Gudbjerg Dødislandskab

Baggrund

Nøglekarakter

Småskala jordbrugslandskab med mange små husmandssteder og smågårde primært placeret langs vejene samt bevoksede diger, levende hegn og bevoksning omkring bebyggelse og omkring lavninger i terrænet skaber små transparente til lukkede landskabsrum som overordnet set afgrænses af områdets mange store skovområder.


Landskabsområdet er vist på kortet. Gudbjerg Dødislandskab ligger i den nordlige del af kommunen, hvor landskabet er præget af mindre randmorænestrøg og dødisprægede moræneflader.

Landskabskarakteren

Landskabskarakteren er især betinget af det bølgede til bakkede terræn med store sammenhængende skovområder, tætte hegnsstrukturer og spredt bevoksning omkring afløbsløse lavninger og i tilknytning til bebyggelsen. Små husmandssteder og mindre gårde ligger tæt langs vejene. Arealanvendelsen er en mosaik af intensivt dyrkede marker og områder med hobbypræget drift med bl.a. hestehold med små græssede markfelter.

Skovene danner de overordnede landskabsrum og levende hegn inddeler landskabet i små landskabsrum. Den megen bevoksning omkring lavninger og bebyggelsen giver landskabet et let ”uldent” udtryk og gør de rumlige afgrænsninger skiftevis lukkede, transparente, lige og bugtede. Skovrandene opleves kun som markante rande helt tæt på.

Et mindre område omkring Kielsgård, Dalgård og Vestergård fremstår med en meget enkel og letopfattelig struktur skabt af kvadratiske markflader afgrænset af levende hegn med gårdene placeret midt på dyrkningsfladen i de afgrænsede rum.

I et mindre område vest for Lakkendrup Mark præges landskabet af en række små nu vandfyldte og delvist tilgroede råstofgrave, hvilket giver området er meget naturpræget udtryk.

Ved områdets vestlige grænse opleves overgangen til nabokarakterområdet Heldager Bakkelandskab tydeligt idet Højbjerg rejser sig markant over det omkringliggende landskab.

Området fremstår generelt roligt og afdæmpet både visuelt og støjmæssigt.

Klik her for billeder, uddybende beskrivelser af landskabets oprindelse og landskabselementer, og vurdering af karakterstyrke, tilstand og sårbarhed.

Strategi og indsats

Områder som skal beskyttes

Den nordlige del af området – 10.M1

Særligt karakteristisk, god tilstand

  • Den lille skala skal bevares både i bebyggelsen og i bevoksningens struktur.
  • Det bølgede terræn og muligheden for at opleve det skal beskyttes.
  • Områdets naturpræg skabt af de små vandfyldte små grave bør vedligeholdes.
  • Den tydelige struktur i landskabet omkring Kielsgård og Dalgård, hvor gårdene ligger midt på en åben markflade i det bølgede terræn, skal beskyttes
  • Skovbrynene skal bevares som karaktergivende element og dermed friholdes for etablering af småplantninger i deres umiddelbare nærhed.
  • Områdets uforstyrrede præg skal bevares.
  • Karakteren er særligt sårbar overfor tiltag som vil ændre på terrænet og råstofgravning er derfor uhensigtsmæssigt i dette område og bør undgås. Ved eventuel råstofgravning skal retablering ske med udgangspunkt i det omgivende terræn.

Den sydlige del af området – 10.M2

Særligt karakteristisk, god tilstand

  • Området skal friholdes for nyt byggeri, som vil bryde den eksisterende struktur med små husmandssteder, som ligger tæt langs vejen.
  • Områdets lille skala skabt af de små markfelter skal bevares.
  • Området skal friholdes for store anlæg, som vil bryde med landskabets lille skala.
  • Skovbrynene bevares som karaktergivende element og skal derfor friholdes for etablering af småplantninger i deres umiddelbare nærhed.
  • Områdets uforstyrrede præg skal bevares.

Områder hvor der kan ske en tilpasning

Den centrale del af området omkring Brændeskov – 10.M3

Karakteristisk, middel tilstand

  • Områdets småskala landbrugspræg skal bevares. Ved eventuelt nyt byggeri eller tilbygninger skal der holdes særligt fokus dels på skalaen dels på byggeriets indpasning i forhold til terrænet, således at stort og højtliggende byggeri undgås.
  • Områdets vedligeholdelsesmæssige tilstand kan styrkes ved øget fokus på tilstanden af de levende hegn i området vest for Brændeskov.
  • Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af Brændeskov by kan styrkes.
  • Karakteren er særligt sårbar overfor tiltag som vil ændre på terrænet og råstofgravning er derfor uhensigtsmæssigt i dette område og bør undgås. Ved eventuel råstofgravning skal retablering tage udgangspunkt i at genskabe oprindelige terrænformer.

Nordøst for Gudbjerg Skov – 10.M4

Karakteristisk, god tilstand

  • Områdets skovpræg skal vedligeholdes ved fortsat at lade skovbrynene stå som de overordnede rumskabende elementer.
Statisk kort