Store husdyrbrug

Strukturudviklingen inden for landbrugserhvervet går i retning af stadigt større og mere intensive specialiserede produktionslandbrug., især inden for svineproduktion. Lovgivningen har ingen øvre grænse for størrelsen i af husdyrholdet, og der kan etableres jordløse brug.

De store investeringer medfører, at landbruget har et voksende behov for investeringssikkerhed. Samtidig påvirker de store husdyrbrug omgivelserne mere, hvilket stiller større krav til placering i forhold til omgivelserne.

I kommuneplanen skal der planlægges for, hvor der i fremtiden mest hensigtsmæssigt kan placeres driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. med mere end 500 dyreenheder (DE). Det er områder, hvor beliggenheden kan understøtte virksomhedens størrelse og udvikling. Der kan også være tale om udflytning af produktionen til en ny placering også kaldet barmarksprojekter. Store husdyrbrug er tidligere defineret som brug med mere end 500 dyreenheder (DE). Efter ændringen af husdyrbrugloven i 2017 godkendes husdyrbrug ud fra produktionsarealer i stedet for antal dyreenheder, De største husdyrbrug er miljøgodkendt efter husdyr¬bruglovens § 16 a, efter de tidligere gældende regler i lovens § 12 eller efter miljøbeskyttelses¬lovens § 33.

Husdyrbrug: Et husdyrbrug er en ejendom med en eller flere stalde eller lignende indretninger til husdyrhold med et samlet produktionsareal på mere end 100 m2 samt gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbygninger til brug for husdyrholdet.

Erhvervsmæssigt dyrehold: Dyrehold, som overskrider størrelsesgrænserne for ikke-erhvervsmæssigt dyrehold i henhold til bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter. Eksempelvis mere end 4 heste med føl, 15 producerede slagtesvin, 10 moderfår med lam m.fl.

Store husdyrbrug: Husdyrbrug miljøgodkendt efter husdyr­bruglovens § 16 a, efter de tidligere gældende regler i lovens § 12 eller efter miljøbeskyttelses­lovens § 33.

Der er tale om en positiv planlægning, som ikke begrænser jordbruget uden for udpegningen, men sikrer, at arealer til lokalisering af store husdyrbrug i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter, der kan give begrænsninger for husdyrbrug. Formålet med planlægningen er at sikre landbrugets udviklingsmuligheder (investeringssikkerhed og forudsigelighed) og samtidigt forebygge konflikter i forhold til naboer samt tage hensyn til landskabs-, natur- og miljøinteresser. Det er også et formål at sikre en hensigtsmæssig placering af de store husdyrbrug i forhold til infrastrukturen (det offentlige vejnet og biogasanlæg).

Reguleringen af husdyrbrug er den samme, uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de udpegede områder. Alle konkrete hensyn varetages fortsat i enkeltsagsbehandlingen. Således er der med udpegningen af lokaliseringsområder til store husdyrbrug ikke på forhånd taget stilling til den nødvendige enkeltsagsbehandling efter bl.a. miljø-, natur- og byggelovgivningen. Inden for det udpegede område vil der således kunne meddeles afslag til et projekt eller f.eks. stilles krav om tilpasning af byggeri til omgivelserne.
Incitamentet tilfor at placere store husdyrbrug inden for de udpegede områder vil være udviklingsmuligheder og større investeringssikkerhed i og med, at andre aktiviteter begrænses.

Planlægning for områder til store husdyrbrug og planlægning for fælles biogasanlæg er nye obligatoriske kommuneplanopgaver som følge af Lov lovændringer til gennemførelse af aftalen om Grøn Vækst (vedtaget i 2011).

Godkendelse af husdyrbrug
Efter ændringen af husdyrbrugloven i 2017 er grundlaget for miljøvurdering af husdyrbrug ikke længere antallet af dyreenheder på husdyrbruget, men størrelsen af det areal i fast placerede husdyranlæg, hvor dyrene kan opholde sig og afsætte gødning. Med visse undtagelser er grænsen for krav om tilladelse eller godkendelse 100 m2 produktionsareal.

Det er Byrådets mål, at:

  • Svendborg Kommune skal have et mangfoldigt jordbrug med en betydende primærproduktion,
  • der skal være plads til alle - store intensive produktioner og en bred vifte af nicheproduktioner store som små, økologi, frugt- og bæravl m.v. og produktioner med en høj grad af lokal forarbejdning,
  • skabe gode rammer for innovation i jordbruget,
  • jordbruget vil komme til at spille en væsentlig rolle i fremtidens biobaserede samfund forstået som bæredygtige veje til vækst,
  • jordbruget bidrager til klimaløsninger bl.a. som energileverandør,
  • skabe synergi mellem jordbruget og andre vækstpotentialer,
  • jordbruget spiller en vigtig rolle i at sikre og udvikle kommunens unikke landskaber, natur og miljø og skaber gode rammer for friluftslivet,
  • jordbruget understøtter bosætning og udvikling i lokalområderne og at lokalområderne understøtter jordbruget,
  • den jordbrugsmæssige drift suppleres med andre og alternative aktiviteter. Det kan f.eks. være gårdbutikker og udnyttelse af oplevelsesmæssige muligheder.

Arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug

  • Arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug fremgår af kortet.
  • Der vil kunne etableres jordløse husdyrbrug inden for området.
  • Konsekvenszonen, som er angivet på kortet, skal i størst muligt omfang friholdes for aktiviteter, der direkte eller indirekte kan give begrænsninger for områdets nye og eksisterende husdyrbrug og deres fremtidige udviklingsmuligheder.

Forebyggelse af miljøkonflikter mellem husdyrbrug og miljøfølsom arealanvendelse

  • For at forebygge miljøkonflikter som følge af lugt fra staldanlæg skal arealanvendelse til miljøfølsomme formål normalt respektere en afstand af mindst 300 m til landbrugets driftsbygninger. For større husdyrbrug foretages en konkret vurdering af den nødvendige afstand. For værdifulde husdyrbrug skal der indregnes udviklingsmuligheder.

Kortet herunder viser arealer til lokalisering af store husdyrbrug og deres konsekvenszoner.

Statisk kort

Mulighed for meget store husdyrbrug

Baggrunden for at der skal planlægges for store husdyrbrug er, at landbrugsloven i forlængelse af aftalen om Grøn Vækst er ændret, så grænsen for hvor mange dyreenheder, der maksimalt må være pr. bedrift, er ophævet. Endvidere er der i landbrugsloven også åbnet op for, at der kan etableres jordløse husdyrproduktioner.

Muligheden for jordløse brug og afskaffelse af maksimalkravet til dyreenheder, som tidligere har været på 750 dyreenheder (DE) pr. bedrift, kan medføre, at en bedrift udgør en større lokal belastning i form af bl.a. lugtgener, ammoniak og øget transport til og fra brugene. Den samlede bygningsmasse vil også kunne blive betydeligt større, således at der i det åbne land vil kunne opstå meget store husdyrbrug med industrikarakter.

Husdyrbrug i Svendborg Kommune

Nedenfor er vist de nuværende husdyrbrugs fordeling i kommunen.

Statisk kort

Strategi og indsats

Det mangfoldige jordbrug
Byrådet ønsker, at jordbruget i Svendborg Kommune udvikles i mange retninger. Der skal være områder til meget store og specialiserede brug, der eventuelt drives uden jord. Og der skal være mulighed for en bred vifte af nicheproduktioner, specialafgrøder, økologi, frugt- og bæravl og endelig må naturpleje gerne blive en driftsgren.

Byrådet ønsker at give de forskellige grene af jordbruget investeringssikkerhed og forudsigelighed ved at udpege særligt værdifulde landbrugsområder, som så vidt mulig friholdes for anden arealkrævende anvendelse. Ved udpegningen tilgodeses især arealkrævende husdyrbrug og specialproduktioner som frugt- og bæravl, frilandsgrøntsager, økologi samt frøproduktion.

De store intensive husdyrbrug er med til at sikre en betydende landbrugsproduktion og kan bedre udnytte de teknologiske muligheder for at begrænse påvirkninger af omgivelserne. Disse brug kan også være med til at udvikle nye teknologier. Byrådet ønsker at give store husdyrbrug mulighed for at etablere sig i kommunen og udpeger derfor arealer, hvor store husdyrbrug gives høj prioritet. For at udnytte dette kan det blive nødvendigt at bryde traditionen med at udvikle den fædrene gård og i stedet etablere sig inden for dette areal.

Byrådet ønsker også at sætte fokus på muligheder for synergi mellem jordbruget og andre vækstpotentialer i kommunen og tænke udviklingen i jordbruget tæt sammen med de øvrige interesser i det åbne land bl.a. i respekt for det særligt sydfynske landskab.

Det åbne land er også et bosætningsområde. Der er derfor vigtigt, at jordbruget udvikler sig i en balance i forhold til bosætningskvaliteter, og at der opnås en gensidig respekt i lokalområderne mellem jordbruget og de øvrige beboere. Med planlægningen søger Byrådet at medvirke til at minimere konflikterne.

Det er også vigtigt, at vi udnytter kommunens naturgivne muligheder for specialproduktioner og udvikler traditionen for at forarbejde råvarerne lokalt med f.eks. tilknyttet gårdsalg. Svendborg Kommune vil bidrage til sådanne initiativer bl.a. som led i at udvikle kommunen efter Cittaslow-konceptet, gennem projekter som LOMA(om lokal mad) og ved at understøtte regionale og lokale fødevarenetværk.

Mangfoldigheden i jordbruget giver oplevelser og plads til udfoldelse og er med til at understøtte et rigt friluftsliv og danne gode rammer for at tiltrække turister – både som landskabsforvalter og i form af spændende kulinariske oplevelser.

Byrådet ønsker at være åben over for forskellige muligheder for energiproduktion i jordbruget. Bæredygtighed bør spille en væsentlig rolle i udvikling af jordbrugets energiproduktion, herunder muligheder for at udvinde værdistoffer som f.eks. protein og vitaminer (bioraffinering) før forbrænding af restproduktet. Bæredygtighed skal også ses i forhold til landskabet, naturen og miljøet. Byrådet ser, at det biobaserede samfund kan give vækst og arbejdspladser, udvikling på landet og i byen, basis for teknologi eksport og derved generer samfundsværdi på et bæredygtigt grundlag.

Byrådet ønsker at skabe gode rammer for innovation i jordbruget og vil understøtte afprøvningen af nye miljøeffektive teknologier og teknikker gennem anmeldeordningen. For eksempel ved at informere om mulighederne i anmeldeordningen gennem afholdelse af informationsmøder, ved besøg på landbrugene osv.

Udpegning af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug
Der skal udpeges arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug.

Ved udpegningen af lokaliseringsområder for store husdyrbrug har Byrådet lagt vægt på at områderne:

  • skal ligge hensigtsmæssigt i forhold til det overordnede vejnet og placeringsmuligheder for biogasanlæg
  • skal være placeret i en afstand fra byzone og perspektivarealer, landsbyer, samlet bebyggelse og enkeltboliger svarende til den lugtgeneafstand, som afkastes af et kvægbrug og slagtesvinebrug på minimum 500 DE
  • skal ligge uden for fredede arealer, lavbundsarealer, kulturmiljøer og arealer inden for bygge- og beskyttelseslinjer, da de vurderes at være uforenelige med lokalisering af store husdyrbrug
  • skal kunne rumme husdyrbrug over 500 DE i forhold til natur- og miljøhensyn samt landskabsværdier

Det har vist sig vanskeligt at finde egnede placeringsmuligheder til store husdyrbrug. Den arealmæssigt mest begrænsende faktor er afstandskravet på grund af lugt til kommunens mange mindre samlede bebyggelser og spredt beliggende ejendomme i det åbne land.

Efter en samlet vurdering er der udpeget tre områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug i den nordlige del af kommunen i tilknytning til motorvejen. Disse arealer er relativt tyndt befolkede og ligger tæt på motorvejen og udpegede arealer til lokalisering af fælles biogasanlæg. Endvidere vurderes, at store bygningskomplekser vil kunne indpasses i områdets landskab. Områdets ekspanderende husdyrbrug opnår herved også større sikkerhed for investering i forbindelse med eventuel udvidelse, og der kan være basis for synergi mellem produktionerne (klyngesamarbejde).

Det er vurderet, at etablering af store husdyrbrug inden for området ikke vil være i strid med grundvandsinteresser. Se nærmere i redegørelsen for  Lokalisering af fælles biogasanlæg og større husdyrbrug i OSD.

Svendborg Kommunes redegørelse er udarbejdet i overensstemmelse med den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. Se udmeldingen  Statslig udmelding vedr OSD.

Selvom vandplanerne var aflyst på tidspunktet for seneste revision af kommuneplanen, er den statslige udmelding om beskyttelsen af drikkevandsinteresserne, herunder retningslinje 40 og 41, fortsat gældende.

I forhold til fremtidig planlægning har Byrådet vurderet, at der inden for en konsekvenszone omkring arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug i størst muligt omfang skal friholdes for andre aktiviteter, der direkte eller indirekte kan give begrænsninger for områdets husdyrbrug og deres fremtidige udviklingsmuligheder. Denne konsekvenszone sikrer, at der ikke planlægges for tiltag, som potentielt kan begrænse investeringssikkerheden for landbrugserhvervet.

 

Konflikter mellem landbruget og omgivelserne (naboer, natur og miljø) søges minimeret

Naboer
Det er også vigtigt, at jordbruget udvikler sig i en balance i forhold til bosætningskvaliteter.

For at undgå miljøkonflikter, der kan betyde indskrænkninger i jordbrugets dispositionsmuligheder, finder Byrådet, at ny bebyggelse og nye anlæg til miljøfølsomme formål i det åbne land som udgangspunkt skal respektere en afstand til driftsbygninger på mindst 300 m. Ved større husdyrhold kan en større afstand være nødvendig for at hindre specielt lugtgener. For kvægbrug med et dyrehold svarende til f.eks. 1.000 dyreenheder (DE) – med nugældende regulering ca. 7.000 m2 produktionsareal - vil det typisk være nødvendigt med en afstand på henholdsvis 560 og 770 meter til samlet bebyggelse og byzone, mens den krævede afstand til et slagtesvinebrug på 500 DE – ca. 3.400 m2 produktionsareal - kan være 680 og 870 m. Værdifulde husdyrbrug bør i beregningen sikres udviklingsmuligheder.

Der skal sikres klare grænser mellem byerne og det åbne land.

Hensyn til miljø og natur
Retningslinjer for hensynet til den eksisterende natur, muligheder for udvikling af ny natur (naturnetværk), herunder på lavbundsarealer og i internationale naturbeskyttelsesområder er medtaget i kommuneplanens afsnit om natur.

Som led i en godkendelse af husdyrbrug anvender husdyrbrugene den bedst tilgængelige teknologi for at nedbringe husdyrbrugets påvirkning af miljø og natur som følge af ammoniakfordampning.

Hensyn til landskabet, geologi og kulturhistorie
De nye produktionsbygninger er store og har i stigende grad karakter af industri. Samtidig bliver en række utidssvarende landbrugsbygninger overflødige. Begge aspekter kan få betydelige landskabsmæssige konsekvenser. Hertil kommer, at der ofte er ønsker om at etablere nye driftsbygninger og anlæg til husdyrproduktion uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. Udflytning kan afbøde nabogener, men kan have stor indvirkning på f.eks. landskabet. Læs mere herom i afsnittet om landskab.

Ved placering af nye landbrugsbygninger og anlæg tages der hensyn til landskabelige, geologiske og kulturhistoriske interesser. Retningslinjer for de nævnte hensyn er medtaget i afsnittene om landskab, geologi og kulturarv.

Desuden skal landbrugsbygninger, der står tomme eller forfalder og som ikke er bevaringsværdige, så vidt muligt anvendes til andre erhvervsformål eller rives ned.