Følgende gælder for E1-områder MED MINDRE andet er nævnt under den enkelte ramme:
Områdets anvendelse | Erhvervsformål i form af serviceerhverv |
Zonestatus | Fremtidig: Byzone |
Bebyggelsesprocent (beregnet for den enkelte ejendom) |
75 % |
Etageantal og bygningshøjde | Max højde: 15 m |
Følgende gælder for ALLE E1-områder:
Anvendelse
Områderne anvendes til serviceerhverv, såsom administration, forsknings- og udviklingsvirksomhed, liberale erhverv, undervisning samt privat og offentlig service. Der kan ikke etableres butikker i området.
Der må normalt kun udøves virksomhed til og med miljøklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og anden følsom anvendelse).
I lokalplaner kan det sikres, at særskilte områder, bygninger eller bygningsdele anvendes til boliger, institutioner og fællesanlæg, herunder parkeringsanlæg.
Bygningsregulerende bestemmelser
I lokalplaner fastsættes i fornødent omfang bestemmelser om bebyggelsesstruktur samt om bygningsvolumen.
Specielle bygningsdele
I lokalplaner kan bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent og maksimal bygningshøjde overskrides med den del, der medgår til enkelte angivne bygningsdele, der er begrundet i særlige arkitektoniske, miljømæssige, rekreative, energimæssige eller funktionsmæssige hensyn.