Vindmøller

Det er Byrådets mål, at:

• medvirke til udbygning af vind- og solenergianlæg, hvor det er muligt,
• udbygningen af vindmøller på land sker dels ved udskiftning af ældre vindmøller med færre og mere effektive vindmøller indenfor eksisterende udpegninger, og dels ved opstilling af store vindmøller i nye områder efter forudgående planlægning,
• udbygningen sker under størst muligt hensyn til omkringboende,
• udbygningen af vindmøller sker under hensyn til natur-, kulturhistoriske og landskabelige værdier,
• facilitere mere lokalt ejerskab af VE-anlæg hvor det er muligt.

Etablering af nye højspændingsledninger

• Ved udbygning og sanering af højspændingsnettet skal befolkningens sundhed og hensynet til landskabs- og naturværdier prioriteres højt.

Konsekvenszoner for højspændingsledninger

• Som hovedregel må der ikke udlægges områder til byudvikling eller meddeles tilladelse til miljøfølsom arealanvendelse, herunder til spredt bebyggelse, indenfor en vejledende konsekvenszone på 50 meter på hver side af luftbårne ledningstracéer, og 10 m på hver side af nedgravede ledninger.

Vindmøller og andre høje genstande

• Høje genstande som fx vindmøller, antenner, skorstene mv., nær Energinets luftledningsanlæg, bør som minimum placeres i en afstand på genstandens fulde totalhøjde fra respektafstanden[1] langs luftledningsanlægget.

[1] Respektafstanden som er fastsat for at give betryggende sikkerhed ved arbejde i nærheden af elforsyningsanlægeller ved uheld og ulykker. Respektafstanden er beskrevet i Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af ikke-elektriskarbejde i nærheden af elektriske anlæg, BEK nr. 1112 af den 18/08/2016.

 

Beplantning

• I deklarationsarealet for luftledninger tillades ikke skovrejsning samt beplantning med træer og buske, der bliver mere end 3 m høje. Træer over 3 m over terræn vil overskride respektafstanden, over terræn, til ledningerne, hvormed der kun kan arbejdes efter arbejdsinstruktion fra ledningsejer.
• Beplantning udenfor deklarationsarealet, kan ske såfremt det sikres, at træer ikke kan vælte og beskadige el-anlæg. Af sikkerhedshensyn anbefales den vandrette respektafstand på 15 m til nærmeste luftledning i mente, når man planlægger beplantning jf. vejledningen, således træer ikke kan vælte indenfor respektafstanden.

Fravigelse
Når der inden for konsekvenszonerne, som hovedregel ikke må udlægges områder til miljøfølsom arealanvendelse eller til spredt bebyggelse betyder det, at en fravigelse af reglen kun kan finde sted, såfremt det af planmyndigheden eller bygherren sandsynliggøres, at det kan ske uden at give anledning til miljøkonflikter.

Det er et statsligt mål at fremme opstillingen af vindmøller i Danmark, både til havs og til lands, så der fortsat er mulighed for udbygning med vindmøller. Kommunerne er med vedtagelsen af retningslinjer og ved udpegningen af vindmølleområder i kommuneplanerne med til at sikre opfyldelsen af disse mål.

Planlægning for vindmøller i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, jf. Planloven. Vindforhold er en funktionel begrundelse, men lokalisering af vindmøller i kystnærhedszonen forudsætter en nærmere afvejning af natur- og landskabsinteresserne.

Eksisterende vindmøller og produktion

I Svendborg Kommune er der medio 2020 opstillet 49 vindmøller, hvoraf de 8 er husstandsmøller. Møllerne har en samlet produktionskapacitet på cirka 34 MW.

kortet viser placeringen af de eksisterende vindmøller.

Den samlede produktion fra vindmøllerne er ca. 60.000 MWh/årligt. Til sammenligning er det samlede elforbrug inden for Svendborg Kommune på i alt ca. 200.000 MWh årligt. Dvs. at ca. 30 % af elforbruget i Svendborg Kommune produceres af vindmøller i Svendborg Kommune.

Vindmøllerne varierer meget med hensyn til totalhøjde og effekt. Den mindste vindmølle er 25 m høj og har en effekt på 10 kW, mens de største vindmøller er 126,5 m høj og har en effekt på 2,3 MW. Størstedelen er i højden omkring 70 m med en effekt mellem 600-900 kW afhængig af alder. De fleste møller (37 stk.) er over 15 år.

Det er undersøgt, om der kan opstilles færre men større vindmøller i kommunen. De større møller har en relativt større kapacitet og vil dermed kunne producere mere energi. Eksempelvis vil 6 store 150 m møller kunne producere lige så meget strøm som de nuværende 49 møller tilsammen.. Undersøgelsen viste, at der findes 5-6 områder i kommunen, hvor der er plads til opstilling af 150 m. møller.

De store vindmøller vil imidlertid udgøre et markant element i landskabet. Vindmøllerne vil være højere end andre landskabselementer, og selv i forbindelse med store tekniske anlæg og industrianlæg vil de fremtræde markant. Vindmøllerne vil i landskabet ofte kunne ses over store afstande. Som tommelfingerregel er store vindmøller et betydeligt landskabselement inden for 5 km, og et væsentlig landskabselement inden for 10 km.

 

Hensyn til naboer gennem planlægningen

I forbindelse med planlægning for nye store vindmøller skal det sikres, at støjkrav til nærmeste naboer i Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller kan overholdes både for normalstøj og lavfrekvent støj. Støjgrænserne skal overholdes ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til nabobebyggelse. Det gælder i det åbne land og i det mest støjbelastede punkt i områder til støjfølsom arealanvendelse, udlagt til bolig-, institution-, sommerhus-, camping- eller kolonihaveformål eller områder til støjfølsom rekreativ aktivitet. For lavfrekvent støj skal grænseværdien overholdes indendørs i naboers beboelse.

Støjgrænserne i vindmøllebekendtgørelsen gælder ikke for vindmølleejernes beboelse.

I henhold til bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, må vindmøller ikke opstilles nærmere naboboliger end 4 gange møllens totalhøjde. Ved totalhøjde forstås højden målt til vingespids, når spidsen er højest over terræn.

Skyggekast fra vindmøller kan være til gene for de omboende. Der er ingen danske regler for, hvor store gener fra skyggekast en vindmølle må påføre naboerne. I Miljøministeriets vejledning om planlægning for vindmøller, anbefales det dog, at det ved planlægningen for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året.

Der kan være situationer, hvor ovennævnte minimumskrav angående støj og skyggekast ikke er tilstrækkelige til at hindre væsentlige gener af nabobeboelser.

 

Hensyn til landskab, natur og kultur

Udover hensyn til naboer skal der tages en række øvrige hensyn i udpegningen af nye vindmølleområder. Områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier friholdes ved udpegning af vindmølleområder, og der planlægges som udgangspunkt ikke for vindmøller i kystnærhedszonen. Der kan desuden ikke opstilles vindmøller i fredskov. Samlet set betyder det, at der i Svendborg Kommune kun er begrænsede områder, som kan udpeges til vindmølleområder.

 

Opstilling af vindmøller

Ved opstilling af møller inden for de planlagte vindmølleområder, skal det kunne dokumenteres, at vindmøllerne kan overholde gældende lovgivning og retningslinjer for eksempelvis støj og skyggekast. Ligeledes kan visualisering benyttes til at dokumentere, at vindmøllerne kan indpasses uden at tilsidesætte landskabs- og naturinteresserne. Visualiseringer skal udformes, så de giver et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets påvirkning i forhold til arealinteresser (beboelse, naturområder, landskaber, kulturmiljøer m.v.), infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, bygningsanlæg), andre vindmøller og vindmølleparker m.v. Ved planlægning for møller, der ligger nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte møller, skal der i planlægningen redegøres for påvirkningen af landskabet herunder, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig.

 

Miljøvurdering

Forud for etablering af vindmøller over 25 m skal myndigheden træffe afgørelse om, hvorvidt der skal gennemføres en miljøvurdering af det konkrete projekt og eventuelle plan (screening for miljøvurdering) jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) Lov nr. 425 af 18. maj 2016. Bygherre skal anmelde projektet i henhold til miljøvurderingslovens regler.

 

Husstandsvindmøller

Der er udviklet en række mølletyper, som er egnet til at forsyne enkeltliggende ejendomme med en del af strømforbruget. Husstandsmøller varierer meget i udformning, men fælles for dem er en lav højde og lille rotor, der gør at den landskabelige påvirkning ikke kan sammenlignes med de store møllers. I cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller er husstandsmøller defineret som møller med en maksimal totalhøjde på 25 m, og de skal stå i umiddelbar tilknytning til bebyggelse på egen grund.

Byrådet ønsker fortsat mulighed for opstilling af husstandsmøller. Husstandsmøller skal dog kun kunne opføres ved ejendomme i det åbne land og i en afstand på mindst 150 meter fra nabobebyggelse. Endvidere skal de kunne indpasses i det omkringliggende landskab og bebyggelse og må ikke være i strid med kommuneplanens øvrige retningslinjer for det åbne land. I hvert enkelt tilfælde skal landzonemyndigheden godkende husstandsmøllernes placering. Ved tilladelse til husstandsmøller bør de landskabelige interesser vægtes højt, idet disse møller kun har en begrænset el-produktion i forhold til genevirkningerne.

 

Ny planlægning

Svendborg Kommune har ikke foretaget en planlægning for store vindmøller. Hver enkelt ansøgning vurderes og investorerne opfordres til at øge andelen af lokalt ejerskab til anlæggene. På den måde kan vi formentlig sikre størst mulig udbredelse af vedvarende energianlæg.