Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), også kaldet miljøvurderingsloven indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Der er for en række planer og programmer pligt til at foretage en miljøvurdering, mens der for andre planer og programmer først skal foretages en screening, for at finde ud af om planen eller projektet kan have en væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor skal miljøvurderes.
Svendborg Kommune har i henhold til § 8, stk. 2, jævnfør miljøvurderingsloven gennemført en miljøscreening, idet planen omhandler fysisk planlægning, fastsætter arealanvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt.
Konklusionen på miljøscreeningen er, at planen ikke har en sandsynlig væsentlig indvirkning på miljøet i forhold til de kriterier, som fremgår af lovens bilag 3 samt i forhold til lovens brede miljøbegreb, jævnfør miljøvurderingsloven.
Screeningen viser, at plangrundlaget ikke medfører væsentlige indvirkninger på de listede miljøparametre. Følgende miljøparametrene er vurderet som værende relevante og har indgået ved screeningen:
By- og kulturmiljø
Delområde A
Planlægningen sikrer at ny bebyggelses arkitektoniske virkemidler skal hente inspiration fra de linjer, udtryk, farver og materialer, der findes i eksisterende bebyggelse på havnen. Planlægningen vurderes ikke at svække de fredede bygninger, men giver mulighed for at tilføre nyt liv til dem, via ændret anvendelsesmuligheder.
Delområde B
Kommuneplantillægget giver mulighed for at bygge med en maksimal højde på 18,3 m, hvilket svarer til maksimal kote 19,8 (DVR90). Der gives mulighed for at bygge højere end de 12 m, der hidtil har været mulighed for. Det vurderes, at en forøget højde vil virke dominerende i området. Den maksimale højde fastsættes til kun at gælde for det midterste byggeri og højden skal aftrappe mod vandet til henholdsvis 17,4 m over eksisterende terræn, svarende til maksimal kote 18,65 (DVR90). Boligerne ud mod Kullinggade må maksimalt være 13 m over gadeplan, hvilket ikke vurderes at være væsentligt over hvad eksisterende kommuneplanramme giver mulighed for. Der forventes en større tæthed samt et højere byggeri, som forventes at tage udsigten fra boliger vest for Kullinggade 29. Der bygges i en tæt by og rammerne giver forud for planlægningen mulighed for bebyggelse op til 12 m, som ligeledes vurderes til at tage udsynet til vandet. Der fastsættes bestemmelser om en udsigtskile, der skal give et åbent udsyn til vandet fra Kullinggade for at skabe en åbenhed ind til området og ud til havet.
Ny bebyggelse vil give skyggesider for intern nabobebyggelse. Det vurderes dog ikke at give væsentlig skygge udenfor planområdet. Der vil i løbet af dagen i de nederste etager af bebyggelsen ikke være lysindfald, på grund af en skygge fra foranstående bebyggelse. Bebyggelsen skal overholde byggelovens krav til dagslysberegninger.
Delområde C
I delområde C gives der mulighed for en broforbindelse for gående fra Havnepladsen (matr.nr. 7000z) til Baagøe og Ribers plads. Det vurderes ikke at en mindre broforbindelse i Søndre Havn med bropiller i vandet vil have en påvirkning på vandmiljøet, da byggeriet sker i et begrænset omfang og i inderhavnen. Der gives mulighed for to forskellige løsninger(linjeføringer), henholdsvis A og B.
Løsning A: Gangbroen kan sammenbygges med boligmatriklernes bådebroer (matr.nr.: 547, 548, 549, 550, 551, 552 og 553, Svendborg Bygrunde) eller lægge tæt opad, så både fortsat kan fortøjes på ydersiden af en offentlige broforbindelse.
Det vurderes, at denne løsning vil give en visuel påvirkning af boligernes baghave, som munder direkte ud i vandet, kaldet mudderhullet. Broens nærhed til baghaverne vil medføre, at gående på broen vil komme nærmere skelgrænsen. Det vurderes at være mindre påvirkninger som kan tåles for oplevelsen af kulturmiljøet og den tættere adgang til baghaverne.
Såfremt der ikke kan gives plads til bådene langs løsning A, vurderes det at være en større påvirkning af eksisterende brug.
Løsning B: Ved denne løsning trækkes gangbroen 20-25 meter ud i søterritoriet og placeres min. 45 meter fra boligbebyggelsen. Løsningen udføres med en højde, der centralt på anlægget tillader mindre joller og små både uden mast at sejle under.
Det vurderes, at denne løsning mindsker den visuelle reminiscens af kulturmiljøets strandgrunde ved Mudderhullet, da broen trækkes min. 45 m væk fra boligbebyggelsen.
Ved denne placering vil det afskære visse bådtyper og både med mast at komme helt ind til Mudderhullet og lægge til. Dette vurderes som en påvirkning af boligerne med baghaver til Mudderhullet, da det fjerner en mulighed for både over en vis højde, forventeligt 1,8 - 2 m, at indsejle og ligge til der. Det vurderes som et begrænset antal pladser der vil blive indskrænket i forhold til havnens størrelse, men en påvirkning af boligejernes muligheder for bådtyper. Bådebroerne vil stadig kunne anvendes og boligernes vandadgang afskæres ikke.
Landskab
I delområde A, gives der mulighed for flere anvendelsesmuligheder, men der gives kun mulighed for en begrænset ny bebyggelse, hvorfor der fra kystsiden ikke ændres i landskabet og dermed ikke forventes, at være en væsentlig visuel påvirkning.
I delområde B, skal ny bebyggelse trappe ned mod vandet. Men der vil, set både fra Kullinggade og vandsiden, være en ændring af kystlandskabet i form af et byggeri, der vil gå fra store træhaller til etagehuse i en højere og mere varierende højde, end hvad der ellers har været. Det vurderes at den fremtidige bebyggelse kan indpasses i den kystlandskabelige helhed, da det indpasses i et bebygget nærområde, hvor de maksimale højder vil flugte med enkelte af de eksisterende større bebyggelser der er i området. Tårnbygningen på pakhuset på Havnepladsen mod nord og Silo kontorbebyggelsen på gasværksgrunden mod syd som vil være med til at rammesætte den fremtidige bebyggelses kontekst.
Bebyggelse mod havnen skal, ud over at trappe ned, varieres i bebyggelsens grundplan for at give bebyggelsen et opbrudt facadeforløb. Påvirkningen af kystlandskabet vurderes som begrænset uanset at byggeriet sker tæt på havnefronten, hvis der arbejdes med ny bebyggelses plint/terræn og tilpasning til grunden. Da planområdet grænser op til eksisterende bebyggelse der ligeledes har front mod vandet.
Forurening
Til planlægningen er der udarbejdet en støjredegørelse af bygherres rådgiver for den forventede fremtidige bebyggelse. Det konkluderes, at støjbidrag fra virksomheder og færgerne i havn kan overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdi gældende for anvendelse til blandet bolig og erhverv.
Støjen for vejtrafik vil ved facaden af ny bebyggelse langs Kullinggade resultere i en overskridelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejtrafikstøj. Det fastsættes i bestemmelserne i lokalplanen, at der skal etableres støjdæmpende foranstaltninger mod Kullinggade, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejtrafikstøj kan overholdes. Støjen stammer fra vejtrafikken, hvorfor det ikke vurderes at opholdsarealer mod havnen bag, bebyggelsen, langs Kullinggade, vil være udsat for forhøjet støjgener, da boligbebyggelse skærmer det øvrige område. Overskridelsen vurderes ikke at være væsentligt overskredet og det vurderes, at der med mindre tiltag kan støjisoleres, således at boligerne indendørs og med åbne vinduer overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejtrafikstøj.
Trafik
En udbygning af op til 100 boliger, vurderes at give en øget trafikal påvirkning indenfor lokalplanområdet, langs Kullinggade og de omkringliggende veje, som vil opleve en større trafikmængde. Der er udarbejdet en trafikanalyse af bygherres rådgiver, med fokus på omkringliggende trafikkryds. Det vurderes samlet at kapacitetsberegningerne i vejkrydsene ligger under det niveau som betegnes for begyndende trængsel.
Trafikanalysen har ikke behandlet forhold vedrørende den fremtidige belastning af planområdet eller det omkringliggende vejnet og konsekvenserne kendes ikke. Eventuelle konsekvenser ved en øget trafikmængde, kan nødvendiggøre fremtidige trafiktiltag langs de offentlige veje, for at sikre den nødvendige trafiksikkerheden, herunder eksempelvis nedlæggelse af kantstensparkeringer og ændring af kørselsmønstre. Ligeledes vurderes en aktivering af det fredede område med bolig- og erhvervsformål at være med til at skabe en øget trafikmængde til og i området.
For at sikre oversigtsforhold for adgangene til lokalplanområdet forventes at ca. 6 offentlige parkeringspladser skal nedlægges. Nedlæggelse af parkeringspladserne vil påvirke den nuværende brug af området og minimere offentlige parkeringspladser i nærområdet. For at minimere påvirkningen, bør der etableres offentlige erstatningsparkering i nærområdet. Planlægningen giver mulighed for at en tredjedel af parkeringspladserne indenfor planområdet på terræn kan dobbeltudnyttes, hvilket effektiviserer udnyttelsen af planområdets arealer og reducerer behovet for nye parkeringspladser. Dog kan en dobbeltudnyttelse i spidsbelastningsperioder give et øget pres på resterende parkeringspladser i nærområdet.
En offentlig gangbro over Mudderhullet og promenade langs havnebassinets kajkant, vil skabe en forbindelse til havneområderne og forventes at bidrage positivt til at binde havnen, vandet og byrummene sammen.