Det grønne og blå i byen

I Svendborg Kommune er der et særligt fokus på de grønne og blå strukturer i byerne. Træer og grønne flader øger oplevelseskvaliteterne i byrummene, forbedrer luftkvaliteten og dæmper oplevelsen af støj. Vandløb og søer er med til at give oplevelser af liv i byrummene. Det meste af naturen i byerne er knyttet til de kommunale skove og grønne områder.

Skovene og de grønne områder og bånd giver mulighed for samvær, leg, bevægelse og rekreative aktiviteter fra den stille naturoplevelse til tempofyldte sportsaktiviteter. Der er en tæt sammenhæng mellem, hvor langt der er fra en bolig til et rekreativt område, og hvor ofte man kommer ud i naturen. En kort afstand gør det lettere at vælge den aktive livsstil, som dermed giver en forbedret folkesundhed.

Som en forlængelse af naturnetværket ’Grønt Danmarkskort’ i det åbne land strækker tre større grønne kiler sig ind i Svendborg by. Det er skovene ved Tankefuld, Græsholmene via Trappebakken til Musefælden og Rottefælden samt skoven mod øst med Hallind Skov og Skårup Skovmølle. Fra disse tre store kiler er og kan udvikles mange mindre grønne bånd i byen. Nogle af kommunens mindre byer er begunstiget af natur lige uden for døren som for eksempel Lundeborg, Gudme, Hesselager Kirkeby Sand og Ollerup. Og det ønsker byrådet, at alle byer skal have i fremtiden.

De grønne og blå elementer i byerne er også vigtige, når der skal findes løsninger på de udfordringer, som klimaforandringerne påfører os. De grønne og blå arealer kan være med til at håndtere de øgede nedbørsmængder, når de indrettes rigtigt. I nye byudviklingsprojekter skal klimaforanstaltninger indtænkes og herigennem kommer de til at bidrage til grønnere byer, men også med synliggørelse af de blå strukturer. Det kan være i form af flere træer, grønne tage, bede til lokal afledning af regnvand eller et kvalitetsløft i en nærliggende park.

Med til fortællingen om især Svendborgs grønne struktur skal der tilføjes, at Svendborg er en have-by. Inde i bymidten findes større og mindre byhaver, der med deres grønne struktur er med til at give bybilledet et grønt udtryk. Svendborg by er også omgivet af mange kommunale skove, som har en stor rekreativ værdi. Så hvad enten man færdes i eller nær byen- eller sejler på sundet og har Svendborg, Tåsinge og Thurø om bag- eller styrbord, så får man indtrykket af en grøn by og kommune.

Ovenstående billeder viser hvordan træerne og de grønne elementer i byen bløder de mange hårde flader op. Træerne fungerer ligeledes som skalaformidlende mellem de høje facader og gadeniveau, som gør det behageligt at færdes i byen.

01 01

Det er byrådets mål, at:

Byerne i Svendborg Kommune skal være grønnere.
Sikre de eksisterende grønne og blå strukturer i byerne og skabe plads til nye
Skabe sammenhæng mellem de grønne og blå områder i byerne og højne biodiversiteten
Bevare og sikre flere træer i byerne
Synliggøre vandet i bybilledet, både rekreativt og til klimatilpasning
De grønne områder fortsat indbyder til rekreativ brug og udvikles i takt med tidens behov
Flere af kommunens skove skal udvikle sig gennem naturlig skovdrift

Planlægning og administration

Grønne og blå sammenhænge skal understøttes og udbygges så vidt muligt gennem den fysiske planlægning
Den grønne og blå struktur skal indtænkes som bærende elementer i byudviklings- og byfortætningsprojekter
De grønne og blå strukturer skal indgå i løsninger ifm. klimatilpasning
I lokalplaner skal der indarbejdes bestemmelser om beplantning, der sikrer grønne elementer. Sikringen af grønne elementer omfatter:
- At biodiversiteten øges ved at forbedre og udvikle eksisterende og nye grønne områder som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter.
- At der i planarbejdet, - hvor det er muligt - indtænkes en grøn struktur, som bidrager positivt til den samlede lokalplan og som kobler sig til eksisterende tilstødende strukturer.
- At bevare og beskytte store og gamle træer samt værdifulde beplantninger. Hvis det er nødvendigt at fælde store og gamle træer, skal der plantes nye. Hvis erstatningstræerne ikke kan plantes tæt ved de fjernede, skal træerne plantes inden for lokalplansområdet.
- Det skal indtænkes, at der anvendes forskellige arter i valg af træer, så byernes træer ikke er for sårbare for plantesygdomme.
- Træer skal sikres ordentlige vækstvilkår og plads, så de har mulighed for at vokse sig store.
I større udviklingsprojekter, skal det vurderes, ud fra størrelse og placering i forhold til omgivelserne, om der skal stilles vilkår om offentlig adgang, samt udvidelse og udvikling af eksisterende grønne områder
Det skal tilstræbes, at borgerne i Svendborg Kommune maksimalt har 300 meter til nærmeste rekreative område.

Parker, grønne arealer og kolonihaver

De offentlige parkområder kan ændres og udvikles til nye former for rekreativ anvendelse, men skal fastholdes som et ubebygget grønt areal med offentlig adgang.
Naturværdierne skal sikres og udvikles i grønne områder gennem målrettet drift, der tilgodeser områdernes anvendelse så vel som eksisterende og potentielle naturværdier.
Eksisterende parker og grønne fællesarealer skal udvikles og indrettes tidssvarende med fokus på rekreativ brug
Kolonihaverne skal sikres og udvikles som væsentlige rekreative områder

Skove og naturområder

Adgang til private bynære skove og naturområder søges udbygget
Adgang og færdsel skal ske på naturens præmisser

Rekreative vandrestier

De rekreative stier skal have mulighed for at fungere som spredningskorridorer for flora og fauna.

Træer

Træer, eksisterende og nye, skal så vidt muligt sikres og indgå i anlægsprojekter
Kulturhistoriske træer skal sikres gennem den kommunale drift
Ved anlæg af større parkeringsarealer kan der stilles vilkår om, at hver 10. parkeringsplads erstattes med et træ eventuelt med tilhørende underbeplantning
Det nuværende antal af bytræer skal bevares på de kommunale arealer. Hvor det ikke er muligt at bevare dem, skal de erstattes af dobbelt så mange træer, som skal plantes i nærhed af det fældede.

De grønne arealer i byerne

De kommunale skove og øvrige grønne områder samt strandarealer udgør rygraden i den grønne og blå struktur i byerne og især i Svendborg by.

Det er særligt vigtigt at være opmærksom på parkernes og de rekreative arealers betydning som borgernes udendørs opholdsrum i de områder, hvor byerne - især Svendborg by bliver tættere. Byrådet vil derfor sikre, at de eksisterende parker og rekreative arealer inden for byzonerne fastholdes i deres fulde udstrækning, som ubebyggede grønne arealer med offentlig adgang. Med parkerne menes de arealer, der i kommuneplanens rammer er fastlagt til rekreative formål i form af byparker, grønne områder eller kolonihaver samt områder fastlagt til offentlige formål i form af kirkegårde.

Green Cities[1] er i 2020 kommet med 10 metoder/anbefalinger til at øge bynaturen og de grønne oplevelser i byerne i publikationen Grøn Norm 2.0. Svendborgs Kommunens nuværende og fremtidige grønne ambitioner er i tråd med flere af disse. Svendborg Kommune vil søge inspiration i Grøn Norm 2.0 til at se hvordan og i hvilken grad de enkelte metoder og anbefalinger og dertilhørende redskaber kan være med til at indtænke mere og bedre bynatur i den fremtidige planlægning.

Læs mere om Grøn Norm 2.0 her.

[1] Green Cities er et EU-projekt, som omhandler 13 lande der arbejder for grønnere byer. Den danske del af projektet er et samarbejde mellem flere grønne brancheorganisationer.

Parker og byudvikling

Flere af kommunens parker som f.eks. Skt. Jørgens Park og Brydegårdspark har behov for større renoveringer. Dette skyldes, at der ikke har være større renoveringer de sidste 30 år og samtidigt har brugen af parkerne ændret sig. Derfor vil der blive større fokus på at udvikle parker og grønne fællesarealer, så de er tidssvarende i forhold til brugen af dem.

I de senere år er der sket en større hastighed i byudviklingen. I denne proces har der også været fokus på at skabe grønne visuelle forbindelser i Svendborg by. Et særdeles markant projekt er ”Den Grønne Tråd”, som blev indviet i 2016. Dette projekt binder Krøyers Have i centrum og havnen sammen og fremstår som en grøn visuel forbindelse. Der vil i de kommende års byplanlægning ved havnen skulle sikres lignende grønne eller blå forbindelser og evt. en forstærkning af ”Den Grønne Tråd.

Der skal laves nye offentligt tilgængelige grønne områder. Når tidligere erhvervsområder omdannes i den fremtidige byudvikling, og når nye, større byområder planlægges, som f.eks. Tankefuld, skal muligheden for at forbedre eksisterende og tilføje nye grønne sammenhænge sættes i spil.

Planlægningen af de grønne områder skal tage højde for vandets strømningsveje og forbedre håndteringen af de øgede regnvandsmængder, hvilket skal bidrage til, at eksisterende og nye blå og grønne strukturer styrkes og udvikles med både rekreativ værdi og klimatilpasningsfunktioner.

Byernes beplantning og grønne arealer skal kunne opleves som værdifulde kontraster til byens ellers hårde flader. Beplantningen i byerne er med til at sænke temperaturerne i byerne, og de er med til at skabe den hyggelige by at opholde sig i både som turist og som borger.

Svendborg by, men også kommunen som helhed, er særligt begunstiget af den nære kontakt til havet og til flotte landskaber. Det er således let at skabe forbindelse til det omkringliggende landskab eller vand. Det kan vi udvikle og understøtte igennem udviklingen af byens rum og de grønne og blå sammenhænge helt nede fra sundet, igennem byerne og måske helt ud i landskabet.
Derfor er sammenhængen til planlægningen udenfor byerne herunder ’Grønt Danmarkskort’ vigtig.

Svendborg bys beliggenhed gør, at der kan skabes både visuel og funktionel sammenhæng mellem bydele, bymidte, havn og vandet. Grønt Danmarkskort er en del af kommuneplanen og er beskrevet i særskilt afsnit under natur.

Byrådet har i 2020 vedtaget en skovstrategi og 50-årige forvaltningsplaner for de kommunale skove. Strategien og forvaltningsplanerne beskriver en omstilling af de kommunale skove til urørt skov og anden biodiversitetsskov.

Svendborg Kommune ønsker at væren om og beskytte kolonihaverne i kommunen. Disse har store rekreativ værdi for borgerne, og samtidig skaber de værdifulde tilknytning til grønne oplevelser for borgerne. Ud over den rekreative værdi er de også en del af kulturfortælling omkring nyttehaver og grøn sundhed.

Grøn sundhed

Svendborg Kommune vil også have fokus på sammenspillet mellem adgang til rekreative områder og folkesundheden blandt kommunens borgere. Forskning viser, at nærhed til grønne arealer har en positiv indvirkning på borgers generelle sundhed. Det har vist sig at mindske især stress- og fedme relaterede sygdomme. Forskningen viser, at borgere, der har under 300 meter til nærmeste grønne rekreative område, bruger arealerne mere, og de er derfor mindre udsatte for stressrelaterede sygdomme. Så i den fremtidige fysiske planlægning vil dette være en faktor, som skal inddrages i planlægningen. Svendborg by er den by i kommunen, som er størst udfordret på at have større afstande end 300 meter til grønne rekreative arealer for borgerne.

Svendborg Kommune er beriget af at have flere længere vandrestier som f.eks. Øhavsstien og Klokkefrøstien. Hertil kommer flere kortere stier både i byerne og i det åbne land. Stierne giver mulighed for, at borgerne kommer i kontakt med naturen. Der vil i den kommunale drift være større fokus på, at stierne kan udvikle sig spredningskorridorer for flora og fauna. Svendborgs grønne struktur lægger op til at der med fordel kan skabes flere nye rekreative stier på tværs af byen. Det vil nogle steder kunne kræve frivillige aftaler med private ejere for at kunne realiseres. Stierne vil kunne koble det grønne sammen med kulturhistoriske steder i byen.

Kortet viser den grønne struktur bestående af bynære skove, parker, kirkegårde, offentlige grønne arealer, kolonihaver og 2 af de større eksisterende stier, Øhavstien (orange)og Klokkefrøstien (rød). Der er i den østlige del af Svendborg by potentiale for at etablere yderligere bynære stier/ruter koblet op på byens grønne struktur.

Bytræer

Svendborg Kommune vil sikre bedre sammenhæng mellem de bynære landskaber og byernes grønne områder. Landskaberne skal vokse ind i byområderne langs veje og stiforbindelser i form af en vildere bynatur. Træer langs befærdede, offentlige veje har en særlig værdi, fordi de skaber en grøn oplevelse for trafikanterne. Ud over den æstetiske værdi af gadetræer og grøftekantsvegetation bidrager planterne også som spredningskorridorer. De kan desuden bidrage til regnvandshåndteringen – ved at forsinke vandet, optage og fordampe det.

Kortet i starten af afsnittet viser strukturen af alle de træer ved Svendborg by, som er omfattet af den kommunale drift. Disse træer fungerer også som spredningskorridorer for mange insekter.

Det kræver en særlig indsats at bevare og beskytte eksisterende store og gamle træer, da de ikke er lette at erstatte. Det gælder især i de tætte byområder. Der kan let gå op mod 30 år, før et nyt træ opnår den samme grønne kvalitet og evne til at optage CO₂ og partikelforurening, som et eksisterende gammelt træ kan. I den kommende planperiode vil der være fokus på, at træerne så vidt muligt bevares eller om nødvendigt erstattes. Det gælder f.eks. ved renovering og udvidelse af eksisterende veje og ved byomdannelse og fortætning af byerne. Kulturtræerne rundt i kommunen er ligeledes vigtige at bevare, da de er vidner til vigtige dele af vores kulturhistorie, som f.eks. Kvindeege 1915, Grundlovstræer 1999, Dr. Magrethes egetræer 1990, Stævne træer, Genforeningstræer 1920 m.fl.

Bytræer vægtes højt i Svendborg Kommune, så de skal fremover sikres bedre mod beskæring og fældning, når der sker omdannelser i vores byer. Dette vil kræve en grundig kortlægning af alle bytræer. Det skal gælde både gade- og vejtræer, men det skal også solitære træer, træer i parker og grønne anlæg. En del andre kommuner har udarbejdet ”træpolitikker” for at sætte træerne og deres betydning i fokus. Svendborg Kommune vil derfor i den kommende planperiode se på, om en kommunal træpolitik vil skabe værdi i den daglige administration.

Når Svendborg Kommune giver gravetilladelse, skal det altid være med den forudsætning, at træerne ikke må beskadiges som følge af gravearbejde. Det er med til at skabe opmærksomhed på, at der skal passes på træerne, når entreprenører arbejder i byens rum. Svendborg Kommune kræver samtidig erstatning for beskadigede træer, så der kan plantes nye. Til dette bruges VAT19-metoden (Værdisætning Af Træer).

Den blå struktur

Den blå struktur får en større værdifuld betydning som rekreativt element i den moderne byudvikling. Den er samtidigt et aktivt værktøj at bruge i forhold til at håndtere de øgede nedbørsmængder, som følge af klimaforandringerne. Prognoserne viser, at fremtiden byder på flere ekstreme regnskyl og skybrud. Her vil de fleste af byerne i Svendborg Kommune være udfordret. Det er derfor vigtigt, byerne indrettes, så de kan tilbageholde de øgede regnmængder på overfladerne. Det vil medvirke til at minimere de skader og påvirkninger, som ellers ville ramme byerne i forbindelse hermed.

Åbne vandløb og søer i bybilledet vil være mere synlige i den fremtidige byplanlægning. F.eks. lægges der op til at fritlægge den rørlagte del af Kobberbækken ved det nye SIMAC det sidste stykke ned til Svendborg Havn, som et åbent delta gennem Svendborg by. Deltaet skal kunne aftage de større mængder af regnvand, som vi ser ved skybrud og andre ekstremhændelser. Det skal samtidig fungere som et rekreativt strøg mellem bygningerne og gøre området mere attraktivt for bosætning.

Svendborg by er begunstiget af, at der springer en række kilder, hvis potentiale som permanent rekreative vandelementer kan udnyttes positivt, som en del af fortællingen om vandets bevægelse og dermed byens udformning.

Kortet viser den blå struktur i Svendborg by. Der fremhæves nogle af de blå forbindelser som er vigtige som spredningskorridorer for fauna og vandafledning. Kortet fremhæver også potentialet med at få den sidste del af Kobberbækken med som en del af det åbne vandløb.

Det er vigtigt, at planlægningen sker koordineret og i samklang med udmøntningen af udviklingen af Svendborgs masterplan for regn- og spildevandshåndtering.

I Svendborgs markante topografi vil en klog placering og indretning af de grønne og blå elementer også i mindre byggeprojekter medvirke til, at oversvømmelser kan undgås og ikke blot gives videre til naboen.

Udover det blå og det grønne udgøres byens struktur af infrastruktur, som veje, stier, parkeringspladser, torve og pladser mv. Omdannelse og nytænkning af byens ’grå’ struktur er ligeledes forudsætning for udviklingen af sammenhængende netværk af rekreative arealer og byrum.

Fremtidige indsatser

Træpolitik
Det skal i den kommende planperiode overvejes om udarbejdelsen af en træpolitik kan bidrage til at sætte Svendborg på den grønne dagsorden i forhold til nationale og internationale debat om grønnere byer. Træpolitikken skal sikre træerne i byerne, så de fortsat forvaltes ordentligt og fornys med omhu, så også fremtidige generationer kan nyde godt af bybilledets grønne strukturer. Ambitionen skal være at give et overblik over det store arbejde med træer, som allerede er foregået i Svendborg Kommune. Træpolitikken skal således understøtte andre politikker, strategier og nærværende kommuneplan.

I forbindelse med træpolitikken vil Svendborg Kommune sikre en opdateret registrering af kommunens fredede og kulturtræer.

Opdatering samt udviklingsplaner for kommunens parker og grønne fællesarealer
Byrådet ønsker at rette fokus på kommunes parker og grønne fællesområder, så de fortsat fremstår flotte og attraktive, og de kan imødekomme behovene fra byens borgere, turister m.fl. Der skal derfor udarbejdes en status herfor, om parkerne og de grønne fællesarealer har brug for en opdatering. De mest benyttede parker og fællesarealer skal have udarbejdet en udviklingsplan således at de både på kort og langt sigt udvikler sig til gavn for både brug, biodiversitet og borgere.