Forhold til andre planer og strategier
Landsplanlægning
Kommuneplantillægget vurderes ikke at være i strid med nationale interesser i kommuneplanlægningen. Der knyttes følgende kommentarer til udvalgte nationale interesseområder.
Vækst og erhvervsudvikling
Produktionsvirksomheder
Rammeområdet omfatter ikke produktionsvirksomheder og der ligger ingen i nærheden, som begrænses af rammeområdets realisering.
Natur og Miljø
Svendborg Kommune må ikke vedtage planer, der kan skade arter eller naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for Nature 2000- områder, eller yngle- og rasteområder for arter på EU’s habitatdirektivs bilag IV. Alle planer og projekter skal derfor vurderes i forhold til, om de kan skade Natura 2000-områder eller strengt beskyttede arter på direktivets bilag IV.
Natura 2000
Nærmeste Natura 2000-område er N242 – Thurø Rev, som befinder sig ca. 6 km sydøst fra lokalplanområdet.
Svendborg Kommune vurderer, at planen i sig selv eller i sammenhæng med andre planer ikke vil påvirke Natura 2000-områder. Det vurderes, at ingen internationale naturbeskyttelsesområder vil blive påvirket af planlægningen grundet afstanden til Natura 2000-områder og projektets karakter.
Habitatbekendtgørelsen §6
I habitatsbekendtgørelsen er opført dyre- og plantearter, hvor Danmark har særligt ansvar for at kræve streng beskyttelse - de såkaldte bilag IV-arter. Der skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde.
Kommunen må ikke vedtage en plan, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Habitatbekendtgørelsen indeholder i § 10 et krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på bilag IV-arter.
Der er ikke arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 inden for rammeområdet. Der er ikke fundet plante- eller dyrearter på habitatdirektivets bilag IV inden for rammeområdet.
Det er kommunens vurdering, at planen ikke vil kunne beskadige eller ødelægge egnede yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter. Det vurderes også, at planen ikke vil kunne ødelægge plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, da området fuldt befæstet og ligger omkranset af byen og vurderes ikke at være et levested for bilag IV-arter.
Fredet naturområder
Der er ingen naturområder eller udpeget som fredede naturområder indenfor rammeområdet.
Erosion og oversvømmelse
Området ligger ud til Søndre Havn og dermed ud til kysten. Arealet fremstår i dag fuldt befæstet og i kyststrækningen findes en stensætning med en bådebro beliggende i Søndre Havn. Kyststrækningen er i kommuneplanen udlagt i et område med en lille kronisk erosion, hvor der i forbindelse med stormflod holdes observation. Det vurderes ikke at planlægningen vil ændre vurderingen af, at der forekommer en mindre kronisk erosion på kysten.
Svendborg Havn er udsat for oversvømmelse både fra højvande og fra kraftig regn. Svendborg Kommune har gennem flere år arbejdet med at finde de rette løsninger, der kan beskytte byens værdier og samtidig bevare den nære kontakt mellem land og vand. Der arbejdes på at lave en større kystsikring ude på vandet via projektet "Den Blå Kant" som omhandler etablering af højvandsbeskyttelse, blandt andet omring Søndre Havn. Beskyttelsen der arbejdes henimod ved Søndre Havn omhandler sluseport og en gangbro, der udover at skabe beskyttelse mod stormflod også etablerer en gangforbindelse over vandet fra Havnepladsen til Gasværkskajen. Kommunen har prioriteret midler til projektet ligesom der er opnået tilsagn fra den nationale kystpulje. Projektet forventes anlagt i 2025-26.
I kommuneplanen findes der retningslinjer vedrørende fastlæggelse af bestemmelser om afværgeforanstaltninger samt sikring af klimatilpasning når der byudvikles. Med projektet "Den Blå Kant" arbejdes der med afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelsestruede områder, hvor der skal byudvikles. Beskyttelsesanlæggende skal modvirke oversvømmelse inde for kommuneplanarealet og sikre at den fremtidige byudvikling klimatilpasses via sluseporte.
Området ligger desuden udenfor områder med drikkevandsinteresser samt særlige drikkevandsinteresser og arealanvendelsen vurderes ikke at være til farer for grundvandet.
Kystnærhedszone
Kommuneplantillægget ligger indenfor kystnærhedszonen. I kystnærhedszone stiller Planloven særlige krav til kommunernes planlægning uden for byerne. Hele rammeområdet er beliggende i byzone og er ikke et nyt udlæg, dermed er rammeområdet ikke omfattet af af redegørelseskravene for en kystnær placering jf. Planlovens § 5b.
Kulturarv
Rammeområdet er beliggende i udkanten af et kulturarvsareal udpeget af Svendborg Museum med national betydning. Kulturarvsarealet indeholder middelalderbyen Svendborg, hvor byen var befæstet med volde og grave. Det fremgår under stedets lokalitetsnummer 090513-166, at der intet er tilbage af de befæstede anlæg. Indenfor Svendborg middelalderlige vold og voldgrav er der gennem de seneste 30 år gennemført en række udgravninger, hvor flere har været med til at kaste nyt lys over dagliglivet i middelalderbyerne generelt. Middelalderens kulturlag er mellem 3 og 5 meter tykt med ekstremt gode bevaringsforhold på grund af høj grundvandsstand. I kulturlaget findes velbevarede bygningslevn etc. Kulturlag i Svendborg middelalderlige bykerne indenfor fortifikationen varierer mellem 3 og 5 meter i tykkelse. Bevaringsforholdene er særdeles gode.
Langt størstedelen af kulturarvsarealet går ind over det ene pakhus, pladskontoret og villaen. Disse bygninger er fredet og kommuneplantillægget ændrer ikke anvendelsen af området. I den sydlige spids af kulturarvsarealet forventes der nybyggeri samt placering af en parkeringskælder. Dette vil forventeligt betyde at middelalderens kulturlag vil blive åbnet. I dette arbejde skal der sikres en tæt dialog med Svendborg Museum, som har udtalt:
"Forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder, bør bygherre, eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, i henhold til Museumslovens § 25 anmode Svendborg Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå, inden en tidsfrist på 4 uger, komme med en udtalelse om dette. Udgiften til arkivarisk kontrol og mindre arkæologisk forundersøgelse afholdes af museet, mens udgifter til større arkæologisk forundersøgelse samt en eventuel efterfølgende egentlig undersøgelse afholdes af bygherren eller den, for hvis regning jordarbejdet udføres, jf. Museumslovens § 26, stk. 1-2.
Indenfor lokalplansområdet ligger Svendborgs middelalderlige købstad, der er registreret som Kulturarvsareal af national betydning. Indenfor kulturarvsarealet har museet øget bevågenhed. Købstaden er kendetegnet ved op mod 5 meter tykke middelalderlige kulturlag og gode bevaringsforhold. Indenfor lokalplansområdet ligger dele af købstadens middelalderlige forsvarsværker. Tidligere arkæologiske registreringer har påvist velbevarede kulturlag både indenfor såvel som udenfor forsvarsværkerne – således også udenfor kulturarvsarealet."
Kort der vise afgrænsningen af kulturarvsarealet.
Kommuneplantillægget ændres ved at der gives mulighed for at bygge højere, parkeringsnormen nedsættes for boliger under 85 m2, der gives mulighed for en anvendelse til offentlige/kulturelle formål samt mulighed for en forøget bebyggelsesprocent. I den sydligste del af kulturarvsarealet forventes der nybyg indenfor kulturarvsarealet. Svendborg Museum er inddraget i processen og vil via Museumsloven kunne tage stilling til graden af undersøgelsesomfanget. Et fremtidigt byggeri vil give anledning til at dele af arealet udgraves og dermed undersøges for effekter og fortidsminder. Da kulturarvsarealet er mellem 3-5 meter tykt og under jorden, vurderes de fremtidige byggerier ikke at ændre eller forringe den bymæssige helhed af området.
Kirkebyggelinjen
Fra Sankt Nicolai Kirke går en 300 m kirkebyggelinje. Kirkebyggelinjen som er tilknyttet Naturbeskyttelseslovens § 19, har til formål at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet, mod at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirkerne eller hindrer, at kirkerne er synlige i landskabet. Efter bestemmelsen er det inden for 300 meter fra en kirke forbudt at opføre bebyggelse, som er over 8,5 meter højt, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.
Da karakteren af bebyggelsen omkring kirken, er defineret af tæt bymiljø vurderer Svendborg Kommune at kirken er undtaget fra beskyttelsen.
Indenfor kirkebyggelinjen findes det ene pakhus, pladskontoret samt villaen, som via fredninger ikke giver mulighed for ændringer af det eksisterende byggeri.
Infrastruktur
Kommuneplantillægget giver mulighed for en mere intensiv bebyggelse indenfor rammeområdet. En øget bebyggelse, vurderes at give en øget trafikal påvirkning indenfor lokalplanområdet, langs Kullinggade og de omkringliggende veje, som vil opleve en større trafikmængde. Det forventes at et antal eksisterende offentlige p-pladser langs Kullinggade skal flyttes eller nedlægges, før der kan gives adgangstilladelse til planområdet.
Planlægning i forhold til nabokommuner
Rammeområdet grænser ikke op til en nabokommune, og det vurderes, at kommuneplantillægget ikke får betydelige konsekvenser i andre kommuner.