Svendborg til etablering af 30 små, billige, almene familieboliger i 2017 samt 2 seniorbofællesskaber i 2018-2020 på ejendommen Søkildevej 14.

Projektet er delt op i to etaper hvoraf den første kan indeholdes i den gældende kommuneplanramme og  lokalplan 210.

Det aktuelle projekt, i etape II, kræver et kommuneplantillæg såvel som en ny lokalplan.

For at udnytte områdets terræn og fortætte byen tillades det at øge bygningshøjden fra 2½ til 3 etage i en del af området, hvilket udløser nærværende kommuneplantillæg.

 

Indhold

Kommuneplantillægget indeholder to kommuneplanrammer.

Den ene kommuneplanramme har samme indhold som den gældende ramme 01.01.B.543 hvis indhold overføres kun med en ændring af rammens geografiske afgrænsning.

Området indenfor 01.01.B.543 må anvendes til boligformål i form af etagebyggeri. Maksimale antal etager er 2½ og maksimal bygningshøjde er 11,5m.

Den nye ramme 01.01.B.022 må ligeledes anvendes til boligformål i form af etagebyggeri. Maksimale antal etager er 3 og maksimal bygningshøjde er 12m.

Der gælder desuden en særlig bestemmelse til ramme 01.01.B.022, at max 50% af byggeriet kan bygges i op til 3 etager mens 50% af byggeriet kan bygges i op til 2 etager.

Delområder hvor det tillades at bygge op til 3 etager udpeges i forbindelse med lokalplanlægningen.

 

 De to kommuneplanrammer: Grøn = eksisterende ramme. Skravering = ny ramme.

 

 

Forhold til anden planlægning

Masterplanen for regn- og spildevand

På grunden findes en servitutbelagt hovedkloakledning. Den har et deklarationsbælte på 2x2½m hvorpå det ikke er tilladt at bygge. Her kan i stedet etableres have eller parkering.

Da regnvand skal forsinkes på egen grund og kan udføres efter flere forskellige metoder, udvides deklarationsbæltet til en samlet bredde på 10m. Herunder kan placeres et vandbassin for forsinkelse af regnvand. 

Der gælder for området en maksimal befæstelsesgrad på 35 %, hvilket skal fremgå af lokalplanens bestemmelser.

Hovedkloakledning med rød

Kystnærhedszone

Området ligger, ligesom en stor del af Svendborg by, indenfor kystnærhedszonen. I lokalplanen skal der redegøres for det kommende byggeris visuelle påvirkning af omgivelserne.

Kystnærhedszonen er vist med turkis. Kommuneplanrammen er markeret med grøn

Forhold til kommuneplanens retningslinjer

Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og ændrer ikke på disse.

Forhold til kommuneplanens rammer for lokalplanlægning

Der ændres ikke på rammebestemmelserne for 01.01.B.543. For området vil fortsat være gældende:

Områdets anvendelse: Boligområde, etagebolig

Bebyggelsesprocent: 50%

Max antal etager: 2½ etager

Max bygningshøjde: 11,5m

 

Det nye rammeområde 01.01.B.022 får følgende bestemmelser for lokalplanlægning:

Områdets anvendelse: Boligområde, etagebolig

Bebyggelsesprocent: 50%

Max antal etager: 3 etager

Max bygningshøjde: 12m

Delområder hvor det tillades at bygge op til 3 etager udpeges i forbindelse med lokalplanlægningen.

Natura 2000 og Habitatbekendtgørelsen

Habitatbekendtgørelsen §6
Kommunen må ikke vedtage en plan, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Habitatbekendtgørelsen indeholder i § 11 et krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på bilag IV-arter.

Kommunen har ikke kendskab til, at der er forekomster af arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) i planområdet. Kommuneplantillægget giver ikke anledning til påvirkning af egnede levesteder for bilag IV arter.

Det vurderes derfor, at kommuneplantillægget ikke påvirker arter opført på habitatdirektivets bilag IV.

 

Fredede- og naturbeskyttede områder
I følge § 3 i naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændring af tilstanden af beskyttede naturtyper.

Indenfor selve området er der ikke arealer med beskyttet natur.

Skovbyggelinje

En del af planområdet er omfattet af en skovbyggelinje. Da der mellem skoven og planområdet ligger en tæt og sammenhængende bebyggelse, er planområdet undtaget, og fremtidig bebyggelse i planområdet kræver derfor ikke dispensation (undtagelsesbestemmelsen i §17, stk. 3).

 

Miljøvurdering

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 448 af 10/05/2017), skal Svendborg Kommune enten gennemføre en miljøvurdering efter § 8, stk. 1, eller foretage en vurdering efter § 8, stk. 2, af, om planen kan få eller kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Svendborg Kommune har gennemført en miljøscreening af planen i henhold til § 8, stk. 2, da planen omhandler fysisk planlægning og fastsætter arealanvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

I forbindelse med gennemførelsen af miljøscreeningen, har kommunen truffet en afgørelse om, at planen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planen ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er truffet på baggrund af lovens bilag 3, der omhandler kriterier for bestemmelse af den sandsynlige betydning af indvirkning på miljøet.

Afgørelsen bekendtgøres offentligt inden den endelige godkendelse af planen.

Rammer

Følgende rammeområder bliver aflyst ved tillæggets endelige vedtagelse:


Følgende nye rammeområder bliver udlagt i tillægget:

Kontakt

Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00