V. Skerninge Moræneflade Syd - uddybende beskrivelse

Landskabskarakterens oprindelse

Landskabskarakteren har sin oprindelse i tiden omkring udskiftningen.


Arealanvendelse og landskabselementer

Dyrkningsform
Områdets eneste dyrkningsform er intensivt dyrkede marker.

Bevoksningsstruktur
Levende hegn af varierende højde og sammenhæng, dog overvejende lave, opdeler den dyrkede flade. Tjørn er hyppigt forekommende i hegnene. Bevoksning omkring gårdene, som oftest består af store gamle løvtræer, er ligeledes hyppig i området. Lokalt i det sydvestlige hjørne findes frugtplantager.

Bebyggelsesmønster
Kirkelandsbyerne Ulbølle og Vester Skerninge ligger ved områdets nordlige grænse og udgør en del af overgangen til nabokarakterområdet. De er begge væsentligt udbyggede med nyere boligområder.

Det åbne land domineres af middelstore og enkelte store gårde, som ligger primært langs vejene. Det opleves som om gårdene ligger med indbyrdes stor afstand.

Ved kysten i det sydvestlige hjørne af karakterområdet ligger landsbyen Strandhuse, som består af en række gårde og husmandssteder. I dag fungerer disse som beboelse.

Fjællebroen ligger i samme område, som en samling af primært huse og kun med få oprindelige gårde, 0,5km vest for Strandhuse.

Kulturhistoriske mønstre og anlæg
Udskiftningsmønstrene i området er noget udvisket pga. at mange hegn er fjernet i området. Bebyggelsestætheden i det åbne land fremstår dog overordnet uændret.

Fjællebroen har en lille havn, tidligere med bådebyggeri og skibs-motorfabrik.

Tekniske anlæg
Området er frit for dominerende tekniske anlæg. En mindre højspændingsledning gennemskærer området i øst-/vestgående retning, men er ikke dominerende og forstyrrer derfor ikke karakteren markant.


Landskabet med let bølget terræn og spredte gårde


De lave, tætte levende hegn er karakteristiske i området


Udsigt mod Øhavet øst for Strandhuse


Ulbølle Kirke set fra syd


Vester Skerninge set fra syd.


Den smalle strandbred med dyrket land der strækker sig næsten helt ud i vandet.

Naturgrundlag

Geomorfologi
Geomorfologisk udgøres regionen af moræne fra sidste istid.

Jordtype
Den altovervejende jordtype er moræneler. Små områder med ferskvandsdannelser findes spredt på fladen.

Terræn
Terrænet er fladt til svagt bølget.

Kompleksitet
Området fremstår generelt homogent mht. de naturgeografiske forhold.

Hydrologi
Ingen særlige hydrologiske forhold.


Kystrelaterede forhold

Farvandsområde
Karakterområdet grænser op til det Sydfynske øhav og Nakkebølle fjord, der betegnes som indre danske farvande.

Øhavet er et ”druknet” morænelandskab med en mængde småøer der som tidligere bakketoppe stikker op af vandet som øer.

Dybdeforhold
Øhavet er et lavvandet farvandsområde med primære havdybder under 5 meter.

Vindeksponering
Kysten ligger i læ bag øerne ud for kysten der bryder både vind og bølger.

Strandbredden
Strandbredden er smal og bevoksning langs stranden breder sig helt ud til vandkanten.


Rumlige og visuelle forhold

Det jævne til let bølgede terræn med middelstore til store markfelter, som primært adskilles af lave hegn med spredt forekommende huller danner et middelskala landskab med transparent afgrænsning.

De terrænmæssige forhold giver mange steder kig ud over landskabet, hvilket understreger landskabets transparente fremtoning og tendens til store skala.

Landskabskarakteren domineres af de flader, som markerne betinger. Spredt på fladen ligger de middelstore og enkelte store gårde omgivet af store løvtræer. Hegn og gårde ligger spredt uden overordnet mønster og betinger sammen med de store markfelter et enkelt landskab.

Området er upåvirket af tekniske anlæg.


Visuelle relationer til naboområderne

Området har en åben grænse til de omkringliggende morænelandskaber. Området ligger desuden lavt og er derfor en del af det landskab man ser ud over fra udsigtspunkter mod øhavet i bakkelandskabet længere inde i landet. Ændringer i karakterområdet kan derfor påvirke de visuelle forhold i naboområderne.

Visuelle relationer til kystlandskabet
Fra de kystnære landskaber er der udsigt over øhavet til Drejø, Avernakø, Skarø og Ærø. De modstående kyster på øerne ud for området opleves som fjernereliggende (de nærmeste ca. 4 km væk) og karakteriseres af en mosaik af marker, levende hegn og skov. De modstående kyster danner en rumlig afgrænsning af farvandet ud for karakterområdet.

I det sydvestlige hjørne ligger bebyggelserne Strandhuse og Fjællebroen med udsigt over vandet og karakteren er her kraftigt betinget af nærheden til kysten og udsigterne til vandet.


Landskabsvurdering


Vurdering af karakterstyrke

Særligt karakteristisk
Den centrale og sydøstlige del af området – 1.K1
De karaktergivende elementer fremstår tydeligt i området. Tætte levende hegn, der opdeler det let bølgede terræn i velafgrænsede landskabsrum og spredte gårde, danner et enkelt landbrugslandskab. Det viser en tydelig sammenhæng mellem de kulturhistoriske mønstre og naturgrundlaget.

Områdets intakthed vurderes som middel til god. De overordnede strukturer fra udskiftningen eksisterer stadig men mange levende hegn er sløjfet, når man sammenligner historiske kort fra midten af 1800 -tallet. Forekomst af bebyggelse i det åbne land er dog uændret.

Området vurderes som særligt karakteristisk.

Karakteristisk
Den vestlige del af området og omkring Ulbølle og Vester Skerninge – 1.K2
I denne del af karakterområdet står de karaktergivende elementer mindre stærkt. Bebyggelsen omkring Strandhuse ligger samlet og langs vejen mellem Ulbølle og Fjællebroen ligger mindre plantageområder, hvilket giver landskabet et mere lukket udtryk, end den øvrige del af karakterområdet. Omkring Byerne Ulbølle og Vester Skerninge har landskabet et mere bynært præg.

Samlet vurderes området som karakteristisk.


Kort over delområder

 

Særlige visuelle oplevelsesmuligheder

Ingen særlige visuelle oplevelsesmuligheder i landskabet.

Vurdering af tilstand

God tilstand
Den centrale og sydøstlige del af området – 1.T1
De mønstre der opstod efter uskiftningen fremstår stadig tydeligt og får landskabet til at fremstå intakt i forhold til dets oprindelse.

De karaktergivende elementer fremstår i god vedligeholdelsesmæssig tilstand. De levende hegn er tætte og bygningerne fremstår generelt i god vedligeholdelsesmæssig tilstand.

Der er ingen større tekniske anlæg der virker forstyrrende i området.

Samlet vurderes tilstanden i området som god.

Middel
Den vestlige del af området samt omkring Ulbølle og Vester Skerninge – 1.T2
Områdets intakthed i forhold til karakterens oprindelse vurderes som middel pga. udbygning af landsbyerne Ulbølle og Vester Skerninge samt omkring Strandhuse.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer er god og der er ingen større tekniske anlæg der virker forstyrrende i området.

Byrandende omkring Ulbølle og især Vester Skerninge påvirker landskabet lokalt.

Samlet vurderes tilstanden i området til middel.


Kort over delområder

Sårbarhedsvurdering

I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes.


Landskabskarakterområdet generelt

Sårbarhed
Landskabskarakteren er sårbar overfor ophør i den landbrugsmæssige drift og overfor skovrejsning. Karakteren er desuden sårbar overfor yderligere nedlæggelse af levende hegn som er med til at give området dets veldefinerede landskabsrum og sin enkle karakter.

Pga. områdets åbne og enkle karakter med stedvist lange kig henover landskabet er mulighederne for at indpasse nye anlæg og nyt byggeri i landskabet begrænset. Den karaktergivende bevoksning omkring bebyggelsen giver dog mulighed for indpasning af mindre bygninger og anlæg.

Kystforlandet
Området ligger ud til det Sydfynske Øhav med udsigt til Drejø, Avernakø, Skarø og Ærø. De visuelle sammenhænge, som knytter sig til øhavet gør området særligt sårbart overfor tiltag, som vil bryde med kysternes karakter og primært uforstyrrede præg. Området er således sårbart overfor byggeri og tekniske anlæg, som vil fremstå markante i vertikal og horisontal udstrækning.