Forhold til Kommuneplan 2021-2033

Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og ændrer ikke på kommuneplanens retningslinjer.

Kommuneplantillægget ophæver følgende bestemmelser i den gældende ramme 07.01.C3.919:

Særlige bestemmelser: 

I lokalplanlægningen skal der langs Hellegårdsvej sikres en sammenhængende grøn struktur. Dele af området er omfattet af interessezone for fremtidig hovedlandevejs forlægning, og kræver derfor en afklaring med Vejdirektoratet som vejmyndighed for vejen.

Kommuneplantillægget tilføjer følgende bestemmelser til den gældende ramme 07.01.C3.919: 

Særlige bestemmelser: 

I lokalplanlægningen skal der langs Hellegårdsvej sikres en sammenhængende grøn struktur. Dele af området er omfattet af interessezone for fremtidig hovedlandevejs forlægning, og kræver derfor en afklaring med Vejdirektoratet som vejmyndighed for vejen.

Inden for rammeområdet må der planlægges for særlige fællesskabsorienterede boligbebyggelser. Fællesskabsorienteret bebyggelse skal være tæt-lav bebyggelse i form af rækkehuse eller kædehuse.
Ved lokalplanlægning skal der sikres, at hvert boligområde med fællesskabsorienteret tæt-lav boliger opfylder følgende krav:
a) Hver tæt-lav boligenhed skal have et grundareal på minimum 150 m², eksklusiv eventuel adgangsvej.
b) Der skal opføres et fælleshus, placeret i tilknytning til et fælles grønt friareal.

Der ændres ikke på rammens øvrige bestemmelser.