I det åbne land viser kortlægningen, at oversvømmelserne primært kommer langs kysterne og langs vandløb, søer og moser.
Kommunens kystlinje er meget lang, og udenfor byområderne er væsentlige værdier også truet. Det drejer sig om flere mindre sommerhusområder f.eks. ved Smørmosen, Valborgs Kasse og Åbyskov, hvor dele af disse vil blive oversvømmet ved stormflod. Andre områder vil også være truet på længere sigt på grund af den generelle havvandsstigning. Udsatte landbrugs- og naturområder i forbindelse med stormflod er f.eks. området omkring Vejlen og Monnet.
Alle offentlige vandløb, der vedligeholdes af Svendborg Kommune, har et vandløbsregulativ. Vandløbsregulativet regulerer blandt andet plejen af vandløbet, så den både sikrer en god økologisk tilstand i vandløbet og en tilstrækkelig afstrømning.
På landbrugsjorder sikrer markdræn, at regnvand føres væk fra markerne og til nærmeste vandløb. På de fleste jorde er dræning en forudsætning for opretholdelse af den nuværende landbrugsproduktivitet.
Der er ikke noget øvre loft for, hvor meget vand der må afledes fra landbrugsjorder, og landbruget kan ikke pålægges at tilbageholde regnvandet på egne jorde. Til gengæld har Svendborg Kommune heller ikke ansvar for, at vandløbene kan lede ubegrænsede mængder nedbør væk.
Ved voldsomme regnskyl, og særligt ved vedvarende regn over en periode, vil det derfor kunne opleves, at vandløbene ikke har tilstrækkelig kapacitet til at lede vandet hurtigt nok væk.
Kommunen er indstillet på en aktiv dialog med landbruget om at finde lokale løsninger, som kan imødegå problemer med oversvømmelse.
Løsningerne bør koordineres med Svendborg Kommunes naturhandleplaner og Statens vandområdeplaner.
Hvor landbrugsjorder er særligt udsatte kan det give mening at konvertere arealer til vådområder. Vådområderne kan aflaste vandløb nedstrøms og kan udformes, så de er fleksible overfor varierende vandmængder.
Det er byrådets mål, at:
- Der fortsat sker en kontinuerlig drift og vedligehold af de kommunale grøfter langs veje og i det åbne land således at de fortsat kan være med til at bortlede vandmasser.
- Der skabes flere muligheder for at tilbageholde vand lokalt på enge og marker således at det ikke belaster arealer nedstrøms.
- Ved udarbejdelse af fremtidige naturplaner og naturprojekter skal det vurderes, hvorvidt fremtidige naturprojekter kan bidrage til håndteringen af de større mængder regnvand.
- Anvendelsen i det åbne land må ikke forringe eller have en negativ påvirkning på landskabets naturlige afstrømning af overfladevand.
- Ved udpegning af lavbundsarealer som fremtidige mulige vådområder skal det vurderes, om arealerne er egnede til at forsinke vand i forbindelse med oversvømmelser fra skybrud samt fra vandløb og søer.
Svendborg Kommune vil, som det er tilfældet i byerne, også have fokus på klimaforanstaltninger i det åbne land. Det åbne land kan være til at tilbageholde store mængder vand, inden det rammer beboelsesområder i kommunen. Der kan langs vandløbene skabes lavbundarealer, som, ved større vandmængder, kan være med til at tilbageholde overfladevandet.
Klimatilpasningsløsningerne i det åbne land kan have flere formål end blot klima, da de også kan komme naturen og biodiversiteten til gode. Ligesom projekter med andre miljø- og naturmæssige formål kan have synergi til klimatilpasning. Dette skal så vidt muligt ske, så sårbar natur ikke tager skade.
Der er forskellige hensyn, som skal tages, når der laves klimatilpasning i det åbne land f.eks. kan projektet ligge i eller i nærheden af § 3-natur eller et Natura 2000-område som er særlige sårbare og beskyttede naturarealer.