Fortidsminder og kulturarvsarealer

Svendborg Kommune har en forhistorisk kulturarv, som for et par områders vedkommende (Gudme og Lundeborg) kan betegnes som nationalt enestående. Herudover er der en rig forekomst af andre forhistoriske fundområder og spor: gravpladser, bopladser, offerpladser, våbenfund og ressourceområder.

Det er Byrådets mål, at:

  • sikre, at der tages hensyn til fortidsminder og kulturarvsarealer i planlægningen, herunder arkæologiske fund i de udpegede kulturarvsarealer,
  • fredede fortidsminder på kommunal og privat ejendom plejes og vedligeholdes, så de kan ses, opleves og bevares for fremtiden.

Inden for kulturarvsarealerne kan der alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:

  • der er tale om aktiviteter af ganske ubetydeligt omfang,
  • de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes,
  • Inden for kulturarvsarealerne kan tilladelse til vandindvinding, der medfører sænkning af vandstanden i søer, moser og kilder med særlige kulturhistoriske/arkæologiske beskyttelsesinteresser normalt ikke meddeles.
Statisk kort

Fortidsminder

Der er synlige fortidsminder overalt i landskabet som f.eks. gravhøje, borgruiner, voldsteder, militæranlæg, vejspor og helleristninger.

Andre fortidsminder ligger i jorden. Det er f.eks. bopladser og gravfund fra oldtiden, og i vore byer er der lagt lag på lag af menneskers liv og virke fra middelalderen til i dag. Kulturarvsarealer er netop områder med skjulte fortidsminder. Udpegningen af kulturarvsarealerne fungerer som en advarsel til bygherrer om væsentlige kulturhistoriske værdier.


Fortidsminder er beskyttede via museumsloven

Alle fortidsminder er beskyttet mod ødelæggelse via Museumsloven. En del af fortidsminderne er varigt fredet, og deres tilstand må ikke ændres. Den resterende del må ikke ødelægges eller fjernes, før der har været gennemført arkæologisk undersøgelse.

 

Yderligere beskyttelse af fortidsminder

Inden for 100 meter af fredede fortidsminder gælder der en streng beskyttelse, hvor byggeri, beplantning og gravearbejde bør undgås og kræver dispensation fra Kommunen.

Selv om fortidsminderne og deres nærmeste omgivelser er fredede, er de ikke sikrede mod forfald som følge af f.eks. tilgroning med træer. Fortidsminderne kræver ofte restaurering og vedligeholdelse/pleje.

Svendborg Kommune plejer ud over egne fortidsminder også udvalgte fredede fortidsminder på private arealer. Plejen sker dels for at sikre de arkæologiske forekomster, dels for at sikre offentligheden adgang og oplevelse af fortidsminderne i landskabet. Byrådet ønsker, at der udføres en hensigtsmæssig naturpleje af de fredede fortidsminder, så de bevares bedst muligt, og så de fremtræder synligt i landskabet.

 

Synlige fortidsminder

Der er 264 fredede fortidsminder i Svendborg Kommune. De fredede fortidsminder omfatter gravhøje, dysser og jættestuer, skålsten, borgbanker og voldsteder, middelalderlige helligkilder, mølledamme og -dæmninger.

Blandt de fredede fortidsminder kan fremhæves:

  • Gl. Hestehave rummer ikke mindre end 23 gravhøje fra den ældre bronzealder (ca. 1800-1000 f. Kr.). Halvdelen af højene er gennem de sidste par hundrede år blevet sløjfet, og kan i dag ses som 1 m til 0,5 m høje og 20-30 m i diameter store forhøjninger i terrænet. Uanset at halvdelen af højene er delvist forsvundet, er højgruppen enestående godt bevaret, og med sine seks 4 m høje og 25-30 m i diameter store gravhøje og fire ca. 2 m høje og 20-25 m i diameter store gravhøje, udgør området en meget sjælden fortidsmindeoplevelse på Fyn.
  • Voldstedet Ørkild mellem Trappebæk og Kobberbæk udgør resterne af en imponerende middelalderlig kongsborg. Hovedborgen og de tilhørende voldsystemer gør voldstedet til et af de største i Danmark.
  • Langdysserne i Gudbjerglund hører til de længste i Danmark, og sammen med de øvrige dysser i lunden udgør de et attraktivt fortidsmindeområde.
  • Nord fra Bregninge Bakker ligger et af Tåsinges vel nok største fortidsminder Ingershøj, der med sine 7 m i højden og 41 m i diameter ikke overgås af mange andre gravhøje i Danmark.
  • Ikke langt fra Skovballe ligger en 36 meter lang og 7 meter bred langdysse, Capeshøj, som blev fundet intakt under en gravhøj fra bronzealderen i 1976.

Skjulte fortidsminder

Udover de synlige og fredede fortidsminder rummer Svendborg Kommune en værdifuld usynlig kulturarv af lokal, regional eller national betydning.

De skjulte fortidsminder ligger i jorden eller i havet, og dem kan vi af gode grunde ikke se. De skal derfor være nøje kortlagt, så de kan beskyttes, og så vi kan finde dem, når vi får behov for at lave en undersøgelse af dem.

Svendborg Museum, har for Kulturstyrelsen foretaget en udpegning af de vigtigste, erkendte arkæologiske kulturarvsarealer.

 

Kulturarvsarealer i Svendborg Kommune

Blandt kulturarvsarealerne kan fremhæves:

Svendborgs middelalderlige bykerne med de særdeles gode bevaringsforhold udgør en helt særlig kulturarv, som knytter sig tæt til Danmarks tidligste urbanisering.
Langs kysten findes arealer med tykke skaldynger fra yngre stenalder, som vidner om områdets tidlige udnyttelse af marine ressourcer. Ved Skårupøre er fundet en anløbsplads fra vikingetiden.
Derudover findes arealer med stor intensitet af gravhøje, som vil rumme væsentlige udsagn om gravskik og tidligt agerbrug i yngre stenalder samt ressourceudnyttelse og gravskik i ældre bronzealder.
En nationalt helt enestående og rig kulturarv ligger gemt under mulden på store arealer omkring Gudme, ved godset Broholm og nord for Lundeborg. Fundforholdene inden for de udpegede arealer knytter Sydøstfyn tæt til den samtidige europæiske historie i perioden 200-700 e. Kr.

Kort over kulturarvsarealer

Se kort over kulturarvsarealer nederst.

Kulturarvsarealerne er vist og beskrevet i Kulturstyrelsens database "Fund og Fortidsminder", der kan ses på www.kulturarv.dk


Beskyttelse af de skjulte fortidsminder

Truslerne mod områderne med fortidsminder er, udover at inddrage dem til byvækst eller tekniske anlæg, at mulige fundlag bliver forstyrret samt i et vist omfang udtørret.

Områderne er således følsomme over for dybdepløjning og tilsvarende, som kommuneplanen ikke kan regulere, men som bør undgås i områderne. Oplysning og formidling om kulturværdierne til ejerne af disse områder er derfor meget vigtig.

Formidling

Varetagelsen af kulturhistoriske hensyn er i vidt omfang afhængig af viden om de forskellige kulturspor i landskabet. Derfor kan formidling af kulturhistorien være et værdifuldt instrument i beskyttelsen af værdierne. Svendborg Kommune vil sammen med Svendborg Museum skabe en stærkere bevidsthed om kulturværdier og deres elementer gennem en øget formidling.

Statisk kort