Oprindelige byformer i landsbyer

Slynget vejby

Terrænbestemt bebyggelse, der følger en vej, som slynger sig gennem landskabet.

Reguleret vejby

Gårdtomterne fordeler sig regelmæssigt i næsten samme størrelse på begge sider af en vej.

Vejklyngeby

En udbygning af en slynget vejby, hvor gårde og huse ligger i en uregelmæssig klynge langs et mere eller mindre kompliceret gadenet.

Forteby

Landsbyen er opbygget omkring en indre plads foran gårdene. En forteklyngeby er en forteby, hvor forten er blevet bebygget.

Uregelmæssig vejforteby

En vejklyngeby opbygget omkring en fortelignende gadeudvidelse.

Skovbygd

Bebyggelsen er opført efter forudgående skovrydning. Der er ofte relativt få gårde og ingen struktur i deres indbyrdes placering.

Forte

En åben plads midt i landsbyen (i fællesskabets tid), der var fælleseje og benyttedes som byens samlingssted, som gårdsplads for de omliggende gårde.

Gårdtomt

Grunden, hvorpå der har stået eller står en bygning.

Udskiftningen

Fra middelalderen og indtil 1800-tallet var der driftsfællesskaber i landsbyerne. Med udskiftningen skete der en omstrukturering af jorden, så den enkelte gård fik sit tilliggende samlet på en eller nogle enkelte marker. Hvis de lå et stykke væk kunne det være en fordel af at flytte ud, når gården alligevel trængte til en om- eller udbygning. Ved udskiftningen opdeltes landsbyernes jorder i de udskiftningsblokke som vi kender i dag. Matrikelskellene kom til at danne mønster for jord- og stendiger og senere læplantning. Med de senere års industrialiserede landsbrug er udskiftningstidens kulturlandskab med en rig mosaik af marklodder kommet under pres.

Med udflytningen af gårde blev landsbyerne mere eller mindre tømte for deres gårde. Mange steder blev de ledige tofter opfyldt af nytilkomne huse. Fra 1800-årenes slutning udviklede nogle af landsbyerne sig til små oplandscentre med mejeri, butikker og mindre håndværksvirksomheder.


Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.