Det danske landskab er formet af istidernes gletsjere og smeltevand, og de særlige karakteristiske geologiske formationer, har stor betydning for oplevelsen og forståelsen af de geologiske processer, der har dannet landskabet.
Landskabet udvikles stadig af geologiske processer. Dem kan vi lettest se ved vores kyster, hvor bølgerne og havstrømmene langsomt, men konstant, forandrer kystlinjen. De nutidige processer er imidlertid ubetydelig sammenlignet med, hvad istidernes gletsjere og smeltevand formåede. Gletsjerne skabte f.eks. morænebakkerne og smeltevandet formede ådalene.
De geologiske interesser på Sydfyn er rent faktisk så unikke, at Svendborg Kommune sammen med Faaborg-Midtfyn -, Langeland – og Ærø kommuner arbejder på, at hele området udlægges som UNESCO GeoPark Det Sydfynske Øhav.
Kommuneplanen skal gennem udpegninger og tilknyttede retningslinjer være med til at beskytte de geologiske værdier i kommunen og samtidig understøtte, at der kan graves råstoffer.
Regionerne er myndighed på råstofområdet, og interesse- og graveområder udpeges i regionens Råstofplan. Råstofplanen er bindende for kommuneplanen. I Svendborg Kommune indvindes der sten, grus og sand, samt istidsler til teglværket. Desuden indvindes der ved Bjerreby en speciel forekomst af ler, der kaldes bentonit.
Det er kommunerne, der er myndighed på vandforsyningsområdet og grundvandsbeskyttelsen. Vandforsyningen administreres efter kommunens vandforsyningsplan, og den specifikke grundvandsbeskyttelse varetages af kommunens indsatsplaner, mens kommuneplanen bidrager med de overordnede retningslinjer for udnyttelse - og beskyttelse af grundvandet.
Langt størstedelen af den regn, der falder følger jordoverfladens vandveje til øhavet og en stor del fordamper. Det er således kun en mindre del af regnvandet, der siver ned gennem jordlagene, og bliver til grundvand.
I Svendborg Kommune indvindes hovedparten af grundvandet fra sandlag, der blev dannet i istiderne. De vandførende lag kalder vi ofte for grundvandsmagasiner, og de store og udbredte sandlag er ofte dannet foran en gletsjerfront, der har været stationær i en længere periode. Sandlagene er efterfølgende blevet begravet af materiale fra senere gletsjerfremstød.
Ud over sandlag blev der aflejret tykke lag, som overvejende består af ler. Disse lag kaldes ofte for moræneler, og de blev afsat under gletsjerne, eller når en gletsjer smeltede. Lerlagene er meget vigtige, da de kan beskytte mod nedsivning af uønskede stoffer fra jordoverflade, og jo dybere et magasin ligger, jo bedre er det ofte beskyttet.
De private vandindvindinger henter overvejende grundvand fra mindre og overfladenære grundvandsmagasiner, mens vandværkernes boringer oftest indvinder fra dybere liggende, store grundvandsmagasiner. Derfor ses problemer med bakterier, nitrat og pesticider hyppigt i de private vandindvindinger.
I Danmark er der bred politisk enighed om, at drikkevandsforsyningen så vidt muligt skal baseres på rent grundvand. De dybereliggende grundvandsmagasiner er umiddelbart godt beskyttet, men der er områder i Svendborg Kommune, hvor de store grundvandsmagasiner ligger tættere på jordoverfladen. I disse områder kan grundvandet være sårbart over for anvendelsen af pesticider, men det er også områder, hvor der kan blive dannet store mængder af grundvand. De sandede områder i skoven ved Kirkeby Sand og området nord for Heldagervej, formodes at være sådanne områder med stor grundvandsdannelse.
Det er vigtigt, at vi holder godt øje med, at grundvandet forbliver godt, og sætter ind med beskyttende foranstaltninger, hvis grundvandskvaliteten vurderes truet.
Du kan læse mere om grundvand her i kommuneplanen, i kommunens vandforsyningsplan samt i indsatplanerne for grundvandsbeskyttelse.